Uncategorized

Jeg er en af dem, der er udstyret med en mental rød kuglepen, og som lægger overdrevet meget mærke til andres ordvalg og sprogbrug. Modsat hvad man skulle tro, så kan jeg garantere, at den det er mest irriterende for, er mig selv. Min hjerne er den belastende elev der, når nogen skriver ’sgu’ med k eller siger ’jeg lagde i sengen’, rækker armen så højt op, at den er ved at gå fra i skulderledet, mens den hopper rundt på stolen på spørg-mig!spørg-mig!-måden. Hver gang. Da det jo (trods alt) falder uden for min jurisdiktion at slå ned på al sproglig voldtægt, og da jeg godt kan lide andre menneskers selskab, betyder det, at jeg hver gang den skaber sig, er nødt til at smide den i benlås og kneble den. Bedrevidende mennesker er ikke rare at være sammen med.

Men jeg synes altså ikke altid, at vi behandler sproget pænt. En ting er, at man opgiver at lære folk at stave til Schweiz og mayonnaise, men når alle ordsprog ryger med i puljen, og man bare selv kan bestemme, hvad mening man synes, de skal have, så er der gået lige rigelig rundkreds og gruppeeksamen i den til mig.

Nogle ord og vendinger har jeg det bare svært med, uden jeg at kan pege på en regel og sige: ”Derfor!” Jeg hader, når folk råber ’Hallåå!’ for at blive ekspederet. Jeg synes, at det er uhøfligt og respektløst. Jeg begriber ikke, at folk over 7 staver ’knus’ med z. Jeg gider ikke, at folk skriver sure mails og alligevel ikke helt tør stå ved dem og derfor fylder dem med smileys og afslutter med ’smil’. Det er umuligt at respondere ordentligt på.

Endelig er der et udtryk, jeg ikke bryder mig om, men som jeg godt ved er ment som en kompliment: ”Jeg er stolt af dig”. Jeg vil ikke udelukke, at det er mig, der er hysterisk eller så ærekær at det grænser til et handikap, men jeg synes, at den er nedladende. De eneste, jeg mener, kan slippe af sted med den, er forældre, chefer og kærester. Folk, som pr. definition er positioneret over dig, eller som på den ene eller den anden måde har en andel i din præstation. Når alle andre siger det, kan jeg mærke at jeg liiige bliver lidt stiv i betrækket. Sådan lidt: ”Vi er enige om, at jeg selv gjorde det, ikke?”

Nå. Kan I nu nyde 4. søndag i advent derude. Jeg vil gå ind og hyggelæse lidt i min nudanske ordbog.

En liiiille smule svært at samle sig om gløgg og Harry Potters forsøg på at redde varulve og hippogriffer, når genboen overfor ser hardcore porno. På sin nye 2×3 meter storskærm.

Når jeg overtager verdensherredømmet, er der dødsstraf til dem, der hælder fortyndet olieslam i små, bitte kopper og sælger det til overpris under den løgnagtige betegnelse “kaffe”. Udgør fandme efterhånden så stor en post på mit budget, at det burde udløse tilskud fra danmark *truer med knyttet næve af alle kantiner i Århus og omegn*.

– været med i Sandhedens Time.
– stadig langt hennahår, der hele tiden stinker af suspekte urter, fordi man farver det hver 3. uge *smiley med turbogarn og udvoksningsfobi*
– brugt december i et forhørslokale, hvor man prøver at overbevise politiet om, at man er sikker på, at man huskede at pakke Stein i kufferten, inden man tjekkede ud af hotel i Dubai.
– fået lavet sine tatoveringer på brysterne. (Farvel ungdom. Goddag tyngdekraft. Tak for ingenting, Newton.)
– forsøgt at købe AC/DC billetter på BILLETLUGEN. (Amatørbiks!)
– et liv, som min kammerat. På FB har han hele december haft følgende news feed: ”LORTEJUL!!”
– dyr.
– venner, der synes, at det er cool at gå med bowlerhat.
– indrømmet offentligt, at man har været fan af Bros.
– eksamen i januar.
– pligt til at stå på skøjter. Skøjter er dumme. Og glatte.
– 80’er calypso ringetone på sin mobil.
– knaldet sin chef til julefrokosten.
– Flammen & Citronen på dvd.
– lørdagsarbejde i en butik. (Stakler. For satan, altså.)
– unibrow. (Av! Av! Av! Av! Av!)
– sin radio indstillet på The Voice. (Kan nærmest se mine hjerneceller flygte mod døren med rædslen malet i alle træk.)
– ondt i nakken af at headbang’e, når man har været i byen. Længere.
– spurgt sin centerleder, hvad han havde gjort af resten af New Kids On The Block, da han stillede i åben skjorte og vest til julefrokost. (Eller… altså… det tæller jo ikke, når han ikke ligner en, der kan huske det, vel?)

Jeg vågnede ikke engang. Er skuffet. Endelig lidt drama, og så opdager jeg det ikke.

Nu synes jeg så også, at DK vejr- og klimamæssigt er drengen i klassen, der altid skal overdrive weekendens scoringer. DANMARK LUKKET PGA SNESTORM!! betyder 4 forkølede snefnug i Vendsyssel. STORM!! betyder let modvind på udvalgte cykelstier i Esbjerg. HEDEBØLGE!!! er de få gange, hvor man kan skifte sin langærmede trøje ud med en t-shirt uden at køre med langt lys hele dagen *teknisk-skole-smiley*, og når der meldes om ISSLAG!!! kan man – hvis man leder længe nok – finde 4 vandpytter, der er frosset til.

De eneste, der hopper på den hver gang, er DSB.

Jeg ved godt, at man ikke bare kan fremtrylle et nyt job, hvis man er træt af det man har, men når man begynder at ligne et før-billede fra en anger management reklame, så synes jeg måske, at tiden er kommet til at begynde at læse job annoncer.

Når man som lærer begynder at brøle sine svar, snappe af eleverne, når de spørger om noget, indlede alle sætninger med enten dybe suk eller ”Neeeej!” og i det hele taget opføre sig som en, der kun ved opbydelse af AL sin viljestyrke kan afholde sig fra at lægge hænderne om halsen på eleverne og klemme til, så MÅ der være noget andet derude, som man kan finde større glæde ved. Og gøre mindre skade med.

Søndag. Jeg ved ikke, om det skyldes julefrokost fredag og cocktailfest i går; for meget alkohol og for lidt søvn – men jeg er pjevset i dag. Så meget at jeg ikke sådan rigtig kan holde ud at være i selskab mig selv. Vågnede kl. 12 (!) i luset humør og med pande, der føltes som om, den i nattens løb var vokset 3 størrelser og havde forvandlet sig til granit.

Klokken er nu 19 og der er status quo på både klippehylde og sindsstemning. Jeg savner, er pirrelig, rastløs og ugidelig; alt sammen på en og samme tid. Jeg har prøvet at marinere min krop i kaffe (enhver ved jo, at koffein løser alle rastløshedsrelaterede problemer…), jeg har drukket cola og spist saltlakrids, været selv og været sammen og endelig jeg har prøvet at gå en laaaang tur ved vandet (svært ubehageligt når is-vind af stormstyrke rammer nyerhvervet kæmpepande). Lige lidt hjælper det. Selv tv programmet svigter. 24 afsnit af The Simpsons (var sjovt i ca. 7 minutter i 1992), Bridezillas (hvem ER de mennesker?!) og 1000 lamme julefilm med irriterende, bedrevidende børn.

Jeg vil gerne bare have et knus og lægges i seng.