over dagens højdepunkter:
1) Da min IPod frøs og INTET ville. Hvorfor gør den det?! Har lyst til at kyle den hårdt ind i væggen!!
2) Da jeg opdagede, at DGI har glemt at indbetale løn. Skideheldigt, at man ikke rigtigt skal bruge penge i december, så.
3) Da min telefon frøs og INTET ville. Hvorfor gør den det?! Har lyst til at kyle den hårdt ind i væggen!!
4) Da lærer ville være sjov og stillede sig lige bag mig og hviske-råbte ”Er du klar?!” lige ind i mit øre *smiley der begynder at græde når den bliver forskrækket nok*.
5) Da håndtaget knækkede af min suppeskål – med indhold – da jeg ville sætte den i køleskabet. Suppe OVERALT.
6) Da min taske først satte sig fast i mit hår for derefter at glide meget pludseligt ned over min skulder og ramme den kop kaffe jeg gik med *står med røven i vejret i kantine og tørrer kaffe af taske/stol/bukser/gulv med ussel et-lags-serviet*
PS: Er der nogen, der ved hvordan man skiller en microovn ad, så man kan fjerne suppe, som har møvet sig gennem udsugningsrillerne og ned i indmaden?
PPS: Er det snart januar?
– Da håndværkere kl 6.45 begyndte at rive min ydervæg ned med trykluftbor (kæft man blir forskrækket).
– Da læge spurgte “Har du en fast kæreste? Nej” for gud ved hvilken gang, med et NÅ-men-det-har-jeg-HA! udtryk i ansigtet (ka vi ikke bare aftaler at jeg selv siger til hvis jeg NOGENSINDE får en kæreste, so!)
– Da jeg kom på job og morgenmaden var ryddet væk, og jeg sku leve ENDNU 3 timer på kærlighed og kildevand (heldigt at jeg alligevel aldrig er sulten)
– Da jeg fandt ud af at jeg ska bytte julegaver fordi familiens kost har købt PRÆCIST det samme som mig
– Da jeg kom ud til bilen og så at Q-park havde efterladt julegave i forruden (møg-spassere)
ej… gider ikke mere… går ud og hænger mig!
Så er det superheldigt at man ikke går og har Søren-fucking-Banjomus på hjernen…
Og skide tak for DÉT Miw!!!
>:o(
*smiley-der-holder-sig-for-ørerne-og-prøver-at-synge-noget-andet-end-skillemadinkadinkaduuu*
eneste gode ved sådan en dag, er at det bare MÅ blive bedre imorgen.
Sus
Gad vide hvor langt man kan komme med “positive thinking” i sådan en situation?..
Jeg PRØVER virkeligt. Fordi den der bitterhed, OVENI alt det lort, man kan ramle ind i, hjælper jo bare ikke stort. Men sådan nogle dage dér er super belastende..
..tænker bare, at de måske også har andre årsager end en Ipod og en telefon, der ikke lige virker..? Altså, på andre dage ville man måske bare trække på skulderen over det? 😉