Vi må da håååb, det blir bedre i morn!

Søndag. Jeg ved ikke, om det skyldes julefrokost fredag og cocktailfest i går; for meget alkohol og for lidt søvn – men jeg er pjevset i dag. Så meget at jeg ikke sådan rigtig kan holde ud at være i selskab mig selv. Vågnede kl. 12 (!) i luset humør og med pande, der føltes som om, den i nattens løb var vokset 3 størrelser og havde forvandlet sig til granit.

Klokken er nu 19 og der er status quo på både klippehylde og sindsstemning. Jeg savner, er pirrelig, rastløs og ugidelig; alt sammen på en og samme tid. Jeg har prøvet at marinere min krop i kaffe (enhver ved jo, at koffein løser alle rastløshedsrelaterede problemer…), jeg har drukket cola og spist saltlakrids, været selv og været sammen og endelig jeg har prøvet at gå en laaaang tur ved vandet (svært ubehageligt når is-vind af stormstyrke rammer nyerhvervet kæmpepande). Lige lidt hjælper det. Selv tv programmet svigter. 24 afsnit af The Simpsons (var sjovt i ca. 7 minutter i 1992), Bridezillas (hvem ER de mennesker?!) og 1000 lamme julefilm med irriterende, bedrevidende børn.

Jeg vil gerne bare have et knus og lægges i seng.