Bogen
For halvandet år siden blev jeg kontaktet af forlaget Damgaard, som spurgte, om jeg var interesseret i at udgive uddrag af bloggen, redigeret og sat sammen på en måde, så det blev til en fortælling om dét, at vælge at få et barn alene.
Først besvimede jeg af begejstring. Så besvimede jeg af rædsel. Og i de sidste 18 måneder har jeg kørt i fast rutefart mellem de to stationer. Jeg sagde selvfølgelig ja, for det er ingen hemmelighed, at det er en drøm, der går i opfyldelse, og modsat de andre platforme, jeg er blevet inviteret til at stå på (fx. reality-tv #degamlemødre), er dette en mulighed for at omsætte noget, jeg selv har skabt, til et fysisk produkt.
Det første udkast fra forlaget sendte jeg direkte videre til print, fordi jeg er lidt analog, når det kommer til vigtige ting: Jeg skal helst kunne strege over, lave æselører og skrive med min fjerpen i margin, hvis der er noget, jeg skal have spurgt ind til.
Det udkast havde jeg til at ligge på mit stuebord i 4 uger. Uåbnet. Og jeg blev stakåndet og svedt, hver gang jeg fik øje på kuverten. For hvad nu, hvis jeg åbnede den, og jeg hadede hvert eneste ord? Hvad nu, hvis det var pinligt og dumt og helt ude af trit med virkeligheden? Eller – og den tanke var langt den værste – hvad nu, hvis det kom til at fremstå som om, jeg fortrød?
Så papirerne lå og lå og lå, indtil jeg syntes, at nu kunne jeg simpelthen ikke være bekendt at trække den længere. Og så lå de en uge mere. Men *så* tog jeg kuverten med på arbejde, åbnede den i en frokostpause, tog en dyb indånding og gik igang.
Da jeg efter 30 minutter gik tilbage til dagens pind, var jeg omkring 10 kilo lettere og i bedre humør, end jeg havde været længe. For jeg elskede den. Noget af det, jeg havde læst, havde jeg ikke den fjerneste erindring om at have skrevet, men det, der kom mest bag på mig var, hvor utrolig fin en historie, der begyndte at folde sig ud, fordi teksterne blev sat sammen, som de gjorde. Når jeg blogger, er de enkelte indlæg født af, hvad der optager mig på en bestemt dag, på et bestemt tidspunkt, men da al larm blev sorteret fra, stod en sammenhængende fortælling tilbage, som jeg faktisk havde meget lyst til at læse færdig med det samme.
Hvilket – uden sammenligning i øvrigt – er lidt ligesom at skynde sig ind for at se Titanic, fordi man gerne vil se, hvordan den slutter.
Derefter fulgte 9 måneder med udkast, der fløj frem og tilbage imellem forlaget og mig; tekster, der blev pillet ud, og andre, der blev sat ind. Når jeg selv har læst bøger, skabt af klummer, har det altid undret mig, at man ikke har redigeret hårdere i teksterne; at de samme udtryk bliver brugt alt for mange gange, at der bliver henvist til noget, der ikke bliver forklaret yderligere, eller at noget bliver gentaget i det uendelige. Når man blogger et par gange om ugen, opdager de færreste, at det samme udtryk bliver brugt i januar, i juni og i september, men sætter man teksterne i umiddelbar forlængelse af hinanden, bliver det en irritationsfaktor. I hvert fald for mig. Derfor har jeg brugt LANG tid på at luge ud i teksterne i håb om at undgå disse fejl.
Det har fyldt lidt for mig, at jeg ved, at nogle mennesker synes, det er “snyd” at udgive en bog, bestående af blogindlæg; at man på en eller anden måde bruger det samme stykke arbejde to gange. Det vil jeg lade være op til den enkelte at vurdere, men efter at have tygget på det, nåede jeg selv frem til, at lige præcis denne bog ikke ville være blevet til, hvis den skulle være skrevet på traditionel vis. Jeg ville aldrig i situationen kunne have gravet overskud frem til at skrive en sammenhængende fortælling, og hvis jeg skulle have skrevet den efterfølgende, ville det være svært ikke at forfalde til at glasere historien, fordi man glemmer, hvordan det er, så snart det ikke er sådan længere.
I aftes modtog jeg det endelige udkast af bogen, og hvis alt går, som det skal, bliver det i starten af oktober, den udkommer. Jeg har sagt ja til at stille til en reception i en (for mig endnu ukendt) boghandel i Aarhus, hvilket lyder smaddersjovt og hyggeligt, hvis det var en anden, der skulle være i centrum. Jeg håber, at alle de 7, der kommer, kender hinanden, så de snakker en hel masse sammen, og glemmer, at det er mig, der er giraffen, for mine arme bliver altid så lange, og mine hænder så utroligt store i den slags situationer. Jeg glemmer også, hvordan man går normalt, og hvordan man trækker vejret almindeligt. Så det bliver skidegodt.
Men når alt det er sagt, er jeg simpelthen så glad og stolt over bogen, der kommer til at hedde “Vi er bare selv”, og jeg håber sådan, at I har lyst til at læse den.
(Og at I kommer ned i den hemmelige boghandel og lægger mig i aflåst sideleje.)
4. september 2016 @ 18:25
Seje Linda ?, håber virkelig jeg får mulighed for at stikke hovedet forbi til din reception og gi dig en krammer knus Mette
12. september 2016 @ 19:42
Det ville være skønt at se dig:)
4. september 2016 @ 18:47
Sejt! jeg synes du skriver helt fantastisk, og glæder mig vildt meget til at læse bogen! kæmpe tillykke! 🙂
12. september 2016 @ 19:42
Mange, mange tak for det!!
4. september 2016 @ 19:27
Stort tillykke!
12. september 2016 @ 19:43
Tak skal du have:)
4. september 2016 @ 22:01
Jeg bor i Aarhus og kommer umiddelbart gerne. Det til trods for at få et barn alene wr temmelig uaktuelt for mig, mmen vil gerne læse din bog.
12. september 2016 @ 19:43
Det ville være dejligt, hvis du stak hovedet forbi:)
4. september 2016 @ 22:04
Jeg har sjældent glædet mig mere til en bog. Tillykke med den kommende udgivelse! Havde jeg hjemme i Jylland, var jeg stensikkert mødt til receptionen.
12. september 2016 @ 19:44
Du er sød!! Mange tak skal du have:)
5. september 2016 @ 07:51
Tror godt du kan begynde at forberede dig på, at der kommer flere end 7 mennesker til den reception… 🙂 Stort tillykke med bogen – jeg har læst din blog fra ende til anden dengang jeg fandt den, og jeg følger stadig med, men jeg køber alligevel helt sikkert bogen, for du fortjener i dén grad både skulderklap og økonomisk kompensation for alt det arbejde, du tydeligvis lægger i dine ualmindeligt underholdende og begavede skriverier. Hep-hep!
12. september 2016 @ 19:46
Det var dog en ualmindelig fin kommentar – mange tak for den.
Jeg er lidt imponeret over din vedholdenhed:) Og så håber jeg, at du, når du læser bogen, føler, at du får en anden læseoplevelse ud af det, fordi den er sat sammen, som den er.
Tak for ordene, og fordi du hænger på.
Kh
Linda
5. september 2016 @ 09:30
Selvfølgelig er det ikke snyd – det er pisse sejt, det er hårdt arbejde og det er dine ord 😀
Hvor er du bare heldig at få muligheden, det kunne da være det absolut fedeste!
Held dog lykke med udgivelsen.
– A
12. september 2016 @ 19:51
Mange tak for det, Anne. Du har fuldstændig ret, og jeg er både glad og taknemmelig:)
5. september 2016 @ 10:54
Hvor er det sejt! Jeg vil også vildt gerne læse bogen, selvom jeg som sådan ikke er målgruppen, da jeg har fået børn i noget så traditionelt som et ægteskab.
Og jeg kunne sådan set også godt tænke mig at komme til reception og møde dig IRL, men jeg frygter at det er mig, der får lange arme og glemmer hvor man egentlig placerer hænderne, når man bare står, så jeg ved ikke helt om jeg tør.
Men hep til dig uanset og et kæmpestort tillykke!
12. september 2016 @ 19:52
Jeg håber faktisk, at den får lov at være andet og mere end en temabog om at få børn selv. Det ville i hvert fald glæde mig meget, hvis andre, uden for målgruppen, kunne føle sig (bare moderat) underholdt af den:)
Jeg synes, du skal komme. Så kan vi stå der med vores lange arme sammen:-*
5. september 2016 @ 11:53
Jeg vil megagerne til bogreception. Med bebs og medbyens største sorte rande (eller Randers, som autocorrect bliver ved med at skrive).
12. september 2016 @ 19:53
Ja, for fanden! Kom! Og tag både bebs og Randers med. Jeg fikser en mokai!
5. september 2016 @ 14:04
Jeg kommer!
12. september 2016 @ 19:53
Hurra!:)
5. september 2016 @ 17:52
Kære Linda
Kommer gerne. Det er jo SÅ stort og flot at du endelig får det i tryk. En bog, du stolt kan holde i din hånd. Og ikke kun i dine tanker.
Skriv på FB, når du kommer til Aarhus.
Kh Sanne
12. september 2016 @ 19:53
Hvor dejligt, Sanne. Du har godt nok også hængt på i mange år. Jeg glæder mig til at se dig:)
Kh
Linda
5. september 2016 @ 19:01
I know the feeling, jo! Det er så sejt & fantastisk og jeg ved at der ligger et kæmpe arbejde bag, selvom man "bare" tager udgangspunkt i gamle blogindlæg. Så nyd dagen, opmærksomheden & alle de maaaange gæster, som kommer og fejrer dig. Jeg glæder mig til at læse bogen. 🙂
12. september 2016 @ 19:55
Tak for ordene, Mette. Og ja – det er væsentlig mindre 'bare lige' end man lige skulle tro..:)
Nu er vi en slag bog-kolleger. Dét er jeg vild med!
12. september 2016 @ 20:05
Det er jeg altså også ret vild med.
5. september 2016 @ 19:37
Du kan tro jeg kommer.
12. september 2016 @ 19:55
Det glæder mig meget! Jo flere gode folk, jo bedre.
6. september 2016 @ 13:20
Jeg kan simpelthen så godt forstå du er stolt! Og glad! For helvede jeg synes du er sej og jeg er stolt af at kende dig.
Jeg kan godt den dag! Og så glæder jeg mig til at læse det hele på én gang 🙂 *møs*
/Tina
12. september 2016 @ 19:56
Nu er du selv ude om, at jeg krammer dig i stykker:-*
6. september 2016 @ 16:33
Linda, jeg elsker dig.
Og jeg er så pivstolt af dig.
Kom til Kbh, så jeg kan få signeret mit eksemplar. Vi er søde her.
12. september 2016 @ 19:57
Du er sgu bare så skønt et menneske, Regitze. Hvis jeg kommer bare i nærheden af Kbh, får du besked som den første.
7. september 2016 @ 07:51
Jaaa. Jeg håber altid på at yndlingsbloggerne vil udgive bøger fra bloggen, det er nemlig en helt anden oplevelse at læse i sammenhæng, som det er svært at genskabe selv ved at 'bladre' rundt i bloggen. Glæder mig til at købe og (gen)læse dine ord ����
12. september 2016 @ 19:57
Den kommentar blev jeg virkelig glad for – mange tak skal du have!
7. september 2016 @ 13:32
Kære Linda
Jeg stemmer helt klart også for sådan et arrangement i København! 🙂
12. september 2016 @ 19:57
Jeg sætter dig fluks på alarm-listen:)
20. september 2016 @ 07:21
Uh, hvis du kommer til KBH vil jeg også gerne alarmeres. Der er næsten ikke nogen, jeg hellere vil hilse på i den virkelige verden end dig – og din bog selvfølgelig!