Black Hawk down.

”Hvordan går det med det der dating, Linda?” hører jeg folket spørge. Og det er da vist egentlig rigtigt: Det er ved at være længe siden, I har fået en opdatering. Det bliver et halvlangt indlæg, så hvis nogen har travlt, og ikke kan nå at læse det hele, så lad mig starte med konklusionen: I behøver ikke sende bryllupstøjet til rens endnu.

Jeg har efterhånden lært at holde kortene en smule tættere til kroppen, når folk spørger til ham, jeg dater lige nu. Ikke fordi det er hemmeligt, men fordi han altid viser sig at være en eller andens storebror/fætter/nabo, og det er utrolig irriterende at date en mand, som alle andre ved mere om, end jeg selv gør. Det giver nogle trælse situationer, for jeg sidder ikke med deres viden, og har derfor svært ved at vurdere, hvad jeg skal svare, når de siger: ”Aj, men skal jeg fortælle om ham, eller vil du hellere være fri?” Tjaaa.. Det afhænger af oplysningernes karakter, vil jeg sige. Hvis du ved, at han har siddet inde for mord, så ja. Hvis du kender hans ekskæreste og historien om dem, så nej. Det giver under alle omstændigheder en slags ubalance venskabet, fordi veninden pludselig ved mere om et område af ens eget liv, end man selv gør.

For nyligt har jeg set lidt til en mand, som jeg blev glad for at møde derude. Han var pæn, lod til at have nogle gode værdier i livet og (undskyld – jeg kan simpelthen ikke gøre for det) stavede fuldstændigt fejlfrit. Og jeg skal sige det, som det er: Vi trængte til at se, at der også er den slags mænd i cyber. Jeg synes, at jeg lidt for mange gange har tænkt: ’Jeg ved GODT, hvorfor DU ikke har en kæreste’, og det beroligede mig og mit skrøbelige ego meget at se, at nettet ikke kun er forbeholdt K3 mennesker, der tager sig bedst ud i dæmpet belysning og er behæftede med alvorlige fejl og mangler.

Noget af det fine ved netdating er, at vi kan springe hele ”Jeg leder ikke – Det gør jeg heller ikke” delen over. Vi ved begge to, at den anden er på udkig efter et eller andet. Det synes jeg er et ret godt udgangspunkt, for så kan vi koncentrere os om at finde ud af, om 1) vi leder efter det samme og 2) om kemien er der. Derfor virkede det meget naturligt, at den pæne mand og jeg allerede på første date snakkede om egne stærke og svage sider, og hvad vi blev tiltrukket af hos det modsatte køn. Jeg er født uden politisk tæft overhovedet, og det eneste jeg kan finde ud af, er at være 250 % ærlig, så jeg meldte meget klart ud, at jeg gerne vil finde en mand med hovedet i orden, der ind imellem kan bede mig holde kæft; en mand, som kan tage noget initiativ, har humor, og som jeg har respekt for. Hvis jeg får fornemmelsen af, at jeg har the upper hand, bliver jeg så grim en version af mig selv, at jeg bliver nødt til at skille mig af med manden, for at kunne holde mig selv ud. (Med venlig hilsen Den Sorte Enke.) Vi lod til at se ens på mange ting, og første date var superhyggelig, så vi var helt enige om, at vi skulle ses igen.

Så begyndte han at sms’e meget. Rigtig meget. Det er jeg normalt ikke så god til (jvf. ovenstående punkt om ’the upper hand’), men jeg må give ham, at han var sjov, og at det faktisk var meget hyggeligt.

Så begyndte ritualet med at skrive godnat, og dét synes jeg godt nok, at man skal være MEGET varsom med at starte på. Hvis først det mønster er etableret, er der pludselig enormt meget signalværdi i at undlade at skrive. Men igen tænkte jeg, det her jo for fanden ikke er Find 5 Fejl: Jeg syntes stadig, at han var sød, og snakken flød aldeles ubesværet, når vi var sammen.

Så begyndte han at skrive om sin skilsmisse, sit delebarnet og ekskonen, som han var meget rasende på.

………..

Jeg leder ikke efter en fejlfri mand uden fortid (løgn), men jeg leder sgu godt nok efter en, der har et netværk, han kan bruge til den slags, og som har mere forståelse for, hvad man deler med sin nye date end dét. Også selvom ’det er en del af livet, og det der fylder lige nu’.

Faldskærm: Tjek. Iltbeholder: Tjek. *EJECT!*

Know your crowd, man.