Baby, it’s cold outside.

Når jeg engang bliver meget rig, har jeg tænkt mig at ansætte to personer:

1) En, der kommer og gør mit badeværelse rent en gang om ugen (HADER at gøre badeværelse rent. Hvor kommer alt det fnuller fra, og hvem ER det, der fælder så sindssygt??) og
2) en personlig shopper, der udelukkende skal stå for indkøb af jeans og overtøj.

Sidste år i februar smed jeg min vinterjakke ud. Den var allerede en sæson overdue, og jeg vidste, at hvis den fik lov at gå i soomerhi i mit skab, ville den blive taget til nåde igen i november og tjene som undskyldning for at slippe for at skulle ud og finde en ny. Så jeg var stærk og overskudsagtig (og en lille smule heartbroken, og derfor i gang med at rydde min lejlighed for inventar) og smed den ud.

– hvilket jeg fortryder nu. Bittert. ÅÅÅÅH, hvor jeg fortryder! Har prøvet 4.000 jakker, og jeg må nok desværre indse, at jeg er deform. Tilsyneladende har alle andre mennesker meget kortere arme end mig og enten meget større bryster (hvilket jeg finder relativt usandsynligt) eller meget mindre røv (hvilket jeg til gengæld finder overvejende sandsynligt). Jeg kan vælge mellem at ligne en for stramt indsnørret rullepølse eller en posedame. I begge tilfælde ser det ud som om, jeg har spader monteret for enden af armene, fordi ærmerne slutter 5 cm. for tidligt, hvilket skaber illusionen af abnormt store hænder. (Udløser det tillæg at være den eneste tegnsprogstolk i Danmark, der konsekvent staver med caps lock?)

Suk. Kan man ikke bare tage sin dyne omkring sig, når man går ud? Please?