M2021, uge 42

(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg: 

1.

Lavet boller i karry i samlesæt. Jeg lavede kødbollerne for sig, saucen for sig og en pandefuld grønt (æbler, selleri, gulerødder og en halv, livstræt peberfrugt, som jeg ternede og svitsede ved lav varme) og kogte ris til.

Fordelen ved at holde det hele adskilt er dels, at mine børn er mere villige til at prøve nyt, når de kan se, hvad de får, men derudover giver det mig også mulighed for at lave forskellige mængder af tingene, forstået på den måde, at jeg her lavede en tripple portion kødboller, mens jeg kun lavede ris, grønt og sauce til to dage.

De ekstra kødboller frøs jeg i ét lag, så de er hurtige at tø op (hvilket er smart, når man er sådan én, der hver eneste dag bliver lidt overrasket over at opdage, at man stadig er den, der står for aftensmaden), og med en pose frossen grønt i fryseren og en brik færdig sauce i skabet er jeg i mål med aftensmaden på et kvarter, når vi skal have boller i karry næste gang.

2.

Holdt slatfest med alle de rester, jeg har i huset. Og her taler vi ikke om sprut, men om te, bodylotion, deodoranter, vareprøver osv. 

Når jeg har haft en periode, hvor jeg har haft helt VILDT travlt, får jeg altid et ekstra behov for at (gen)skabe orden og overskuelighed, og skabene er et dejligt lavpraktisk sted at gøre det.

Så jeg har sat de flasker, æsker og glas frem, som jeg gerne ville have tømt, og udelukkende brugt af dem til de var tomme. Det er en tæt-på-nul-indsats-øvelse, som giver overraskende mange point på tilfreds-med-mig-selv skalaen.

3.

Været i Aarhus og tude, grine og spise sushi med nogle af mine bedste mennesker.

Den er på her, fordi hele formålet med øvelsen ‘at leve mere bevidst’ er være i stand til at give mig selv det, jeg har brug for, når jeg har brug for det. Det bliver måske lidt langhåret nu, men jeg har sådan en instinktiv fornemmelse af, at jo bedre man bliver til at mærke, hvad man i virkeligheden har brug for, des mindre bliver behovet for at fylde tørklæder, pyntepuder og chokolade i det vakuum, der opstår, når man mangler noget helt grundlæggende, som f.eks. opmærksomhed og (egen)omsorg.

Og det trængte jeg til. Helt vildt, faktisk. Så da mine børn og forældre med listige miner overbragte mig informationen om, at de havde planlagt en sleepover, som startede mandag middag – og jeg var ikke inviteret – valgte jeg at lade vasketøj og betalingsservice sejle deres egen sø, og kørte op til et par af dem, der har været med hele vejen. Det var. så. rart, og der var ro i både hoved og krop, da jeg i mørke og småregn trillede tilbage mod Esbjerg.