Når jeg bliver gammel, vil jeg ikke være sur.

Her i Århus fornøjer vi os en del med vandet i disse dage. Heldigvis er jeg ikke en af dem, der skal koge vandet, før det er frit for lort – og så er alt jo godt; når bare JEG går fri, er det jo lige meget med resten af Århus.

I fitnesscentret kan vi også drikke vandet – vi kan bare desværre ikke bade i det. Ikke pga. suspekte, brune partikler, men fordi den centrale vand … dims i dameomklædningen er gået i stykker. Det betyder, at vandet det ene øjeblik har konsistens og temperatur som slud, for derefter på 0,02 sekunder at blive kogende. Sikkert sundt på den finske, saunaagtige måde, men ikke specielt behageligt.

Da det åbenbart er lidt sløjt med kvindelige vvs’ere her i byen, har den almindelige dameomklædning derfor været lukket 1½ time her til morgen, og i stedet har folk – inklusive mig selv – været henvist til omklædningen på første sal, som normalt er forbeholdt seniorerne.

Lad mig skynde mig at sige, at jeg synes, at det er dejligt, at der er tilbud til os, når vi bliver gamle, og at der kræses lidt ekstra for os efter et langt arbejdsliv. Der er ingen tvivl om, at det giver mere livskvalitet at træne, når man er blevet lidt grå i toppen, om ikke andet så bare fordi det er sundt at komme ud – og så har vi slet ikke snakket om alle de fysiske fordele ved at passe på sig selv, når hele stilladset begynder at blive lidt mere skrøbeligt.

Men altså: De har egne omklædningsfaciliteter. De har egne, lukkede hold. De har eget toilet. De har markant bedre brusere end os andre, og de betaler ikke mere end os, tværtimod. De skal dele det med os andre dødelige 1, måske 2 gange om året, en times tid eller to. Og hver gang ser de ud som om de har lyst til at stene os.

I morges startede det allerede, da jeg trådte ind deroppe. ”Det her er SENIORomklædningen!!” og ”Sig mig engang! Er omklædningen i kælderen lukket!?” Havde lyst til at hvæse: ”Ja, for fanden! Der er sgu da ingen under 60, der frivilligt bevæger sig herind, hvor man er SÅ lidt velkommen!!” Beherskede mig, da jeg trods alt var i arbejdstøj, og svarede høfligt, at der var mandlige håndværkere i kælderen.

Ond skulen.

Efter min spinningtime var vi en håndfuld i den arbejdsdygtige alder, der dristede os til at gå i bad deroppe. Og helt ærligt: Vi var ordentlige! Der var ingen, der stod og skvadrede i mobil, vi satte vores tasker på gulvet, for at de gamle kunne bruge bænkene, og trådte høfligt til side, hvis en indfødt skulle forbi. Ikke desto mindre blev der sukket irriteret, skubbet demonstrativt til sko og vandflasker, hvislet ting som ”hvor ER det dog træls, at der er så mange mennesker her!” og ”Der er GODT nok ikke meget plads herinde i dag!” lige præcis højt nok til, at vi kunne høre det.

Da jeg gik, var der ikke én af de gamle, der svarede på mit (lettere påtagede) muntre ”Tak for i dag”.

Synes måske ikke helt, at de har noget på ungdommen nu til dags.