Det KAN selvfølgelig være, at fødslen påvirker forståelsen en smule…

Nu bliver det lige lidt lyserødt, ikke? Eller… lyseblåt, vel egentligt. Men når mit vækkeur ringer og jeg vågner, vågner Anton også, og når jeg lægger hænderne på maven, kan han mærke det, og sparker til dem. Ikke bare små, forsigtige jeg-mosler-lige-lidt-rundt-herinde-spark, men fuldfede, begejstrede mor-jeg-er-OGSÅ-vågen-HURRA!!-spark.

Det er noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet, og jeg er begyndt at sætte uret et kvarter tidligere, så vi kan ligge og vågne sammen.

Kan pludselig godt forstå dem, der vælger at få 8 børn, for det bliver ikke meget større end det her.

Published by

18 Replies to “Det KAN selvfølgelig være, at fødslen påvirker forståelsen en smule…

  1. – Men når man så brækker sig i lårfede stråler i en 5-6 måneder, så er det, at man ikke rigtig gider have 8 alligevel… Sorry, du har ret, der skal være plads til lyserøde/lyseblå skyer, og det ER den helt store lykke! Nyd det 🙂

    Anne F.

  2. Damn, det er svært ikke at blive bare lidt blød af at læse det der. Kagedåserne er fulde af imponade over dit valg!

    Ja, undskyld den slettede kommentar – blev pludselig voldsomt retstavnings udfordret.

  3. Åhh, hvis man lige må give sit lille lyserøde besyv med; Det er fantastisk, når den lille ligger derinde bag maveskindet og sparker – det er det jeg savne aller-allermest ved at være gravid.

    For mit vedkommende påvirkede selve fødslen ikke min lyst til at få flere (mange) børn. Det gør til gengæld, i hvert fald i små øjeblikke, følelsen af, at man næsten kan sprænges af al den kærlighed til et lille-bitte væsen. Tænk at der kan være plads til SÅ store følelser gange otte (eller bare tre) i én krop.

    Mvh. Thea.

  4. Åhh…jeg fødte d. 7. august – og du får mig til at savne lige netop det dér ved at være gravid. Og det at få et "venne spark" iløbet af dagen…men omvendt vil jeg også sige at kærligheden vokser videre når baby er kommet ud (jah – det lyder måske underligt og som uendelig kærlighed…men ja!)

  5. Som en der aldrig har været gravid, og ingen intentioner har om det i den nærmeste fremtid, bliver jeg nødt til at spørge: er det ikke en lille smule… ulækkert (pardon my french) at der ligger et andet menneske inden i dig? Er en kende graviditets/fødsels-forskrækket, og når mine gravide veninder hviner begejstret fordi vidunderet sparker, bliver jeg helt dårlig, for synes mere det ligner en alien, der er på vej ud gennem navlen. Er jeg den eneste der har det sådan?
    /Helle
    undskyld hvis jeg fik ødelagt den gode stemning.

  6. Jamen Helle, selv hvis det var en alien, så var det jo DIN alien, som du elskede overalt på jorden!

  7. Marie: Bare vent… Det er sådan, det starter…

    T: Jaaa! Legekammerater til Anton:)

    Anne: Men det har jeg jo heldigvis ikke gjort:D Jeg har haft verdens nemmeste graviditet (indtil videre, 7-9-13), så jeg er bare FULD af pep og overskud:)

    Klidmoster: Tak for det, oh kagekoner:)

    Mette: Hvis ikke smileyer nu, så hvornår?

    Thea: Godt at høre at det der fødsel ikke er helt så slemt, som de siger…

    Lotte: Det ER dælme hyggeligt:)

    Helle: Helt fair at spørge. Jeg troede også, at jeg ville have det sådan lidt 'uuuuuuuh!!' over den møven rundt derinde, men jeg må bare konstatere, at jeg er vendt 180 grader. Jeg tror, at det er fordi, det sker så gradvist. Man vænner sig både til tanken og fornemmelsen, og så er der ellers bare dømt kærlighed for alle penge.

    Anette: Det er FANTASTISK!:)

  8. Det er bare så dejligt! Så går man der og hyggede med knægten hele dagen. 'Nå hej, er du lige der nu? Er du lige vågnet. Nådada. Rigtig fuld af energi nu, hva?' hahaha…..det er skjønt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.