Skip to content

6 Comments

  1. Dorte
    18. maj 2019 @ 06:47

    Må jeg spørge: Hvor sælger du? Tradono?

    Reply

    • Linda
      18. maj 2019 @ 07:15

      Jeg bruger Marketplace på FB, fordi den er sat op til automatisk at foreslå, at dit opslag også lægges op i de lokale køb/salg-grupper, du er medlem af. Det betyder, at jeg med ét klik får min annonce lagt op i 5 forskellige grupper.

      Min oplevelse er, at det nemmest at sælge de “små ting” i nærområdet, fordi det ikke giver mening at købe 3 par leggings til 30 kr. hvis der kommer 40 kr. i porto oveni.

      Og så har jeg helt fra starten besluttet, at jeg stoler på de mennesker, der køber af mig. Så når de har skrevet, at de gerne vil købe, så spørger jeg, hvornår de gerne vil hente, og så lægger jeg det ud i min cykelkurv, og skriver, at de bare kan betale, når de har set varen – og at der ingen sure miner er, hvis det alligevel ikke var det, de var på jagt efter. Jeg har første gang til gode, at nogen lader det ligge eller undlader at betale, jeg har tilfredse “kunder”, fordi ingen føler sig snydt, og jeg slipper for alt det bøvl med at koordinere afhentning:)

      Reply

  2. Iben
    18. maj 2019 @ 07:20

    Jeg har også solgt alt muligt lige fra legetøj over havemøbler, cykler til et køleskab og bare stillet det frem og sagt at køber kunne overføre, når det var hentet. Det har fungeret upåklageligt – også her på Amager😊
    Dit råd om hele tiden at huske hvad man selv ville give for tingene i forbindelse med prissætning har jeg i øvrigt brugt flittigt – og det er altså federe at slippe af med tingene hurtigt end at skulle bruge lang tid på at have det stående klar til salg.

    Reply

    • Linda
      19. maj 2019 @ 18:19

      Det var også en øjenåbner for mig, da jeg kom til at tænke over det, men det kræver lidt øvelse at slippe ideen om, at “jeg gav jo selv xxx kr. for det!” Men hvor er det dejligt, når man kan se, at tingene så faktisk ofte bliver solgt.

      Tak for input om Amager – jeg tænkte faktisk selv, da jeg skrev indlægget, om det mon var fordi, jeg bor, hvor jeg gør, at den løsning kunne lade sig gøre, så det er helt perfekt, at du lige melder ind:)

      Reply

  3. Kristina
    18. maj 2019 @ 08:35

    Hold nu op hvor jeg savner en ordentlig onlinemarkedsplatform på det svenske marked 🙁 Vi står overfor en flytning, og jeg står nu igen med dilemmaet om hvorvidt mine ting er “værd” at lægge op online fordi det kræver dræbende meget tid at klikke sig igennem 3 siders valg af underkategorier (!) for at lægge en vare til salg. Det meste ryger derfor til genbrug. Og jeg slæber så stadig rundt på mine voksenrulleskøjter og min mands enorme samling af retrobørnetøj fra 70’erne, der er i alt alt for god stand til genbrugen.

    Sorry. Det var bare et hjertesuk.

    Reply

    • Linda
      19. maj 2019 @ 18:21

      Det lyder godt nok også træls! Er fb-marketplace ikke en ting i Sverige?

      Og så ved jeg ikke, om der er forskel på Danmark og Sverige, men min egen oplevelse har været, at der kan være meget tid at spare, hvis man bruger en app, frem for at lægge op fra en computer. Både Tradono, DBA og Gul & Gratis herhjemme er i hvert fald super brugervenlige i mobiludgaverne. Men hvis ikke det er tilfældet oppe nordpå, så kan jeg filenfløjteme godt forstå, du synes, det er træls:(

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.