Skip to content

39 Comments

  1. Fru Z
    26. januar 2019 @ 08:21

    Tak, de fine lamper havde jeg også tænkt at jeg ville spørge om. 😊
    Og med hensyn til Marie Kondo, så tænker jeg at inspirationen er vigtigere end at man følger modellen slavisk. Jeg har en mand som begyndte at hade på den lille dame, fordi jeg foldede min begejstring ud over hele vores hjem. (Han er en seriøs samler, som nødigt kasserer og som også arvede en masse ting fra sin far for mange år siden, som ikke alle er sorterede endnu.) Men nu er han alligevel gået i gang med at sortere, efter sit helt eget system. Og de steder hvor jeg kan se en logik – og hvor min tingtolerance er lavere end hans – har jeg grovsorteret for ham, så han netop kan tage et skab ad gangen i eget tempo, uden at jeg står og stresser ham i nakken. Jeg ved trods alt godt, at jeg ikke skal smide ud for ham. 😉

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:00

      Jeg tror, at du har meget ret i, at det faktisk er inspirationen, der er den største game-changer. Og at det måske også kan virke mere overskueligt at starte i det små, når man ser, hvor ekstremt det også kan være. Hun er ikke for mig; jeg læste bogen (eller indtil der, hvor man skulle takke sine strømper), og jeg er helt i fred med, at alt ikke kan være for alle. Men det var en genistreg med Netflix, for hun er meget sympatisk, og hendes filosofi og livssyn er svært ikke at lade sig begejstre af.

      Reply

  2. Thea
    26. januar 2019 @ 08:45

    Mht nedfrysning i mælkekartoner, så kender jeg kun til det ud fra formens skyld. Når man har pakket fryserskuffen perfekt med poser og man skal have en enkelt op og roder det igennem, så passer de pludselig ikke sammen mere og kan ikke være i skuffen.. Det er især, hvis man fryser meget nyt på samme tid. Mælkekartonerne gør det hele firkantet og nemmere at gen-pakke.

    Og så skal jeg lige huske at nævne min begejstring for det første 2019 indlæg i denne kategori! Det var fantastisk at gense, jeg nåede endda at savne dem..

    Og så misunder jeg lidt letheden i at indføre diverse tiltag, når man kun er een voksen. Min mand er IKKE hooked på ‘mindre kød’ f.eks. og diverse sortering og udsmidning falder nødvendigvis heller ikke i god jord.

    Reply

    • Mette
      26. januar 2019 @ 11:30

      Kære Thea – du er ikke alene med den sidste udfordring … desværre & suk.

      Reply

      • Linda
        26. januar 2019 @ 20:02

        Jeg kan SAGTENS forstå, at det er en udfordring af de store. Det handler om det hjem, man omgiver sig med, og den mad, man spiser 3-6 gange om dagen. Det er godt nok svært at finde et kompromis, som gør hjemmet til et rart sted at være for alle, hvis den ene er kød-elskende semi-hoarder og den anden er minimalist-in-spe. Så kæmpe highfive for indsatsen herfra <3

        Reply

      • Merete
        27. januar 2019 @ 09:30

        Min mand var heller ikke med på ingen-kød vognen, men jeg startede i det helt små (én gang om ugen) og overlæssede med argumenter (udover klima, så at det kan mærkes i budgettet, at der så var råd til økokød – kunne også være dyrere kød, hvis øko er ligemeget – og at jeg jo altså gerne vil det bedste for familiens sundhed). Stille og roligt vænnede han sig til konceptet, og jeg kunne begynde at snige flere dage ind. Her 1 år senere spiser vi kød 1-2 dage om ugen (når han laver mad). Så måske små skridt kunne være vejen frem. Og så er et godt tip at snyde med vegetarretter med lidt bacon på. Og krydderier. Krydderierne skal være on point i vegetarretter.
        Min mand og børn har i øvrigt stadig ikke opdaget, at én af madderne i madpakken er med vegetarpålæg og har været det siden oktober.

        Reply

        • Linda
          29. januar 2019 @ 20:12

          Hvor er det en god ide at begynde at indarbejde konceptet i madpakkerne. Det vil jeg helt sikkert prøve at tænke ind fremadrettet, for det har jeg faktisk slet ikke haft fokus på.

          Tak for inspiration.

          Reply

  3. Astrid
    26. januar 2019 @ 09:45

    Jeg forstår ikke årsagen til at ønskelister er uønskede i minimalistkredse, så måske kan nogle af dine læsere oplyse mig.

    Min oplevelse af at få gaver som ikke er på min ønskeseddel er i 50 % af tilfældene at jeg modtager noget som jeg har i forvejen og slet ikke har brug for, at jeg modtager noget jeg ikke har men heller ikke ønsker mig eller at jeg modtager noget jeg godt kan bruge men i en kvalitet hvor det går i stykker alt for hurtigt. Er det ikke bedre at jeg får en gave som jeg faktisk har ønsket mig og som jeg faktisk kan bruge? Jeg gemmer tit indkøb af nødvendige ting til mine ønskesedler. Fx da jeg fik en ny bredere seng, hvor jeg skulle have nye lagner.

    Reply

    • Thea
      26. januar 2019 @ 12:35

      Jeg er også ærgerlig over dem, som føler en ønskeseddel er en bestillingsliste. Her er de udelukkende ment som forslag og inspiration.
      I øvrigt er jeg stor fan af, at jeg ikke skal bruge timevis på at overveje det perfekte til en søster, hvis smag jeg ikke er helt sikker på at ramme og hun derfor alligevel bytter.
      Der er også kommet meget unyttigt skrammel fra især min mor, fra når hun forsøger at være kreativ. Succesraten er under 10 %.. Det kan være helt deprimerende til tider. Det er ment godt, men det nye ‘sjove’ æggebæger til min datter fra sidste weekend er rykket direkte ud i kassen til genbrug/udsmidning -min mor sikrede sig netop at det ikke kunne byttes, ved at ødelægge pappet, da de åbnede æsken.. Det gør næsten ondt i hjertet, når jeg tænker på HVOR meget miljøspild det faktisk er. (vi har forsøgt at bruge æggebægret, men det virker ikke efter hensigten)

      Reply

      • Astrid
        26. januar 2019 @ 16:06

        Helt enig. En ønskeliste er til inspiration og andre gaver er meget velkomne, men så ville det være fedt hvis gaverne i det mindste kunne byttes. Dét er ikke tilfældet her.

        Her til jul fik vi et virkelig grimt vægur fordi giveren mente at vi manglet et til vores vægge – kunne ikke byttes. En kæmpe gyngehest til vores datter, som havde en gyngehest i forvejen. Den kunne heller ikke byttes – vi bor ovenikøbet 4 mennesker på 80 m2 så vi har virkelig ikke plads til den. Til vores nyfødte pige nummer 2 havde vi ønsket tøj i uld. Vi har masser af bomuldstøj fra vores første pige som er et sommerbarn. Vi fik masser af bomuldstøj til hende – intet kunne byttes.

        Alle gaverne er givet med gode intentioner, men det er virkelig et ressourcespild uden lige.

        Reply

        • Linda
          26. januar 2019 @ 20:11

          Jeg er så utrolig enig.

          Som jeg kan læse, handler det om, at det falder nogle minimalister for brystet at føle sig tvungne til at støtte op om en industri (f.eks. børnelegetøj) som de selv har en kritisk holdning til. Ligelede kan de føle sig pressede af at skulle finde på ønsker, når de reelt ikke ønsker sig noget.

          Men min egen oplevelse er, at det er 100% federe at være modtager, hvis man selv kan få lov at pege den rigtige retning ud, og sandsynligheden for, at man beholder gaven, og dermed ikke belaster miljøet med en ekstra runde indpakning og forsendelse/transport, falder markant, hvis man selv har lidt at skulle have sagt.

          I en tråd i en af miljøgrupperne kunne man også se, at der faktisk var mange -minimalister – som selv havde det stramt med hjemmelavede gaver; nogle var selverklærede bakteriefanatikere, som ikke spiste noget, der var lavet af andre, mens andre havde det svært med hjemmelavede ting, fordi de var sværere at skille sig af med, end en mere upersonlig gave, som folk ikke har brugt tid på. Derfor er det for mig ekstra svært at forstå, at så mange synes, at det er en god ide selv at give hjemmelavede gaver.

          Jeg laver ønskesedler for både mig og børnene. Og jeg deler op, så jeg giver forskellige ønsker til forskellige mennesker, fordi jeg mange gange har oplevet at få de samme ting flere gange, hvis jeg bare skyder den samme ønskeseddel af til alle. For nogen ville det føles som en bestillingsliste, men ikke for mig. For mig er det ganske enkelt bare en måde at sørge for, at der er så lidt ekstra arbejde og spild i form af retur-porto, emballage osv. som muligt.

          Og jeg bliver ikke mindre glad for en gave, fordi jeg selv er arkitekten bag. Jeg sender mine forældre 600 taknemmelige tanker, hver eneste gang jeg laver mad i mine nye gryder.

          Reply

          • Thea
            26. januar 2019 @ 21:58

            Hvis jeg laver noget hjemmelavet , så er det enten i tæt kontakt med modtager, jeg bruger ikke 30-40 timer på at strikke en cardigan og så er farven forkert fordi jeg ikke spurgte eller fordi det er noget jeg ved kan bruges, fordi jeg kender personen godt nok lige på det punkt.
            Ikke om jeg gad spilde min tid på den slags ellers…

  4. Mette
    26. januar 2019 @ 10:00

    Hvor ser det pænt ud med de lamper og h r er det nogle fine billeder af dine søde børn.
    Man kan sagtens fryse smør, jeg gør det hele tide – det tager bare mega lang tid om at tø op.
    Jeg vil følge kommentar feltet her, for min plast samvittighed, er heller ikke vild med fryseposer, men bruger dem af nøjagtig samme grunde som dig…

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:13

      Tusind tak, Mette <3 Og godt du lige siger det med optøningstiden. Det er rart lige at være forberedt på.

      Reply

  5. Ano
    26. januar 2019 @ 10:02

    Tak for gode og inspirerende indlæg.
    Du kan sagtens fryse smør🙂
    Og ja er også lidt misundelig over, st der kun er en der bestemmer hos jer. Min mand er også Meat-og forbrugslover🙂

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:15

      Selv tak:)

      Og jeg forstår det virkelig godt! Det er et af de steder, hvor det er fedt at have 100% hånd-og råderet over alt, hvad man omgiver sig med:)

      Reply

  6. Julie
    26. januar 2019 @ 10:07

    Vi spiser smør herhjemme, men kommer det ikke i køleskabet. Vi har en ‘smørboks’ i porcelæn og min erfaring er, at hvis der er låg på (og det ikke er hedebølge udenfor), så holder det sig ganske fint sådan. Så er smørret klar til knækbrød mm. Det kræver selvfølgelig en boks, men jeg har købt en til 20-40 kr i søstrene Grene i porcelæn og bambus og ellers tænker jeg at de snildt kan findes second hand. Tak for en masse dejlige indlæg fra din hånd.

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:16

      Selv tak, Julie – og tak fordi du nævner det <3

      Jeg kan sagtens se, at det giver mening, og har egentlig – nu jeg tænker over det – også set det praktiseret i storkøkkener rundt omkring. Men har du en ide om, hvor længe det kan holde, når det opbevares ved stuetemperatur?

      Reply

  7. Jette
    26. januar 2019 @ 10:18

    Fniser (på en helt solidarisk måde) over billedet af en kvinde, der leder efter sin telefon, mens hun taler i den!

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:16

      Jeg er virkelig somme tider min egen værste fjende.

      Reply

  8. Anita Jensen
    26. januar 2019 @ 10:34

    Vi spiser også smør og bruger alt for meget hvis det er koldt fra køleskab. Jeg fordeler det i meget små skåle med låg, som vi så bruger en af gangen. Passer til ca. to dage. Skålene har jeg købt for mange år siden på en ferie. bare fordi de var søde(!), så godt at jeg fandt et formål for dem!

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:19

      Åh, det er helt magisk, når tingene går op på den måde, ikke? Jeg besvimede også næsten af begejstring, da en opbevaringskasse, som jeg synes er SÅ FIN viste sig at passe ind i Antons ny-indrettede skab.

      Og god ide at fordele. Jeg er ikke sikker på, at mine børn spiser kontinuerligt nok til, at den model vil virke her, men prøver lige at have den i baghovedet de næste par uger, så jeg kan se, om det ville give mening.

      Reply

  9. Johanne
    26. januar 2019 @ 11:58

    Jeg bruger plastic fryseposer til at fryse ting ned. Og jeg klipper “toppen” af, så de fylder mindre. For plastic ER et godt produkt – så længe det ikke ender i naturen 😉
    Og nu hvor vi har fået affaldssortering har jeg ikke så mange skrupler med mit plastic – specielt fordi jeg generelt har minimeret mit forbrug af de plasticposer, som jeg førhen brugte til alt for meget. Og dem jeg bruger til ting, der ikke har været i fryseren eller brugt til snaskede ting, genbruger jeg til andre tørre ting. I mit tilfælde bruger jeg dem flittigt mange gange til hundens foder, når hun skal passes eller vi skal ud og man skal have en portion foder med. Dem der ikke går til “foderposer” bruger jeg til brød eller andre tørre ting i den dur.
    Jeg har en skuffe til hundens ting, hvor der også er et hjørne, hvor alle brugte plasticposer kommer hen. Så min hund genbruger altid plastic 😉
    Samme system kan jo bruges, hvis børnene altid har kiks med i en lille pose eller ting i den dur. Det virker i hvert fald for mig at have et dedikeret sted til poserne, så jeg bare kan tage en derfra og ikke spilder nye poser på noget, som faktisk ikke kræver en ny pose.

    Derudover kan smør sagtens fryses – og det samme med mælk 🙂

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:20

      Men Johanne, oh du mit yndlingshundemenneske: Hvad gør du med de snaskede poser? For dem kan vi vel ikke smide til genbrug? Eller hvad?

      (PS: God ide med en fast pose-station. Den er fluks indført her)

      Reply

      • Johanne
        26. januar 2019 @ 21:36

        Tørfoder er ikke snasket – men efter de er blevet brugt til tørfoder en god håndfuld gange, så smider jeg dem ud i plastic. Du ved, når man ser på en pose og tænker, at den er ved at være lige lovlig slidt 😉
        Men for det meste bliver de smidt ud der hvor hun bliver passet (og de fleste af dem affaldssorterer også, nu jeg tænker over det). Jeg gider ikke sige til folk, at jeg gerne vil have de brugte plasticposer tilbage. Og en ekstra bonus ved at aflevere hund til pasning med afmålte foderposer, er også at så ved jeg, at hun ikke bliver overfodret – plus at det er SÅ meget nemmere for hundesitterne. Jeg synes jo ikke jeg kan afkræve at de skal stå og veje foder af til min hund 😀

        MEN hvis man har en snasket plasticpose fra fx. noget mad man har frosset, så plejer jeg at skylle det under den kolde hane. Ifølge de kloge miljømennesker så er det ok. Det er først hvis man bruger varmt vand at klimaregnskabet ikke går op. Så jeg prøver egentlig nok at holde mig til at fryse de ting i plasticposer, som ikke er for snaskede og som godt kan skylles i koldt vand: fersk kylling eks, hvor det kun er kødsaften der er skal skylles af. Hvor imod en kødsovs ryger i en bøtte.

        Reply

  10. Maria // FamilieFinanser
    26. januar 2019 @ 14:53

    De kære poser… Vi har kummefryser, så vi bruger bøtter. Til stor frustration over kvaliteten af nyindkøbte billig-bøtter med revner efter kort tid . Så hellere genbruge isbøtter, det giver også mere mening at spise is end at købe tomme bøtter. Nu har vi jo vores familieprojekt om udelukkende at købe brugt, så jeg påtænker at opkøbe tupperware i genbrugsbutikker og forhåbentlig have mere håndbare bøtter.. Mit personlige dilemma er omkring skraldeposer. Vi får gratis bioposer af kommunen, men de er vist kun til bioaffald, og man kan sagtens få en ekstra rulle udleveret.. Kontra at købe bioposer selv til den anden spand. Det er måske mere et spørgsmål om nærrighed i virkeligheden. Jeg har overvejet at spørge om det er okay at bruge dem til alm affald også, men så risikere man jo at få nej. Pt har vi et lager at plastikskraldeposer som opbruges mens jeg grubler
    Kh Maria

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:22

      Kan der ikke også være noget ift. affaldssortering, hvor det ikke er så heldigt, at almindeligt affald er forklædt som bio-affald? Eller misforstår jeg?

      Ift. Tupperware vil jeg klar anbefale dig at tjekke Marketplace på fb, og særligt i jylland. Der er MEGET til salg, og fordi det er så let at sammenligne både pris og stand, kan man gøre nogle rigtig fine køb:)

      Reply

  11. M.
    26. januar 2019 @ 17:28

    Mht. plastik, så synes jeg virkelig ikke, du skal have det dårligt ift. miljøet. Jeg læste for ikke så længe siden en god og nuanceret artikel i Weekendavisen omkring plastik og miljø og på mange måder er det faktisk et miljømæssigt godt materiale. Det helt store miljømæssige problem er, når der ikke er et godt renovationssystem, som i flere 3. verdens lande, men det er jo ikke et problem i Danmark. Selvfølgelig skal man ikke bruge mere end nødvendigt, uanset, men det gør du jo netop heller ikke.

    Mht. Marie Kondo vs. “lidt af gangen”, så er jeg 100 % enig med dig – med små børn så kan jeg ikke overskue en “alt på en gang”-tilgang, fordi jeg VED, jeg ikke vil kunne gøre det færdigt. Så hellere lidt end ingenting (selvom jeg sådan set godt gad at give mit hjem den helt store omgang).

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:28

      Ok, det var dejlig opmuntrende læsning. Tak for dét.

      Jeg vil faktisk sige, at jeg er ved at være der, hvor jeg er samme sted, som hvis jeg havde haft Kondo herself til at vælte ting ud af skabene. Min proces har taget længere tid, men jeg er også 100% der, hvor mine ting skal give mening at gemme; at de skal gøre sig fortjent til den plads, de optager.

      Og egentlig er det jo på den måde rart, at hun har præsenteret nogle begreber for os, som gør, at vi ved, hvad vi sigter imod.

      Reply

    • B
      28. januar 2019 @ 12:00

      Det er desværre ikke helt rigtigt. Plast er godt – til virkelig mange ting. Men det fremstilles af olie, som er meget belastende for miljøet at udvinde og dernæst fremstille plast af. Bioplast er ikke nødvendigvis bedre; det fremstilles af organisk materiale, men det kræver også energi. Så det bedste, vi kan gøre, er at genbruge og genanvende plasten mere. Vi er gode til indsamling af affald i Danmark ja – men vi er ikke gode nok til at affaldssortere, genbruge og genanvende plast(=lave det til nye produkter). Det betyder, at meget plast bare brændes, og så skal vi fremstille nye plastprodukter, som er miljøbelastende. Derfor er det stadig en god ide at genbruge så meget som muligt derhjemme også. Men jeg har desværre ikke noget godt råd om fryser, jeg bruger selv plastbøtter a la Tupperware…

      Og sikke et godt tip med “lidt oprydning af gangen” – jeg praktiserede det faktisk under min barsel, hvor jeg gjorde rent på den måde. Så var jeg igennem huset, når ugen var omme, uden at det var blevet “et projekt”. Jeg tror, at jeg skal prøve at genoptage det ift. skabsoprydning – for dit billede med skabene, der angriber en, er desværre meget sigende herhjemme 🙂

      Reply

      • Linda
        29. januar 2019 @ 20:14

        Sjovt du siger det med barsel og rengøring, for jeg gjorde præcis det samme:) Det fungerede overraskende godt for en ‘alt-eller-intet’-type, som jeg var dengang.

        Og selvom det jo havde været mere behageligt ift. min samvittighed, at du havde skrevet, at poser nærmest gavnede miljøet, så er jeg stadig glad for din opfølgning. The more you know, ikke?

        Reply

  12. Lone
    26. januar 2019 @ 17:37

    Jeg bruger SÅ meget tid på at lede efter min telefon, men har ikke ramt dit niveau endnu, hahaha, det er komisk!
    Og tak for besvarelse, altid dejligt når ens ønske bliver spillet af DJ’en 😊
    Jeg mente netop dine gode erfaringer om gode vaner, og de er virkelig anvendelige. Men jeg mente også at det kunne være et tema at eksperimentere videre med i M2019, altså afprøve nye vaner og dele dine erfaringer. Fx har jeg prøvet at stå en halv time tidligere op og dedikere det til mig-tid, og har gode erfaringer med det, men svært ved at fastholde den gode vane. Eller lave ti yoga-solhilsner hver morgen og på dårlige dag bare to. Igen, gode erfaringer, dårlig selvdisciplin. Er der nogle områder hvor du gerne vil lave nye vaner?
    Ift fryseren bruger jeg film/vitawrap til små ting, og har virkelig mange pyrex-glasbeholdere i mange størrelser, der kan fryses og bages. Men vi har også to meter fryser….

    Reply

    • Linda
      26. januar 2019 @ 20:30

      Uf, jeg er misundelig over dine to meter fryser!!

      Jeg prøver lige at have i baghovedet, om jeg kan tænke din idé ind. Et eller andet sted kan man sige, at det jo faktisk er det, jeg prøver at gøre hver eneste uge, men at det måske ikke helt kommer til at virke sådan, fordi det er noget nyt, jeg nævner hver uge. Jeg tænker videre.

      Tak for engagerede indspark, Lone <3

      Reply

  13. C and the City
    27. januar 2019 @ 01:30

    Blot en tanke: Alle de lyskæder og små-lamper, har du tænkt over, hvor stor en post de fylder på el-regningen? Det er ikke en løftet pegefinger, men blot en tanke, nu vi taler om penge at spare

    Reply

    • Linda
      27. januar 2019 @ 07:37

      Omkring 25 kr. om året. I alt.

      I følge den her artikel https://www.bolius.dk/hvad-koster-udendoers-julelys-i-stroem-5488/ koster det 10 kr. at have en typisk LED-lyskæde af den slags, man har omkring huset til jul tændt i døgndrift i 6 uger. Hvis jeg tager et typisk gennemsnit, har jeg måske mine tændt 4 timer om dagen. Længdemæssigt passer mine nogenlunde med, at jeg har samme antal meter, som man vil have omkring et hus.

      Med mit tidsforbrug skal jeg gange antallet af dage med 6 for at få, hvad der svarer til døgndrift. Dermed kan jeg have mine tændt i 36 uger for 10 kr.

      Så selvom jeg lægger lidt ekstra til for at tage højde for, at der måske går lidt mere strøm, fordi jeg har flere stik i kontakterne, end man har, når man har lys op udenfor, så koster det mig på årsbasis stadig mindre end en kop to-go kaffe af de små.

      Så det korte svar er: Ja. Det har jeg tænkt på:)

      Reply

  14. Anne
    28. januar 2019 @ 19:49

    Jeg er så glad for, at ugeindlæggene er tilbage. De var savnet! Jeg prøver efter din inspiration at gennemgå hjemmets lagerbeholdninger lidt hyppigere. Jeg har også været nødt til at kassere en del, som jeg har flyttet rundt på i…ja, årevis… Og din pointe med at sælge billigt er også virkelig brugbar.
    I forhold til at fryse smør, så gør jeg det altid. Jeg køber det gerne på tilbud. Men jeg har også en kummefryser. Det samme med piskefløde, som jeg fryser i små bøtter med ca 1 dl. Jeg tror også, at du kan have smør stående ved stuetemperatur i ca 1-1 1/2 uge før det bliver harsk 😊

    Reply

    • Linda
      29. januar 2019 @ 20:19

      Sikke en dejlig kommentar – tak!

      Og så dejligt at høre, at nogle af mine erfaringer kan overføres og bruges; den tanke gør mig mere glad end du aner:)

      (PS: Smør-tips er noteret:))

      Reply

  15. Kirstine fra plantesmilet.dk
    29. januar 2019 @ 10:36

    Oooggg … så er lyskæder skrevet på listen til næste Ikea-tur. Det er da godt nok pænt!

    Reply

    • Linda
      29. januar 2019 @ 20:21

      Det må du ikke skrive nogen steder, for så bliver jeg stenet for at have skabt et merforbrug:-D

      (Men jeg ELSKER det. Det er simpelthen så hyggeligt – og nemt. Og det er ligeså fint i sommermånederne, hvor det lige præcis giver lys nok til, at man ikke sidder i mørke, når man trækker ind, men heller ikke inviterer danmarks samlede bestand af myg med i seng)

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.