I øvrigt:
* er Frida begyndt at koble ritualer og ord. Hver gang, nogen siger “fødselsdag” bryder hun ud i “- hurra hurra hurraaa!” Det er lidt som at have fået ekstern Tourette.
* læser jeg altid med stor, jysk interesse, når forskellige firmaer trækker fødevarer tilbage, fordi der i de nyhedsbidder altid ligger en dejlig information om, hvornår forskellig emballage indeholder den samme vare. Som f.eks. når der er fundet listeria i fisk, og producenten trækker hhv. Luksus Laks i Irma og Fattig Grim Laks i Fakta tilbage. Da jeg forleden læste om det parti dadler, der blev trukket tilbage, fordi de potentielt kunne give leverbetændelse, glædede jeg bare mig over, at jeg aldrig køber dadler.
– indtil jeg kom tanke om, at det gjorde jeg, for første gang i mit liv, for nogle uger siden.
* må I gætte én gang, hvem der har købt – og spist – dadler fra det besudlede parti?
* har jeg ikke fået leverbetændelse endnu, men har til gengæld fået fullblown mistanke om, at nogen et sted derude er lidt lemfældige med øko-stemplet. For jeg skulle bruge de forbistrede dadler til en raw-kage, og nærlæste derfor pakkerne, for at se, hvor mange gram, der var i dem. Derfor ved jeg, at de to pakker, der er trukket tilbage er hhv. almindelige (500 gr.) og økologiske (400 gr.) dadler. Jeg siger ikke, at Juan, der ikke lige havde fået vasket hænder efter sit toiletbesøg, ikke kan have plukket fra både den økologiske og den ikke-økologiske mark (jo, jeg gør #svindel) – jeg siger bare, at tillid er godt, kontrol er bedre.
* kan jeg mærke, at jeg aldrig bliver helt tætte venner med mennesker, der kalder fjernsynet for “tossekassen”.
* siger jeg lige igen, at funktionen “Afmeld notifikationer” på IG, ikke? Make it happen.
* er Frida vokset ind i et sæt træningstøj, som får hende til at ligne verdens mindste pusher. Hun elsker det.
* bliver Anton lige skuffet, hver gang han spørger, om vi “ikke skal have en baby mere, mor?” og svaret er nej. “Men jeg skal nok passe den!!” Hahaha. Stadig nej.
* er serie- og boglisterne i “Anbefalinger”-fanen opdateret med følgende:
Snowfall
Stikord: Crack-kokain, 1980’erne, ghettoen og CIA.
Jeg havde aldrig hørt om denne serie, og det ser heller ikke ud som om, der er gjort specielt meget for at promovere den. Det er synd, for den er faktisk god. Jeg opdagede den, fordi HBO havde sat den på “You might also like”-listen – og det kunne jeg. Det første afsnit er en kende forvirrende, fordi man bliver præsenteret for temmelig mange af seriens karakterer, men allerede ved andet afsnit er man med. Det er historien om den gode dreng i det dårlige miljø, og stemnings- og indholdsmæssigt synes jeg, den lander et sted i mellem Breaking Bad og Mindhunter, uden dog helt at nå op på deres respektive niveauer. Primært fordi der er for mange personer med i den til, at man lærer dem tilbundsgående at kende. Men den rammer 80’er-viben rent, CIA er et dejlig skummelt foretagende og med kun én sæson, er den perfekt som mellemmads-serie, mens man venter på nye sæsoner af yndlingsserierne.
Minimalism
Stikord: Dokumentar, der følger og interviewer nogle af firstmoverne indenfor minimalisme og downsizing i USA.
Den her var jeg begejstret for – både af den indlysende årsag, at den handler om noget, der lige nu optager mig meget, men også fordi jeg synes, at jeg sad tilbage med en optimistisk fornemmelse af, at der ligger mange muligheder i at tænke lidt ud af boksen. Nogle af dem, der bliver interviewet, er ret ekstreme, men alligevel synes jeg, at man bliver præsenteret for en essens af deres holdninger og ideer, der giver stof til eftertanke i forhold til eget liv og egne valg. En sætning, jeg stadig går og tygger på, er (citeret frit efter hukommelsen) “You can never get enough of what you don’t really want” – selvfølgelig møntet på teorien om, at overforbrug sker, når vi køber og køber og køber, fordi vi aldrig kan købe det, der i virkeligheden gør os lykkelige. I en ellers fremragende dokumentar, er jeg dog nødt til at nævne en enkelt scene, som gav mig lyst til at kradse mine øjenæbler ud, nemlig da en af hovedpersonerne går ud i ørkenen, og meget emo og dramatisk læser op af sin bog. Shit, det var træls. Der synes jeg med fordel, de kunne have anvendt en af de læresætninger, de brugte meget tid på at fremhæve, nemlig: “Does this add value to my life/movie?” For det gjorde det virkelig, virkelig ikke. Men resten af den lille film er hvert et minut værd, og har man bare den fjerneste interesse i dette emne, er den et must-see.
Thanks, Obama – David Litt
Jeg elskede den her bog, næsten lige så højt, som jeg elsker Obama selv. Jeg fangirl’er for vildt, og jeg skammer mig ikke engang over det. Bogen er en selvbiografi, skrevet af en af Obamas taleskrivere, og når man lige ser det set-up, lugter det af en opportunist, der gerne vil tjene penge på the rub-off, men når man læser den, er det slet ikke det indtryk man får. For det første handler over halvdelen af bogen om David Litt’s liv og tanker, inden han endte som en af de primære taleskrivere for POTUS, og for det andet foregiver han aldrig at have haft en personlig relation til Obama. Han skriver fænomenalt, og han er voldsomt underspillet sjov. På mange måder havde jeg det som om, jeg sad og læste en mail fra en af mine venner, der ved en fejl var endt i et afsindig vigtigt job, og nu både kritisk, rædselsslagen og selvironisk mailede mig anekdoter om sine arbejdsdage. Bogen tegner et virkelig fint tidsbillede af årene både før og under Obama, og hundrede pluspoint herfra for både at være underholdende og gøre klogere. En sidste ting man også må beundre er, hvordan David Litt formår at tegne et billede af et både sympatisk og ambitiøst menneske, udelukkende gennem beskrivelser af gerninger og adfærd. Jeg håber, at Obama selv har læst den, og elskede den ligeså højt som mig.
13. februar 2018 @ 17:28
Det behøver ikke være samme vare, der er i de forskellige emballager, bare fordi de rammes af den samme tilbagetrækning.
Typisk vil tilbagetrækningen vedrøre alle varer fra en bestemt produktionslinie, og der kan godt være produceret varer af forskellige kvaliteter råvarer, altså både luksus og budget, på samme linie.
Nogle gange kan man spore forureningen tilbage til en råvare, og så vil tilbagetrækningen kun vedrøre produkter produceret efter den pågældende råvare har været anvendt, men ellers er det helt normalt, at man tilbagekalder alt, hvad der er blevet produceret på linien.
13. februar 2018 @ 20:13
Der har du helt sikkert en pointe.
Min tanke er, at jo mindre forarbejdet en fødevare, der er tale om, jo større er sandsynligheden for, at den samme vare pakkes i forskellig emballage, fuldstændig ligesom 90% af det undertøj, du i mange år kunne købe i Føtex, var Triumph, Boujois var Chanel inkognito osv. Om ikke andet kan man jo – hvis der er tale om en vare, man køber ofte – i hvert fald teste discount-versionen. Det kunne jo være, man var heldig, at det smagte ens:)
Kh
Linda
13. februar 2018 @ 18:43
Hej! På din anbefaling købte jeg de to første bøger i Tearling-triologien, og mit eventyrhjerte elskede dem! Venter spændt på 3’eren og ønsker mig flere eventyrsanbefalinger 😉 Hav en god dag!
13. februar 2018 @ 20:15
Det er jeg rigtig glad for at høre, Simone! (Ja, så glad, at det udløser et udråbstegn:))
Jeg lover, at det ryger på bloggen lige med det samme, når jeg får fingrene i en god eventyrbog igen. Anbefalinger den anden vej er også altid mere end velkomne.
Kh
Linda
13. februar 2018 @ 20:34
Pssst. Du kan faktisk godt slå Push-notifikationer fra på Instagram, og har kunne gøre det i laaang tid 😉
Du skal ind på din profil/feed, finde de tre prikker oppe i hjørnet, som indikerer ‘Indstillinger’ – og så er det bare at scrolle ned til at du finder det 🙂
13. februar 2018 @ 20:38
Really!? Du har lige øget min livskvalitet med 2000%. Men jeg tror, jeg leder et forkert sted, for jeg kan ikke lige finde det sted, hvor jeg bare lukker ned for, at jeg får besked, når andre kommenterer på et billede, jeg har kommenteret på. Gider du supporte mig her? <3
14. februar 2018 @ 09:29
Når du er på din egen profilside (👤), så har du enten et lille tandhjul ved siden af “Rediger profil” eller tre små prikker i øverste højre hjørne. Når du klikker derpå og scroller ned, kan du under Push-notifikationsindstillinger vælge hvilke du vil modtage på ‘Synes godt om’, ‘Kommentarer’ osv. ☺️
14. februar 2018 @ 09:35
Jo – men jeg kan bare ikke se en funktion, hvor jeg bliver notificeret, når folk kommenterer på mine billeder, men ikke, når andre kommenterer på billeder, jeg har kommenteret på. Altså, at jeg kommenterer på Saras billede, og så får notifikationer, når Peter og Søren (som jeg ikke kender) også kommenterer på Saras billede?
14. februar 2018 @ 19:14
Så skal du ind på ‘Saras’ profil og tjekke for de tre prikker i højre hjørne, og se om Oplagsnotifikationer er slået til eller fra, og det samme kan du også gøre på enkelte billeder 🙂
13. februar 2018 @ 21:14
Aww, Anton! Hvor er han bare sød! ❤️ Her er vi så småt nået over stadiet, hvor min søn konsekvent sagde: “Jeg VIL ikke være storebror!”, hver gang snakken faldt på spiren i maven.
14. februar 2018 @ 08:51
Har I snakket om point of no return? 😀
14. februar 2018 @ 20:51
Jeg har hevet et klassisk ikke-svar op af hatten: “Det ser vi lige på.” 🙈
Men han kan bedre lide at snakke om babyen i maven end om hans rolle som storebror. Der var dog også en aften ved puttetid, hvor han meget tænksomt spurgte: “Mor, hvor meget må jeg bestemme over babyen?” 😄
13. februar 2018 @ 22:00
Helt enig omkring filmen “Minimalism”. Som de to herrer i filmen selv siger, kan man bruge den som en slags opskrift, hvor man kan plukke de ingredienser ud, men finder interessante. Meeeen kan vi ikke også blive enige om, at det der “Jeg er en krammetype” får det til at krible de forkerte steder?
13. februar 2018 @ 22:26
Jo! Det havde jeg helt fortrængt😳
13. februar 2018 @ 22:52
Hææj, må vi ikke lige få et billede hende der verdens mindste pusher, hva?
14. februar 2018 @ 08:52
Jeg ser, om jeg kan fange hende – når hun mærker optræk til at jeg *vil* have et billede, er hun pludselig ingen steder at finde…
14. februar 2018 @ 11:39
Jeg bliver lige nødt til at tilslutte mig Elisabeths kommentar. Jeg arbejder i fødevarebranchen og selvom der ikke altid er forskel på a og b varer, kan den samme fabrik sagtens producerer forskellige kvaliteter på samme linje og derfor vil en kontaminering medføre tilbagekaldelse af flere varer. Du bliver som forbruger nødt til at læse på etiketten (!) og smage på varerne for at se om der er forskel på de enkelte varer..
Mht dadler, er det sådan at for nogle varer er den eneste forskel på konventionel og økologi selve stemplet. Der findes flere råvarer hvor man ikke bruger ex. sprøjtemidler i produktion og råvaren derfor lever op til økologi reglerne selvom den ikke er økologisk (eksempelvis frugter/bær der vokser vildt). Selvfølgelig skal producenterne stadig dokumentere at produktet lever op til økologireglerne, men selve produktet kan sagtens være det samme (eller det kan være den samme medarbejder der har arbejdet med begge produkter). Jeg ved dog ikke om det gør sig gældende for dadler, da det ikke er en råvare jeg selv arbejder med.
I Danmark er det desuden normalt at producere både konventionelt og økologisk på samme fabrik, men her kommer der en økologi kontrol fra myndighederne, hvor man skal dokumentere forbrug af økologisk råvarer, dokumentation osv. Så der er allerede en temmelig omfattende kontrol (dermed ikke sagt at der ikke er nogen der kan finde på at svindle, men det er der jo i alle brancher).
14. februar 2018 @ 11:51
Hej Stine.
Mange tak for din kommentar. Det er altid skønt at få lidt fagkundskab repræsenteret, så jeg er rigtig glad for, at du skriver.
Som jeg også skrev til Elisabeth, så er min pointe ift. (måske) samme vare/forskellig emballage egentlig bare, at det er et oplagt sted netop at prøve at købe discountmodellen. Man snyder jo ingen; det værste, der kan ske er, at man finder ud af, at man bedst kan lide luksus-udgaven, og hvis det alligevel er den, man hele tiden har købt, så er der ingen ko på isen. Finder man derimod ud af, at man – helt subjektivt – synes, at de smager ens (eller den billige måske endda bedre) så har man fundet et smuthul, og hurra for det. Som ovenfor nævnt, tror jeg også, at jo mere forarbejdet en vare er, jo større vil forskellen være på den billige og den dyre.
Det giver meget fin mening, det du skriver om økologi, og jeg elsker, når ny viden på den måde falder i skødet på mig <3
Tak for dit input, og god dag.
Kh
Linda
14. februar 2018 @ 12:32
I det mindste er din eksterne tourette mindre upassende end min (eksekveret af 3-årig), hvor alle ritualer besvares med DILLERMAND!!! 🙂
16. februar 2018 @ 21:25
Ang øko ikke øko
Så der ihvertfald med honning (så måske også andre ting)
Forskelle på hvordan EU regler tolkes.
så øko honning fra Tyskland er ca som almindelig dansk honning fra dansk biavler forening (pga forenings krav) men i Danmark er de så skrappe med tolkning af afstands regler m.m. at vi kun kan lave dansk øko honning på få ubeboede øer…. alligevel er der ofte den samme mænge eller mindre rester af div sprøjtemidler og medicin i almindelig dansk honning, end tysk øko.
Nok ikke sådan med dadler…. men være at undersøge hvis man vil købe øko om det gælder den type vare.