Don’t hate the player. Hate the game.

“Piger skal have sexappeal – ikke hjerne”, kunne jeg læse i Urban idag. Artiklen tager sit udgangspunkt i en bog skrevet af Carol Platt Liebau, og handler om, at samfundet idag, efter sigende, er så sexfikseret, at piger lærer, at anerkendelse opnåes ved at være sexet og ikke ved at være klog eller have personlighed. Forfatteren selv er politisk analytiker og redaktør på Harvard Law Review.

“I en kultur, der hylder Paris Hilton, g-strengstrusser og sange som “My Humps”, er der ikke meget plads til anerkendelse og respekt for kvindelig beskedenhed.”

Øh undskyld, hvad?? Hvis vi tager afstand fra at objektificere kvinden, er det så ikke ligeså slemt at tilbede idealet af madonnaen, som der er at hylde skøgen? Jeg synes bestemt, at en vis portion beskedenhed kan være klædeligt, men ligefrem at fremhæve det, som et specielt (og ønskværdigt) kvindelig karaktertræk – det synes jeg er at stramme den. Og det skulle undre mig en del, om man ender som redaktør på Harvard Law Review ved hjælp af kvindelig beskedenhed alene.

En mistanke slog ned i mig. Google – Carol Platt Liebau – Billeder – Søg….

Jep. Hun er en semi-øgle. Kæmpegarn og rullekrave. Hvilket jo unægtelig forurener kildematerialet en del. Det er hverken første eller sidste gang, vi hører, at det offentlige rum bliver mere og mere sexfikseret, og at piger bruger alt for meget tid på deres udseende, og alt for lidt energi på deres uddannelse. Men hvor mange af De Smukke Piger – dem, som efter sigende skulle lide under fænomenet – beklager sig? Det er da tankevækkende, at det altid er Hjernerne, der brokker sig på vegne af Modellerne og aldrig omvendt. Det er også svært ikke at gro den mistanke, at det skyldes irritation over, at man selv har en hjerne som en ragekniv og kan slagte sin modstander i retten, og alligevel er den mandlige kollega stadig mere interesseret i den 22-årige blonde receptionist med c-skål og stramme jeans.

Dybest set handler det vel om, hvordan man vælger at investere sin tid og energi. Uddannelse og ambitioner koster blod, sved og tårer. Det gør den perfekte krop også. Vi har allesammen 24 timer i døgnet, og tid er ikke noget du får, men noget du tager dig. Om du bruger tiden på at forskønne din hjerne eller din krop: Hvis bare du føler, at du udnytter dit rå-materiale optimalt, og du er glad, når du går i seng om aftenen, har du så ikke opfyldt betingelserne for Det Gode Liv?

Hvis De Smukke Piger begyndte at skrive bøger om, hvordan kvindelige dommere og politikere får undertrykt deres kvindelighed af at arbejde i et maskulint miljø, ville de fleste trække på smilebåndet, og det ville formentlig ikke blive taget seriøst. Hvorfor? Fordi karrierekvinderne har defineret, hvad der er gangbar, kvindelig valuta i forretningsverdnen. Har de gjort det selv? Nej. De har kopieret mændenes adfærd og accepteret succeskriterierne på alfahannernes territorium. De kvinder, der har valgt den vej i livet, har gjort det, fordi det giver dem en tilfredsstillelse at bruge deres evner på et område, hvor de kan udfolde sig, og lade deres kvalifikationer kommer til ret.

Det ville klæde dem, at lade deres medsøstre gøre det samme.