Update fra havnen.

Der er lidt stille herinde i disse dage, fordi jeg har travlt med at købe vaskemaskiner, skændes med DSB (don’t ask), finde ud af, om Anton hører under min forsikring (nogle mor-ting er GROTESK kedelige!!), bestille flyttebiler, tjekke op på reglerne om dagpenge under barsel (igen: *gab*), og 4.852 andre for alle andre end mig uinteressante ting.

Betragt det som en slags læserservice, at jeg skåner jer for blogindlæg om det.

I går aftes var jeg en tur i Odense, fordi nogle af pingerne i DGI har spurgt, om jeg ville være en af dem, der kom over og mente noget om DGI’s visioner for fitness og sundhed i 2025, og det kommer nok ikke som et chok for nogen, at man næsten ikke kunne se min røv for bare skosåler.

I dag har jeg været nede og træne i mit nye fitnesscenter, hvor jeg starter med at undervise om 5 uger. Må indrømme, at jeg har været lidt beklemt ved situationen; jeg er så forvænt med at kende alle og vide alt om alting, og nu er jeg selvvalgt rykket helt tilbage til start.

Og jeg kan ikke rigtigt tage mine point med mig, for jeg har valgt at skifte til en anden kæde. Den lokale afdeling af min nuværende har budt på for mange dårlige timer med instruktører, der hverken kunne tælle takter eller kunne deres programmer, medlemmer, der slentrede rundt i wifebeater og røvballeshorts, mens de talte i mobiltelefon, og personale, der ikke rigtig gad gøre noget ved det.

Og det er jeg bare blevet for gammel og for sur til at være en del af.

Så i dag var første time i den nye klasse. Jeg var der i sygeligt god tid, havde taget min pæneste vandflaske med og smilede lidt for stift til alle, jeg mødte.

Vil fandme bare så gerne falde ind. Og til.

For selvom de ikke ved det, så er de jo mit nye netværk *angst-hvad-nu-hvis-de-hader-mig-og-synes-at-sådan-en-storbysnude-ikke-skal-komme-her-og-spille-smart-smiley*

Jeg kom derfra uden hverken buksevand, sedler på ryggen eller tics over skæve takter og toner.

Måske det nok skal ende med at gå. Trods alt.