Ungdommen nu til dags.
Da jeg var 28, pillede jeg min næsepiercing ud, og efter at have set Madonnas nye musikvideo, er jeg utrolig tilfreds med, at jeg gjorde det. Jeg var ikke træt af den, tværtimod. Modsat min ring i navlen, synes jeg faktisk, at den klædte mig, og min næse havde den helt rigtige facon til den. Men en dag, hvor jeg var i Føtex, kom jeg til at stå ved siden af en dame midt i fyrrerne, der stadig havde ring i næsen, og lige der lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville være sådan en, der virkede desperat efter at være ung med de unge.
Madonna har givet os mange gode øjeblikke foran spejlet med tyl, kohl om øjnene og solosang i hårbørsten. Jeg synes virkelig, at hun er smuk som få, og jeg har været med hende hele vejen. Men det er slut nu, kan jeg mærke. For det er fandme bare for fælt at se en kvinde på min mors alder lave kneppebevægelser med sit udpinte underliv op af mænd, der er 20 år yngre end hende og betalt for at være der, og teksterne er efterhånden så dumme og dåsede, at jeg bliver helt gal over det.
Hvor ville det klæde hende at stå ved sin alder.
Jeg synes, at det er tåkrummende pinligt, når folk klæder og opfører sig, som om, de er 10 år yngre, end de er. Og vi kan godt lade som om, at vi synes, at alle skal have lov til at tage det på, de selv synes er smart, men når en kvinde på 50 stiller til familiefest i en kjole, der er så kort, at hun ligner en, der er kommet afsted uden sin flise, mener jeg altså, at man skal være ualmindelig påståelig for at hævde, at man ikke ser den fælles ”det er hun sgu da ALT for gammel til!” tankeboble, der svæver rundt under loftet.
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor jeg synes, at det er så slemt, når folk ikke står ved deres alder. Er det fordi, det er ynkeligt, når man er gammel nok til vide bedre? Fordi det synes som en dårlig ide at forsøge at konkurrere på emballagen, når man har tabt på forhånd og ville klare sig bedre, hvis man promoverede indhold og erfaring?
Måske er det bare fordi, det virker sølle at klamre sig til fortiden, og sender et trist signal om, at man ikke synes, at man har noget at tilbyde i nutiden.
7. september 2009 @ 22:16
HØRT!
8. september 2009 @ 05:19
Ha, vi ER virkeligt ens Linda, min røg ud som 26-årig, og dengang var det lidt trist, i dag er jeg sååå glad for, at jeg bare tog mig sammen.
Jeg tror, det er ynkeligt med aldrende damer i unge klæder, fordi de ikke kan acceptere, at man kan være lækker/pæn/dejlig som sig selv, men manisk stjæler fra en ungdom, som det er blevet lidt for tydeligt, de aldrig nogensinde kan vende tilbage til. Så det sidste, du skriver, hepper jeg på. Det er lidt som dem, der stjæler for at se rige ud. Når man ikke kan acceptere og vise sig selv, men skal stjæle og låne ting fra en gruppe mennesker, man ikke tilhører, så bliver man en karrikatur. For mange af de ting er bare symboler (næsering fx), og når man bruger symboler, der ikke tilhører en selv, bliver det latterligt, for enhver kan jo se, hvad der ligger bag forsøget.
Hilsen professor Klogesen
8. september 2009 @ 07:42
Nøj, hvor er jeg ENIG! Jeg har haft det sådan med Madonna i 5 år nu. Jeg synes simpelthen hun er for gammel til den stil hun (prøver at) køre. Små dragter og de der skridt-bevægelser du nævner ER altså bare for meget, når man er 51 år. Hun må for min skyld gerne klæde sig lidt smart, men det er mere hendes opførelse jeg synes er ret pinlig efterhånden.
Hvad sker der også for at hun pt knalder en 20-årig model ved navn Jesus?!?
/Jeanett
http://jeanettd.blogspot.com
8. september 2009 @ 07:59
Jeg kan følge dig et godt stykke af vejen, men der sidder en ambivalens på tværs et eller andet sted. For jeg synes det er lidt sørgeligt alligevel, hvis der er så meget der bare skal være slut-finito når man er fyldt halvtreds. Skal man så til at klæde sig klassisk og danse med samlede ben, hvis man vil tages alvorligt? Hvad nu hvis man bare har lyst til at gi' den gas ved siden af den slagne vej, uden at det handler om at klamre sig til fortiden? Ja ok, så er man forhåbentlig gammel nok til at være ligeglade med, at dem henne i 30'erne står og får deres caipirinha galt i halsen.
Det kan godt være at det bare handler om, at jeg selv er fyldt fyrre, og overhovedet ikke føler mig ældre, end da jeg var 10 år yngre. Jeg kan i den grad kende den dér tankeboble, der vender sig i luften når jeg møder Lise-uden-flise. Men jeg kæmper altså imod med næb og klør. Gider ikke ha' den. Ønsker at der skal være plads til skævheder – også på tværs af alder …måske lidt på samme måde, som når man møder en sorthåret blondine, der viser sig at være skøn og knivskarp 😉
8. september 2009 @ 08:55
enig i det med Madonna og enig med Anne! måske fordi jeg også er over 40 og kæmper vildt imod!!!! Men selvfølgelig er der da ting, jeg ikke længere vil iklæde mig – men det er mere kroppens facon, der bestemmer der!!!
– Mette
8. september 2009 @ 15:01
@ Anne & Mette: Jeg tror da, at de fleste går ind for, at kvinder på 40 må klæde sig, som de vil, og at uanset udseende, kan man godt være et varmt menneske osv osv. Men hvis man vælter sig rundt i den fortabte ungdoms symboler, må man altså også finde sig i at være til grin – heldigvis betyder det IKKE, at man ikke godt kan se ungdommelig og lækker ud! Det er et spørgsmål om stil 🙂
24. september 2009 @ 10:11
Faldt lige over bloggen her fordi jeg faldt over den på radiobloggen… (www.dr.dk/p1/radiobloggen) – jeg fik lyst til at lægge en kommentar.
Annes ord kunne ligeså godt være mine.
Selv er jeg fyldt 40… og jeg tror faktisk jeg klæder mig i stil med da jeg var 28-30…
Jeg har endnu ikke set hverken den bog eller det modemagasin hvor der står hvordan man skal klæde sig når man er fyldt 30 eller 40 eller 50… eller…
Jeg er ikke slet uenig med dig… men gem det her indlæg du har skrevet og så læs det igen når du er fyldt 40… – jeg er sikker på at DIN påklædning vil være ca. 10 år yngre… og det handler med garanti ikke om at være ung med de unge… men om at det tøj du har valgt er dig… og det du føler dig 😉