Ugen set i bakspejlet:

Tænk at man på 7 dage nåede:
– To sygedage.

– En lønforhandling.

– Et jordemoderbesøg.

– At lære 2 nye programmer til fitnesscentret.

– Et personalemøde.

– To øveaftener med kollegerne, jf. de nye programmer.

– En mus-samtale.

– Det der arbejde. En hel masse af det, faktisk.

– At undervise 6 timer, og træne 4 selv ud over det.

Spekulerer på:
– Om man kan miste forstanden af at hoste? Nej, seriøst. Jeg. Hoster. Hele. Tiden. Ud over det meget lidt praktiske i at lyde som en levende udstillingsmodel af Tuberkulose 2010, når man forsøger at tolke/undervise/tale i telefon/forhandle løn, har jeg som en slags bonus fået en fibersprængning i højre side af den møgpisselortespasserrøvhoste.

– Hvor længe endnu vi skal høre om den verpühlte, et-benede bombemand? Enough already!

– Om man bør være flov over at være 33 år og have slugt True Blood bøgerne 1-5 på 10 dage? *vampyr-sucker-smiley*

Tænk at man er blevet:
– Sådan en, der forhandler om barnets 2. sygedag.

– For fed til sin vinterjakke. Føler mig som et badedyr, nogen har pustet for hårdt op. Jeg kommer til at give mig, og ofre penge på en ny, for den gamle sidder nu så stramt, at mine arme står ud i let 45 graders vinkel.

– Så tyk, at man ender på alle mulige obskure hjemmesider, fordi maven rammer musen, hver gang man læner sig frem efter kaffekoppen.

Elsker til gengæld:
– At Anton nu er blevet så stor, at jeg kan mærke ham næsten hele tiden. Han mosler rundt i vilden sky, og forleden kunne jeg helt tydeligt mærke hans lille fod lige midt på maven. *smiley-der-smelter*

– At den her uge er slut.

– At jeg igen er lykkeligt uopmærksom på mine kæber. Det er først, når der går betændelse i dem, at man finder ud af, hvor dejligt det er ikke at mærke dem til dagligt.

Fatter I:
– At jeg går på barsel om 6 uger? For jeg gør ikke.

– At det kan betale sig at lave et program om Sidney Lee, der camperer?

Nå. Kom. Vi skrider i seng, så vi er klar til at angribe den nye uge med friskslebne hjørnetænder og hvæssede kløer.