Ufuldstændig liste over fordele ved, at sommeren er slut:

* Jeg kan igen iføre mig lange bukser og intimiderende attitude. Svært at være overbevisende fierce, når benene hele tiden forsøger at undskylde lydløst for form og farve.

* For os, der bor i ghettoen: Andre mennesker tager også mere tøj på. Har sendt et forslag til boligforeningen om at købe og opsætte skilt som det, jeg så på Facebook forleden: ”Klæd dig på efter, hvordan du ser ud. Ikke efter hvordan du ville ønske, du så ud. På forhånd tak.”

* Hysterisk afslørende sollys forsvinder, hvilket betyder, at jeg igen kan tage helt afslappet, at man ikke kan se ud af mine vinduer for bare saltaflejring og fedtede fingre.

* Farvel, dårlige samvittighed over manglen på hør, koldskål og overskudsmiddage i haven.

* Det er mørkt, når vi kommer hjem fra arbejde, så fuck græsplænen og dens indsmigrende turbovækst.

* Gløgg.

* Cyklen kan permanentparkeres i skuret, hvilket betyder farvel til dage med pjevset hjelmhår.

* So long til morgener, hvor man må jagte sit afkom gennem hele hytten med hvide spøgelseshænder, mens man insisterer på at: ”Det er bare SOLCREME, Anton!” – samtidig med, at man prøver at undgå at få det på sig selv, fordi man i al hemmelighed selv synes, at det er både klistret og klamt.

* Måske bliver det igen muligt at putte sit barn på den rigtige side af midnat, fordi det ikke længere er så lyst, at det føles som om kirurgen glemte at slukke for operationsspottet, da han gik hjem?

* Man kan nære begrundet håb om, at naboen rykker sine long distance calls hjem til Polen – over den tilsyneladende ubegribeligt dårlige forbindelse – indenfor.

* Jeg kan igen røre ved rattet i min aircon-løse bil uden grillhandsker.

Selv tak.