Søvn er også bare overvurderet.

Som tidligere nævnt her på bloggen, er de konkurrencemindede gener en smule overrepræsenterede i min biologiske fond. Derfor bør det ikke overraske, at jeg nu tilsyneladende er begyndt at konkurrere med mig selv i disciplinen ‘Hvor tidligt kan jeg vågne?’ Er stolt af at kunne fortælle, at jeg på en uge har bevæget mig baglæns fra 20 minutter til halvanden time. Hvis jeg giver den alt, hvad har, burde jeg være klar til at køre non-stop gennem Skanderborg Festival til august.

Mon jeg imploderer, hvis jeg ender med at vågne, inden jeg falder i søvn?

(Bonusspørgsmål: Hvordan kan jeg – med 90 minutter ekstra at løbe på – stadig have brug for gode ben, tryllestøv og magiske formler for at nå på job til tiden(-ish)???)