Hvis jeg nogensinde får mit eget firma, så vil jeg basere al min reklame på resultater af spørgeskemaundersøgelser. For mage til misvisende lort, som man kan få til at vise lige præcis, hvad man vil, skal man da lede længe efter.
Sad i toget i går, da lokofører meddelte, at der om et øjeblik ville komme en interviewer gennem toget og tilbyde nogle af os at deltage i en brugerundersøgelse af DSB. Fik nærmest hugtænder og horn af begejstring over udsigten til ENDELIG at få lov at give igen for de tusinder af gange, hvor toget har været halve timer forsinket, hvor jeg har betalt for pladsbilletter i vogne, der ikke har været koblet på, hvor jeg har købt brugte blade i kiosken, er blevet ekspederet af uforskammede øgler m/k osv.
Ret skal dog være ret, og jeg havde i går fået ualmindelig høflig betjening og toget var kørt på sekundet. (”Kære medarbejder. Vi laver i disse dage en spørgeskemaundersøgelse om service hos vores passagerer. Vi siger det bare… Med venlig hilsen DSB’s Ledelse”) Da jeg er besværet af en overudviklet samvittighed, var jeg lige ved at bide i bordkanten af irritation, da jeg lod øjnene glide ned over spørgsmålene: 19 ud af 20 spørgsmål sluttede med ”- på denne tur.” Det er da totalt snyd!! Véd allerede, at der er udsigt til 2 dobbeltsiders selvforherligelse a la ”85 % af vores passagerer er tilfredse/meget tilfredse med vores service” i Ud & Se i næste måned.
Og spørgsmålene, mand! Jeg er da ligeglad med om dette tog var skæmmet af graffiti. Jeg kan ikke se, om så BÅDE Killroy OG hele hans familie har tagget toget; jeg vil bare frem til tiden. Og rimelig dumt at spørge til togstewardessens udvalg og det elektroniske orienteringssystem i dette tog; det er et regionaltog, for crying out loud. Eller hvad med denne her: ”Hvad er vigtigst: 1) At kunne bestille pladsbillet, 2) At priserne er rimelige eller 3) At personalet kan hjertemassage?” For det er enten/eller, eller hvad?
Spørgsmål nummer 20 bestod heldigvis af 6 generelle udsagn om DSB og deres service.
Jeg gav dem 0 point i dem alle sammen som straf for deres idiotiske skema.
Ha!
You GO girl!
DSB fortjener in-tet!
(mumler noget om overpriser i kbh og når man skal over broen GRRR!)
DSB kunne godt fungere bedre 🙂
(kan jeg blive diplomat for Nordkorea mon?)
Jeg vil gerne lave al din reklame til den tid, jeg har også en vis erfaring med at lave spørgeskemaer. Men helst ville jeg egentlig save DSB midt over i selskab med dig og lidt sjusser 🙂
Does anyone know where I can find free online grant applications?
You made some good points there. I did a search on the topic and found most people will agree with your blog.