Sneflokke kommer vrimlende.

SNE!! Hurra! Vågnede ved firetiden i morges ved mystisk lyd, som ved nærmere inspektion viste sig at være snerydderen, der havde travlt på vejen udenfor. Måske har jeg haft en kort absence, da Per Fløng var på skærmen forleden, for det er gået hen over hovedet på mig, at det var nu-nu. Troede først, at det var juleaften, vi skulle trakteres med pudder, diamanter og knitrende stilhed.

Sneen har betydet, at jeg i løbet af dagen gjort en overraskende opdagelse: Jeg er blevet En Dame. 3 gange har uvorne unger smidt snebolde efter mig (uden at ramme – ha!) og en enkelt gang råbte én et sted 45 grader nord for min cykelkurv med min stemme: ”I skal se jer for!”, da en ivrig flok rollinger med røde kinder og handskerne flagrende ud af ærmegabene pludseligt kom hvirvlende ud af en skov og krydsede vejen uden at se sig for (seriøst: Hvor er Børnenes Trafikklub henne i det her? Er de holdt op med at bruge deres stærkeste lokkemiddel Skeen? Det duer altså ikke. Børn SKAL da sgu lære at se sig for. Hvis jeg ikke havde haft så frygtindgydende, knivskarpe ninjareflekser, havde jeg spartlet dem ud over det meste af cykelstien.)

Om en uge er det jul, og den bliver hvid.

Man får helt lyst til lige at smutte ud i natten og lave en sne-engel.