Jeg har nu været på min nye arbejdsplads i en måned, og er ved at have lært huset og arbejdsgangene at kende. Jeg begynder stille og roligt at finde ud af, hvem af mine kolleger, jeg gerne vil holde kaffepause med, og hvem der får et “jeg skal lige være færdig med det her, så…” Jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg er ansat i et vikariat. Jeg er påfaldende uinteresseret i at bonde med kollegerne, og det betyder ikke så meget for mig, hvis der er nogen, der (helt, helt utænkeligt) ikke kan lide mig. Jeg kommer, gør mit arbejde og går hjem – og det passer mig glimerende.
Denne socialt tilbagelænede holdning til trods, er en af mine nye kolleger stadig i overhængende fare for at miste livet. Lad os kalde hende Else. Else har et par børn, som begge er ældre end mig. Else har for nyligt haft 25 års jubilæum. Else mener, at hun er den eneste, der tager sit ansvar alvorligt og forvalter sit job med rettidig omhu. Jeg bekæmper dagligt en voldsom trang til at kvæle hende.
Den første uge, jeg var ansat, så Else det som sin hellige pligt at patruljere omkring mit skrivebord og med autoritativ røst proklamere, at : “Det er vigtigt, at du er meget omhyggelig!” På 6. dagen kom jeg til at hvæse: “Det er simpelthen så irriterende, at du bliver ved med at komme og sige det der! Jeg kommer lige fra et job, hvor jeg blandt mange andre ting, har tolket for folk på onkologisk afdeling, så jeg TROR godt, at jeg forstår konceptet ansvar!!!” Det gav et par tiltrængte dages ro.
Men som bekendt varer intet evigt. Desværre. Jeg sidder på 3. sal, hvor solen skinner ind af skråvinduerne, og der altid er dejlig varmt. Derfor sad jeg idag og arbejde i t-shirt, bare tæer og med vinduet åbent, da hun kom forbi.
– “Nåh… Det er nok blevet sommer her hos dig, hva?”
(I bebrejdende du-laver-garanteret-ikke-noget tonefald.)
– “Det er altid sommer, der hvor jeg er, Else”
(I stramt få-dig-nu-for-fanden-en-hobby-din-emsige-kælling tonefald)
– “Du har vel husket, at lukke for varmen?”
Kommer I og besøger mig i fængslet?
Tror du jeg ka få nabo-cellen?
Kan nemlig ikke udelukke at MIN Else kommer ud for et uheld i løbet af dagen!
Gad vide, hvordan de ville reagere, hvis de blev sat til at arbejde sammen?
Ville være et spændende projekt!