The Return Of The King.

Jeg har genfundet manden i mit liv. Fandt ham for fire år siden, da han, mørk og beskidt, red rundt og var mystisk, mens han hjalp pygmælignende væsner, som ikke kunne passe på deres smykker. Mistede ham sidste år, da han skiftede kappe og harnisk ud med onkelfrisure og skovmandsskjorte. Genfandt ham igår. Med tegninger over hele kroppen, James Dean hår, og russisk accent. Frygtindgydende lækker. Viggo. Velkommen hjem.

(Update på sidste uges indlæg om naboer: Jeg havde ret. Nabo Med Indre Jytte har nu parkeret kæmpekælk i opgang. Mederne klamrer sig til de spinkle træsider, mens de tappert forsøger at holde kælken oprejst: Den er læsset til med så meget gran, at man i første omgang lige hurtigt kigger sig over skulderen for at tjekke, om man ved en fejl er kommet til at gå i skoven i stedet for hjem. Men så griner man lidt overbærende af sig selv. Man har trods alt aldrig i live-skoven oplevet, at nogen har spraymalet træerne med nisser.)