The public has a right to know.

I toget er tiden din egen, og der er nok af den, når man skal til Esbjerg, som jeg skulle i weekenden. Da jeg ved et uheld var kommet til at sluge min bog i et hug, så jeg mig nødsaget til at købe et blad at fordrive evigheden med.

Når jeg står der og ser på udbuddet, kan jeg godt se, at jeg livsstilsmæssigt er in between magazines. Der er ingen af bladene, som jeg synes, rammer mit segment, men i mangel af bedre endte jeg med Woman.

Oktobernummeret indeholder en artikel med overskriften: ”Gør dit one night stand til en succes”. Et par kvinder på min alder, der ”har nedlagt mere end 125 mænd – hver!” giver trin for trin opskriften på at score en mand.

Underlægningsmusikken til hele artiklen er forsøgt som kæk, maneater-agtig ’jeg-vil-OGSÅ-være-Samantha-fra SATC!’. Vi har også behov, så så man lige mig som vamp i stiletter og You Go, Girl!

Alt det har jeg ikke det fjerneste imod. Vi skal kun stå til ansvar over for os selv, og så længe man er glad og ingen kommer til skade, må man for min skyld gøre, som man vil. Mit problem med artiklen er imidlertid, at den flere steder indeholder udsagn, som jeg synes viser, at de fleste kvinder ikke er skabt til at skifte sovedyr hver weekend, og at vi – den insisterende ligestillingstone til trods – stadig ligger under for, hvad samfundet mener om kvinder, der jager som mænd:

”Bevar dit gode ry. Gå lidt stille med dørene. Du gider jo ikke blive kaldt Villige Viola bag din ryg, vel?”

”Det er en god ide at vende oplevelsen med en veninde bagefter. Ved at holde samtalen på sex, fjerner du fokus fra en eventuel forelskelse.”

”Det kan være en fordel at I ender hos dig. Så slipper du for at gå the walk of shame i festtøj, når han skubber dig ud af sengen næste morgen.”

Jeg synes, at artiklen indirekte fordømmer, hvad den angiveligt forsøger at promovere, og på den måde bliver det for mig utrolig ligegyldig læsning; plus og minus udligner hinanden.

Jeg ville hellere have læst en artikel om, hvorvidt det er ligestilling, når vi kvinder efterstræber at kunne kopiere mænd på alle områder – også der, hvor vores køn er så forskellige, at det føles som at gøre vold på sig selv. Eller om tiden måske er kommet til at indrømme, at ligestilling ind i mellem er et spørgsmål om acceptere, at mænd og kvinder må gå to forskellige veje for at nå det samme mål, uanset om målet er bekræftelse, succesfuld ledelse eller livskvalitet.

Eller en artikel om hvorfor vi stadig i 2008 stempler kvinders sexdrive som billigt og mænds som naturligt. Om det er sandt, at kvinder giver sex for at få kærlighed og mænd giver kærlighed for at få sex – og om det ene er mere rigtigt end det andet. Om ur-drifter kan styres og om de bør. Om mænds trang til at jage og sprede deres sæd forsvinder, hvis vi pisker den med moral og etik, eller om den bare bliver bedre til at skjule sig. Om kvinders yngelplejeinstinkt er en hæmsko eller en naturlig forudsætning for artens overlevelse.

– men heldigvis indeholdte bladet også en fotoreportage om, hvad der sker, hvis man går i byen med et stykke toiletpapir hængende ud af bukserne. Så det gik næsten lige op.