Nu, du spørger:

* vil jeg godt give 1000 kr. for aldrig at skulle høre udtrykket “tigerspring” igen. Enough.

* har jeg, så snart min hjerne begynder at fungere igen, tænkt mig at opfinde en autostol, der 1) ikke er designet, så man skal bære den ud fra kroppen i modbydelig 45 graders vinkel, der leder tanken hen på udholdenhedseksperimenter fra Robinson Ekspeditionen og 2) efterlader plads til andet end en vatrondel og et Anders And blad i indkøbsvognen, når man sætter den derned.

* undrer jeg mig på daglig basis over radiospot for en grænsehandelsbutik, hvor man kan “sige kodeordet og FÅ EN FLASKE VIN!” Uden at være alt for fordømmende, vil jeg mene, at man rider alkoholdet lidt for hårdt, hvis man kører til grænsen efter 75 cl. fuldstændig uspecificeret druekoncentrat.

* skal jeg på torsdag på hospitalet og aflevere benstilladset. Det eneste, jeg i den forbindelse kommer til at savne, er at kaste begge hænder mod loftet og råbe: “IT´S A MIRACLE!! PRAAIIIISE JESUS!!” med tv-prædikantstemme, når folk, der ikke har set mig siden uheldet lidt forbløffet siger: “Du kan gå?”

* har jeg tænkt virkelig meget over, hvem det er, der lægger fostre til undersøgelser om alkohols potentielt skadelige virkninger under graviditet? Da jeg ventede Anton, fortalte en pige mig fx, at hendes mor havde deltaget i en undersøgelse, der gik ud på at drikke et glas vin om dagen, hele graviditeten igennem, og de nyeste undersøgelser giver grønt lys for moderat alkoholindtag, selvom man ammer. Jeg mener: Tak – virkelig – men hvem er SÅ sikker på, at der ikke sker noget, at de tænker: “Ja, fuck det – skål!” når de har en baby i maven? (Dem, der kører til Tyskland og FÅR EN FLASKE VIN!!, måske?)

* har jeg set Sense8 på Netflix. Hit med anden sæson. NU!

* har Anton snart fødselsdag, og har i den forbindelse proklameret, at vi skal have hele Guldstuen herhjem i vores kosteskab af et rækkehus. Blev først meget træt og gammel, men så blev det besluttet, at temaet var “Piratfest”, og nu er det svært at afgøre, hvem af os, der glæder sig mest.

* lærer jeg Frida bedre og bedre at kende. Hun er 4 måneder nu, og jeg ser hende virkelig sjældent gå bananas, når der er noget, hun er utilfreds med (fx. brusebade, søvn, modermælkserstatning og grød) I stedet får hun 2 lodrette rynker i panden, og munden bliver en smal, misbilligende streg; et udtryk, jeg ellers kun kender fra spejlet på timer, hvor instruktøren ikke går op i at tælle takter.

* kan jeg ikke helt finde ud af, om man skal være stolt eller flov, når lægen til forsinket 8-ugers tjek beder én knibe sammen, og derefter udbryder: “Hold da op!!”

* vil jeg gerne vide, hvorfor mobiltelefoner er det *ab-so-lut* værste, forældre kan have været i gang med, når deres børn kommer galt afsted? Ungens ben bliver jo hverken mere eller mindre brækket af, at forældrene var på facebook, da det skete, men jeg kan ikke huske, at jeg er stødt på samme forargede tone i forhold til andre måder at være afledt på? Hvis børnene dehydrerer eller klipper fingre af i græsslåmaskinen, mens forældrene hænger tøj op, støvsuger eller læser Informationen, er der tale om familietragedier, men hvis det sker, mens forældrene sidder med telefonen, stener vi dem. Hvorfor?