M2023, uge 7

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg prøvet at lave mine egne soyalys – og det er virkelig ikke svært: Hæld flagerne i en gryde. Smelt. Hæld i glas. Slut.

Soyalys udleder markant færre skadelige partikler end almindelige stearinlys, og da jeg ikke rigtigt kan slutte fred med kunstige lys i min køkkenvindueskarm, har jeg prøvet at finde et andet alternativ.

Jeg købte en pakke med soyaflager og væger, og fandt et sted, hvor de havde bud på de gamle apotekerglas, så på det første batch her har jeg ikke sparet det store ift., hvad det ville have kostet at købe dem færdige. Men fordi soya opfører sig anderledes end almindelig stearin, når det smelter, bliver glassene ikke grimme indeni, og fordi soya smelter ved lav temperatur, er de nemme at vaske af og genbruge*, så næste gang jeg laver lys, vil stykprisen være væsentligt lavere. 

Lader du dig smitte af ideen, så vil jeg bare lige nævne, at det kan være en god ide at købe ekstra væger, når du bestiller, og så have et glas eller to i baghånden, hvis der er mere tilbage i gryden, når du har fyldt de planlagte glas. Alternativt kan du, som jeg har gjort, hælde resten i en plastikbeholder og lade det størkne; så kan det vippes ud og smides med i gryden næste gang, du laver lys.

 *Her skal lige indskydes, at man skal tænke over, hvordan man vasker dem af, så man ikke stopper sin køkkenvask til. Jeg tømmer glassene af i et stykke køkkenrulle, når de er næsten brændt ud, hælder et par skefulde vand fra kogekedlen i, hvirvler rundt, tømmer i køkkenrulle og sætter dem i opvaskemaskinen. Så bliver de som nye, og ingen afløb lider overlast i processen. 

2.

Har jeg fået min første regning fra Ewii, som jeg skiftede til 01. januar og den ser sådan her ud:

Der har jeg flere positive ting at sige om. 

For det første kan jeg bare virkelig, virkelig godt lide, at de ikke ruller med aconto. Det, jeg bruger, er det, jeg betaler for, og jeg gør det måned for måned. 

For det andet får de 10000 point for at splitte regningen op på en overskuelig måde, så jeg kan se, hvad jeg betaler for el, og hvad jeg betaler i transport og afgift. De gør de fleste selskaber, men her er det ikke gemt i tusinde andre tal og oversigter, og min tanke er, at det vil gøre det nemmere at holde øje med, om jeg bliver for lose med at bruge strøm i de dyre timer, fordi jeg pludselig meget nemt kan se, hvordan dét tal bevæger sig, uafhængigt af den rene kWh-pris. 

Det vil også gøre nemmere at holde fokus, når regningen bliver lavere, fordi nettariffen falder til april, for når man kigger på et samlet tal, kan jeg godt frygte, at det trækker forbruget i den forkerte retning, fordi den lavere tarif skjuler det, hvis kWh-forbruget kravler opad. Det vil jeg gerne undgå, både af hensyn til miljøet, og fordi det nemmere at holde fast i gode vaner end at skulle bygge dem op igen.

3.

Har jeg forsøgt at kombinere 46 års erfaring med nyfunden viden. For selvom jeg jo altid godt har vidst, at jeg kan få en ide, hyperfiksere på den, gå all all all in – for så efter 2 uger at miste interessen fuldstændigt, så har min forståelse af årsagen til egen adfærd gjort det meget, meget nemmere for mig at handle på det.

Måske fordi der pludselig er en forklaring og et mønster, og jeg derfor ikke bare skal forholde mig til 746 random områder, hvor min hjerne opfører sig fuldstændig autonomt.

For jeg bøvler lidt med morgenmaden. Det har været en ting de sidste par år, og er ikke blevet bedre med medicinen. Men hvor min sult før kom slentrende op ad formiddagen og var meget sådan her:

– så spiller den nu død, LIGE indtil den sparker døren ind og laver den her:

Og det er bare ret uhensigtsmæssigt, når man har et job, hvor man ikke selv kan bestemme pauserne.

Jeg har forsøgt med mangt og meget, og det eneste, jeg nogenlunde kan overskue om morgenen, er .. havregrød. I know. Det er super sært. Og det passer ad helvede til at skulle stå og makke med om morgenen (“det tager 2 minutter, Linda” JEG VED DET! Men det fungerer bare ikke, uanset hvordan jeg prøver at gøre det nemt). Jeg testede at varme overnight oats, og jeg er stadig traumatiseret af oplevelsen. 

Summa summarum: Det skal være noget i stil med pasta-pots-princippet, hvis det skal fungere. 

“Det kan man da lave selv!” tænkte jeg begejstret og begyndte at google opskrifter. Og det kan man. Men de opskrifter, der så gode ud, indeholdt flere ingredienser, som jeg skulle ud at købe. Og som nævnt: Jeg er ved at have fanget, hvad der sker som det næste her…

Så jeg har gjort kort proces og købt det færdig i en version, som også indeholder proteinpulver. Det smager strålende, er *præcis* så nemt, som det er nødt til at være, for at jeg får det gjort, og jeg har ikke 5 ingredienser, der kommer til at stå og kigge bebrejdende på mig, hver gang jeg åbner skabet, når jeg pludselig ikke længere gider havregrød. 

Læren hér er, at minimalisme på den lange bane somme tider kræver maksimalisme på den korte.

Published by

13 Replies to “M2023, uge 7

  1. Jeg vil bare sige, at hvis man blender sine havregryn i en minihakker eller lignende, så kan man fint lave havregrød ved at hælde termokopvarmt vand henover og røre et par gange, når sulten rammer (husk salt, det kan også blive FOR glædesløst). Ingen skøre indkøb kræves 🙂

    1. Perfekt! For i alt, hvad jeg fandt, var der mælkepulver og smagsgivere and what not – og de gange, jeg har prøvet med kogende vand på fintvalsede er det bare blevet træls. Men det der kan jeg godt. Og proteinpulver har jeg altid.

      Tak for tip <3

  2. Jeg har i lange perioder fået nupo pulver til morgenmad. Ikke fordi jeg vil tabe mig, men fordi at det kan jeg overskue. Når overskuddet er lidt højere kan det være smoothie af yoghurt, banan og havregryn. Ned med det via sugerør. Men ofte spiser jeg kun aftensmad. Overskud til mad er et tilbagevendende problem.

    1. Jeg er stadig ved at sortere i, hvad der er vaner og hvad kroppen beder om, og det kommer til at tage tid, tror jeg. Nogle ting har jeg bare pludselig ikke lyst til mere – men jeg kan på en mærkelig måde godt savne dem. Jeg har f.eks. ikke drukket alkohol siden jeg startede op. Og selvom lysten til et glas vin er fraværende, kan jeg godt synes, at det er lidt .. kedeligt? Giver det mening? Så der er et stykke vej foran mig ift. at få styr på alt det her, men jeg kan se, at det giver en åndssvag måde at spise på resten af dagen, hvis jeg er nødt til at vente en time eller mere, når først sulten melder sig op ad formiddagen.

      Men det er egentlig ok. Det er lidt som at lære sig selv at kende forfra <3

  3. Tak for at dele ud af dine erfaringer mht el. Det er faktisk din skyld at jeg er begyndt at gå op i det og i sommers skiftede til Flex el. Og nu også er skyld i at jeg overvejer at skifte selskab.
    Jeg er ved at blive i tvivl om, om min mand tror at Linda er en ny veninde 🙈 Jeg refererer jævnligt til dig. (Også i forhold til mange andre guldkorn end el)

  4. Tak for tippet med grøden, mig der ellers hader-hader-hader havregrød og havregryn, sidder nu og spiser sådan en portion med æble og kanel (og lidt smør), og det smager jo bare rigtig godt!
    Det her kunne blive en gamechanger ift. formidagsmaden på kontoret.

    1. Jeg synes også, at det er godt! Nu mangler jeg bare en tjener, der vil komme og skære friske æbletern til at smide i..:)

  5. Vil du dele, hvilken aftale du har hos Ewii? Jeg er så træt af acontoregninger, og men er ellers glad for min flex-aftale hos Vindstød, men nu har du jo researchet en del 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.