M2023, uge 6

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge: 

1.

Har jeg besluttet at genindføre et princip, jeg praktiserede, inden jeg fik børn, for den her uge har været alt for hidsig. Biografklub mandag, svømning tirsdag, karneval i Antons klasse torsdag og fastelavn i Fridas klasse fredag.

Tre af tingene har ligget slut-eftermiddag/aften og to af dem har krævet ekstra tid og opmærksomhed, både pga. udfordringer omkring ændring af rutiner og pga. planlægningselementet, der følger med udklædning.

Inden jeg fik børn havde jeg en aftale med mig selv om, at jeg max. måtte lave to aftaler om ugen. For de fleste er det nok ikke nødvendigt at sætte den slags på formel, men for mig, der både er for nem at begejstre og som brænder mere ud end gennemsnittet, når jeg rammer min grænse, har det bare været rart med en konkret tommelfingerregel at navigere efter.

Med børn er man jo underlagt det vilkår, at man ofte ikke selv har så meget at skulle have sagt ift. hvad skolen planlægger, ligesom højtider også altid føjer lidt ekstra til programmet. Men jeg har været helt kørt over i den her uge, fordi jeg kun har haft aftenerne til at ordne både alt det sædvanlige jazz og alt det ekstra, der har været. Set i bakspejlet skulle vi bare være sprunget over svømning tirsdag, for havde vi gjort det, ville ugen have været langt mere overkommelig.

Da det gik op for mig, kom jeg i tanke om mit gamle hjælp-til-selvhjælps-trick, og det kommer vi til at praktisere fremadrettet så vidt det overhovedet er muligt.

2.

Brugte jeg i bedste 1950’erne-stil søndagen på at tjekke madskabe og køleskab, og bruge alt det, der trængte til at blive spist i madprep til ugen, vi var på vej ind i.

(Som altid vil jeg skynde mig at sige, at jeg ikke lister nedenstående, fordi jeg tror, at I har præcis de samme rester til at stå og glo, så mine kreationer er bare tænkt som inspiration til, hvad man *kan* bruge sine rester til).

Et stykke ingefær, en avocado og to bananer blev skåret og fordelt i 4 bokse, jeg pressede et par citroner ud over og fyldte bægrene op med frosne mangostykker, og de er nu klar til at blive omsat til solskinssmoothies på forårslørdage et sted ude i fremtiden.

Alle rester af kerner og frø blev sammen med en rest parmesan omsat til to slags knækbrød.

En rød peber, en håndfuld tomater og en dåse ananas blev vendt i chilisauce til en slags cajun salsa, spidskål og gulerødder blev revet og vendt med lidt olie, eddike, salt og peber, og endelig fik lime, løg, chili og hvidløg fik lov at boble med et par dåser bønner og et halvt glas salsa til en gang refried beans. De tre ting har hele ugen fungeret som bund i bowls, hvor jeg så bare har hevet et par asiatiske frikadeller eller lidt kødsauce ud af fryseren og toppet med bagte kartoffeltern og forskellige slags dressing.

Det var ikke fordi jeg søndag bare stod og fløjtede begejstret i min køkken-sweatshop, men dels er det bare virkelig tilfredsstillende at få brugt tingene i stedet for at smide dem ud, og dels har det være den indsats, der har gjort, at jeg har spist ordentligt uden at stresse, selvom ugen var vild.

3.

Har jeg fundet to af mine gamle protein-shakere, og skulle andre have et par af dem stående i skabet, vil jeg bare lige plugge, at de fungerer virkelig godt til opbevaring af f.eks. skrællede gulerødder i køleskabet, for de tager nærmest ingen plads overhovedet.

4.

Lovede jeg for 100 år siden at tage et billede af min famøse bog, som jeg skriver i efter jul, fødselsdage og ferier. Men min tolkehjerne smed løftet væk, så det her er mig, der kommer snigende tilbage med en bedre-sent-end-aldrig.

Bogen er bare en helt almindelig A4-notesbog med spiralryg og faner. Spiralryg fordi man så kan hive sider ud, hvis man skriver forkert, eller skriver noget sammen, og faner, fordi den så forbliver overskuelig, selvom man skriver til, år for år.

Der er 5 faner i min, og jeg har en til fødselsdage, en til jul/nytår, en til sommerferie, en til hus/have og en, jeg endnu ikke har taget i brug.

De ting, jeg skriver i den er f.eks. mængder (hvor meget blev spist), placering (hvor er de juleting, vi har brug for, før vi pynter op, f.eks. nissehuer, udendørsbelysning osv), pakkelister, ideer til ferieaktiviteter, erfaringer, jeg gør mig, som er bundet op på specielle lejligheder og helt lavpraktisk info (f.eks. hvor meget maling, der gik til at male entreen).

Jeg har en håndskrift så grim, at alle verdens læger bare må sukke misundeligt, men efter 1000 dokumenter på mac’en og noter på telefonen, er konklusionen, at det for mig fungerer bedst at have en fysisk blok, jeg kan sidde med, både når jeg skal skrive, og når jeg skal læse i den.

Når vi tager på ferie, tager jeg, inden vi smutter, et billede af pakkelisten, så jeg ved, hvad jeg skal huske at få med hjem igen. Bogen forlader aldrig matriklen, for den er min eksterne harddisk og mit historiearkiv, og jeg ville være virkelig, virkelig ked af at glemme den et sted ude i verden.