Illustreret videnskab.

Jeg elsker at læse næsten ligeså meget, som jeg elsker at skrive. Da jeg flyttede til Århus fik jeg lavet lånekort, før jeg valgte læge, og jeg er formentlig et af de eneste mennesker, der kan sit lånekortnummer udenad. Jeg holder mig updated på, hvilke bøger, biblioteket køber hjem, og har altid lagt reserveringer ind på mindst 5 bøger.

At bestille bøger hjem er lidt af en videnskab, men efterhånden har jeg lært at styre udenom de værste fælder, for der er ikke noget så træls, som at få mail om at en given bog er kommet hjem, cykle alt hvad man kan mod biblioteket med ’Yeeii!!’ i hele kroppen, for så at få udleveret lydbog. På svensk.

Derfor blev jeg i første omgang lidt træt, da jeg skulle hente Engle & Dæmoner (vil gerne læse den igen inden filmen kommer) og det viste sig, at jeg havde bestilt en illustreret udgave. Men hjemme ved os går vi stadig til Postiv, så jeg prøvede at sige til mig selv, at det kunne blive en anden og bedre oplevelse at læse om krypterede meddelelser og skjulte budskaber i billeder, når man samtidig kan se dem.

Det viser sig, at min hjerne ligner resten af mig: Den vil selv. Jeg responderer ualmindeligt dårligt på at blive udsat for visuelle stimuli, i hvert fald når inspirationen er hentet i børnebogsafdelingen. Side 5 er f.eks. bare et stort billede af den type fly, som vores helt bliver afhentet i, hvilket jeg har svært ved at se er meningsbærende for historien.

Alle billederne betyder, at bogen er 3 gange så tyk og 1½ gang så stor, som den normale udgave, og jeg føler mig som en idiot, når jeg med slagside slæber bogen ind i toget, og derefter har brug for hele bordet, fordi den er så tung, at jeg ikke har kræfter til at holde den i hænderne. Til gengæld er skriften så stor, at mine medpassagerer på den anden side af mellemgangen kan læse med.

Fandme godt at Postiv holder påskeferie!