*Ser jeg simpelthen så tit mennesker, der ryger i bilen. Helt, helt afslappet. Hvordan kan det stadig være en ting??
*Havde jeg sidste weekend børnene med i biografen for at se De Raske & De Rå. Vi har set mange, MANGE biofilm gennem årene. Der kan være lidt udsving på kvaliteten, og jeg har også et par danske voice-overs, jeg har brug for at undgå, hvis ikke jeg skal hamre gafler i ørerne, men i det store og hele synes jeg faktisk, at kvaliteten er fornuftig. Den her? Den er, uden sidestykke, den dårligste film, jeg nogensinde har set, på tværs af både genrer og sprog. Elendigt tegnet, jammerligt animeret, plothuller på størrelse med planeter, referencer, der INGEN mening giver for kernepublikummet (f.eks. en helt, helt random sekvens, lavet som A-ha’s musikvideo til Take On Me), osv. osv. Det var, som om, nogle marketing-aliens havde sat sig ned og kørt en hurtig brainstorm på ‘hvad vil menneskevæsnerne have’ og så bare kylet det i en blender.
*Var jeg i søndags til foredrag i Aarhus med en profiler ved navn Florence McLean. Jeg havde måske ikke lige helt fået læst op på detaljerne, men havde ikke engang tænkt på at tjekke hendes nationalitet, som jeg bare antog var amerikansk. Jeg var nær faldet af stolen, da hun åbnede munden og begyndte at tale på det mest århusianske århusiansk, jeg nogensinde har hørt. Ever.
*Havde jeg søndag formiddag tjekket vejrudsigten for mandag, og vurderet, at det ikke var nødvendigt at medbringe min kedeldragt (som jeg utroligt gerne vil kalde ‘flyverdragt’?) på min opgave mandag. Big mistake. Big. Huge. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har frosset så meget, men jeg fik løbende flashbacks til den praktikant, jeg engang havde med ude at tolke et stilladskursus, hvor vi stod på tundraen i 9 stive timer i minus 10 grader og en chillfactor på 1000, som til sidst frøs så meget, at hun begyndte at græde. Det var næsten der, jeg var.
*Har jeg fået afslag på min klage fra Ankestyrelsen. Ud af begrundelsen kan jeg se, at Esbjerg Kommune enten ikke har noteret, hvad jeg gentagne gange har forklaret, eller også har de været selektive ift., hvad de har sendt med sagen. En del af mig har lyst til at gå fuld korstog, søge aktindsigt og brænde lortet ned til grunden. Men jeg har vejet for og imod, OG sovet på det, fordi jeg er en stor pige nu. Og jeg er done. Jeg kan *næsten* ikke holde ud, at de får lov at slippe af sted med det, men det har taget 1 år og 8 måneder at få afslag på én (1) (uno) (one) time om ugen. Frida er 9 om lidt, Anton bliver 14 næste gang, og de kan faktisk godt være alene hjemme en time eller to i dagtimerne nu. At søge aktindsigt og lave en ny klage vil, helt realistisk, ende med at tage så lang tid, at vi er langt forbi det punkt, hvor det giver mening at få timerne tildelt. Så jeg slipper den – også fordi jeg faktisk har kunne mærke, hvor rart det er ikke hele tiden at bære rundt på en klump af grundraseri, der ætser dig op indefra og tærer på dit overskud. Som et slags PS kunne de i øvrigt oplyse, at de ikke kan tage stilling til langsom sagsgang; her blev jeg opfordret til at ‘klage til min borgmester’.

*Kørte jeg i går min bil igennem en bilvask, and I am once again asking you, hvorfor de alle sammen er så dårlige? Er det min bil, der er særlig problematisk bygget? #CarShaming
*Har jeg brugt et par timer her til formiddag på at ringe rundt for at indhente betalingstilsagn og ean-numre og på at rykke for betalinger, der for længst er forfaldne. Arrogancen hos mange medarbejdere i kommunerne holder aldrig op med at overraske mig. “Nå, men de er nok bare lidt forsinkede” var svaret fra ét jobcenter, da jeg rykkede for de 10.000, de har skyldt mig i et par uger. Et andet sted blev jeg mødt af en af de sekretærer, der kunne have haft glimrende karrierer som parkeringsvagter, hvor jeg hver gang spekulerer på, om de ved, at pengene til tolkeudgifter ikke bliver trukket direkte af deres løn. Det vilde er, at det aldrig er dem, jeg spørger om hverken lov eller holdning. Jeg beder altid høfligt om at tale med en regnskabsmedarbejder eller en sagsbehandler, men når de beder mig forklare, hvad det drejer sig om, forvandler forbløffende mange af dem sig til ubehagelige gatekeepere, og det kommer jeg aldrig til at forstå.
*Vil jeg bare gerne give the shoutests of outs til de f*cking helte, der trykker på ‘Rapporter fartkontrol’ på deres apple CarPlay. Ikke fordi jeg generelt kører for stærkt, for jeg skal bruge mit kørekort. Men i går var jeg i Aalborg, og turen fra motorvej og ind i byen er en ekstremsport i lynlæsning, for der er strøet byskilte, motorvejsskilte og hastighedstavler ud med rund hånd, og jeg var blevet blitzet med 80 et sted, hvor hastigheden LIGE var nedsat til 60, hvis ikke en venlig sjæl havde adviseret mig. Not all heroes wear capes.
*Har jeg lovet at smide et par billeder op af kjoleløsningen i mit soveværelse, og de kommer her:


Og ikke nok med klingende århusiansk – hun glente det absolut vigtigste røde flag – frisk koriander !!
Måske havde hun tabt det i gryden med organer… 🙂
Det lyder som om et rykkergebyr er på plads til det jobcenter. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er håbløst besværligt.
De er *fuldstændigt* ligeglade, for vi er så lille en faggruppe, at de ikke på nogen måde føler sig truede af os. Jeg har 3 jobcentre, som jeg normalt takker nej til opgaver for, simpelthen fordi de er så tunge at danse med. Men det er jo også virkelig urimeligt, at det skal være sværere for døve i de kommuner at få tolke, fordi dem, der sidder på kassen, gebærder sig med noget slendrian, de ville straffe hårdt og med renter, hvis deres ‘kunder’ udsatte dem for.
Gudskelov er dem, jeg samarbejder mest med, søde og ordentlige; vi har jævnligt hinanden i røret, fordi jeg har et spørgsmål til en konkret administrativ problemstilling, eller de har brug for noget lavpraktisk info om tegnsprogstolkning generelt. Sådan burde det være alle steder.
Apropos børnefilm vil jeg så til gengæld anbefale Langt fra andedammen. Overraskende opbyggelig og hyggelig. Bifbiletter er ikke gratis og det må godt være bare nogenlunde ordentligt, det man vælger at bruge sin tid og penge på.,,
Enig! Der er faktisk virkelig mange gode. Kung Fu Panda er skideskøn, og Rune Klan skulle have en medalje for sin stemmepræstation. Jeg synes faktisk også, at både Cars og den første Frozen er overraskende god underholdning.
Har du DUKH med inde over kommunens håbløse behandling af jer?
Nej; jeg var inde og kigge på det for .. et år? siden, men jeg må bare lægge mig fladt ned og sige, at jeg ikke havde overskud til flere instanser og mennesker. Jeg kommer aldrig til at finde fred med, at en offentlig instans kan behandle de mennsker, den er sat i verden for at hjælpe, med så inderlig ligegyldighed, mistænksomhed og foragt, men de sidste uger har jeg tænkt virkelig meget over, hvad det koster mig at stå fast. For ingen i systemet har grædt en eneste tåre over vores sag. Ingen af dem har ligget vågne om natten, optændt af raseri og frustration over mig og os. Det er mig, der betaler prisen, og hvis jeg kører på, bliver den for høj.
Men hvor ville jeg ønske, at de ikke fik lov at dø i synden.
Og jeg forstår dig! Så godt!
Men DUKH er venner i nøden og kan påpege sagsbehandlingsfejl og den slags og er gratis at bruge.
Autismeforeningen har også noget socialrådgiverhjælp.
❤️
WOW en flot og praktisk løsning til kjolerne. Haps!
Jeg elsker min bare væg, men når nu det skal være, så synes jeg faktisk, at det her er blevet ret fint:)
Tak for billeder af din ophængningsløsning 😊
Velbekomme:)