*Kørte jeg idag forbi en nedlagt gård, hvor beboerne havde fjernet dugen på trampolinen, og omviklet stellet med gran, røde sløjfer og 4 store, hvide trafikkegler. Vestjyllands julegame er undefeatet.
*Var jeg i Bilka i går, og da jeg pakkede mine poser med kirurgisk præcision kom jeg til at tænke på, at mit job som pakkepige i Føtex, da jeg var 15 – som dengang føltes som det mest ligegyldige job ever – faktisk er det mest undervurderede fritidsjob, jeg har haft.
*Bagte jeg i weekenden brunkager af færdig dej fra bageren, og jeg er stadig ikke kommet mig over, hvor meget dejen lugtede af pot.
*Er nogen snart nødt til at fortælle Post Nord, at vi ikke har ‘Oplevelser’ med dem.
*Står jeg klar med blottet overarm i det sekund, vaccinen er klar på disse breddegrader. De, der hard core er imod, ændrer ikke synspunkt pga. noget, de læser her, og sådan er dét. Men til tvivlerne, der er mistroiske, fordi vaccinen er udviklet på et år, og man ikke ved, hvad der er i den, vil jeg bare lige hurtigt spørge, om de på stående fod kan fortælle mig gennemsnitstiden for udvikling af en vaccine, eller om de udbad sig indlægssedlen på den eksotiske coktail, de uden at blinke fik skudt i røven, inden de backpackede sig gennem Thailand og Indien?
*Forstår jeg ikke, hvad de mener i spillereklamerne, når de til sidst siger “Regler og vilkår gælder”. Altså, er det godt nok en legal, juridisk ansvarsfraskrivelse?
*Har jeg i år installeret en lidt mindre ambitiøs drillenisse herhjemme. Men d. 01. december fik Frida drillenissen med hjem fra børnehaven, og hvor det normalt er en nusset, strikket sag, som jeg er tusind procent stejl på, at jeg ikke vil have i kontakt med sengetøjet, så er det i år en malet pind. Fem store guldstjerner for kreativitet og evne til at finde vej igennem covid til pædagogerne. Men. Pinden må ikke komme med tilbage i børnehaven. Så nu har vi to drillenisser. Jeg har sendt en mail til Interflora og foreslået, at de til deres ‘Sig det med blomster’-kategori tilføjer tidsler.
*Overhørte jeg for et par uger siden to kvinder i starten af 20’erne snakke om, hvorfor feminister altid er – og jeg citerer – “sådan nogle sure, gamle damer”. Først blev jeg sgu lidt træt på indersiden, men ved nærmere eftertanke er det egentlig også min egen oplevelse, at mange af os først bliver aktive feminister i det sekund, vi får døtre. Det fik mig til at tænke på, at det er usigelig trist, at vi først kan se, at en måde at behandle mennesker på, er forkert, når den går ud over andre end os selv.
*Er jeg i gang med de indledende overvejelser til vores værelsesrokade, fordi der er en del logistik, der skal falde på plads, hvis det skal kunne lade sig gøre, at alle har egne ting på egne værelser. I den forbindelse har jeg en dør, som jeg gerne ville have vendt, og jeg gik derfor på nettet på jagt efter mailadresser på tømrerfirmaer. Og her må jeg bare sige, at der er *rigeligt* med udviklingspotentiale for faget, sådan helt generelt, for ud af de 7 – og det var altså s.y.v. – hjemmesider, jeg var forbi, var der mailadresse på én. Jeg er med på, at vi helst vil snakke med de kunder, vi skal give tilbud, men shit det kvæler megen potentiel indtjening i fødslen, for når jeg kl 23.30 pludselig skal vide, hvad det koster at vende en dør, så er der jo ingen, der sidder klar ved telefonen, vel?
*Og bare for at understøtte min pointe: Den gode mand, jeg skrev til, bad om billeder, og da jeg sendte dem til ham, skrev han retur med ‘Er du opmærksom på, at el og lys så kommer til at sidde bagved døren?’ Og nej. Jeg er sgu da ej. Jeg er mest optaget af, hvad for en nuance af blå, jeg skal vælge. Men med en korrespondance, der sammenlagt tog 3 minutter, sparede han sig selv for en forgæves tur på landet. Mailadresser til folket!
*Skulle jeg forleden bruge nedenstående gif som svar på en besked, og jeg kunne kun huske, at det på dansk hedder ‘Vindheks’ – hvilket ikke rigtig er nogen hjælp i et engelsk gif-bibliotek. Jeg googlede det, og fik: Vindheks = Wind Witch. Jeg tror ikke, at AI-robotterne er lige på trapperne.
Og Postnord kan også godt spare sig at skrive i deres cookie-ting, at min integritet er vigtig for dem. Min integritet??
Ffs. Det er bare virkelig få sætninger af den type, der slipper helskindede gennem Google Translate.
Jeg er en sur gammel dame (39 år) og feminist. Det er også noget jeg er blevet – ikke kun fordi jeg bliver gal over, hvordan min datter bliver behandlet, men også i høj høj grad, fordi det i løbet af graviditet, fødsel, amning, barselsorlov, forventninger til forældre på arbejdspladsen, opdragelse osv gik op for mig, at ligestilling ikke er en realitet. Det troede jeg indtil da.
Da jeg var ung og slank og studerende og ikke skulle sørge for andre end mig selv, troede jeg naivt og ureflekteret, at vi alle sammen er lige. HA.
Præcis. Jeg tror endda, jeg var en af dem, der støttede op om det eksisterende system ved at være one of the boys, når det kom til snakke om, at den og den kæreste sgu også var en hysterisk kælling. Det er jeg super flov – og meget undrende – over idag.
Men faktisk tror jeg, at vi er den første generation af kvinder, der er blevet taget med bukserne nede, for dem, der kom før os, vidste godt, at de var oppe mod systemet. De var forberedte på at kæmpe for lige vilkår, fordi betingelserne dengang var så indlysende urimelige. Men vi er vokset op med, at der er ligestilling, forstået på den måde, at vi aldrig har hørt udtrykt, at det skulle være en forhindring at blive direktør, bare fordi man var kvinde. Vi er gennem skolesystemet blevet flasket op med psykologi og virksomhedsledelse, vi har været repræsenteret i skolebestyrelser og haft de samme fritidsjobs, som vores mandlige venner – og så, når vi entrerer virkeligheden, finder vi ud af, at haha #LOL #Kidding #NeverGonnaHappen. Og jeg tror sgu, at det er derfor, vi først for alvor hæver stemmerne, når vi bliver 30+.
Jeg er stadig overbevist om at drillenisser og deres slægtninge klassebamserne er pædagogernes og lærernes hævn over forældrene. “Nå, Antons forældre har igen glemt gymnastiktøj/at læse med ham i tyve minutter OG dokumentere det/ skiftetøj / tjekke aula, han får sgu lige nissen med hjem en ekstra gang”. Vi har præsteret at fumle en nisse væk (er I klar over hvor svært det er at opdrive en nisse i passende størrelse en torsdag omkring d 17. september??) OG at rive en arm af en anden nisse. Der var så i det mindste noget at skrive om (“i går var jeg hjemme hos Emil. Desværre faldt min arm af fordi Emil og hans storebror ikke kan finde ud af at passe på tingene, men Emils mor er heldigvis kirurg, så hun kunne sy den fast igen. Efter det blev Emils mor pludselig meget træt, så vi fik lov til at se iPad mens Emils mor sad meget stille med et stort glas vin.”). Jeg h-a-d-e-r rotationsdyr.
Ps: det hedder tumble weed 😉
Et år glemte vi drillenissen i bilen hele weekenden, hvor den sad spændt fast i en sikkerhedssele og frøs. Det var en af de få gange, hvor jeg har udnyttet Antons sproglige udfordringer. “Og SÅ hyggede vi os med perler og kreahygge, og der var svømmehal og varm kakao”. Med løg på.
Problemet med den slags lyve-løsninger (som jeg bestemt heller ikke er for ærlig til) er at det opretholder forventningspresset. Men hvem har lyst til at være den første, der skriver ærligt i den bog?
“I går var det xx tur til at have Lortenissen med hjem. Desværre var mor stresset og far var ikke hjemme og alle børnene var trætte og sure, så Nissen blev liggende i rygsækken hele natten. Det var rigtig godt for alle. Xx behøver forresten ikke at få Nissen med hjem igen.”
Kæmpehørt. Man kan ikke vinde.
Jeg har lavet et svar, som kom meget tæt på ahem.
Den ældste kom anstigende med nissen efter jeg havde sagt goddag til kummen adskillige gange den forgående dag og nat og havde det virkelig skidt. Lillesøster var 3 måneder gammel og havde også kastet op flere gange tidligere på dagen. Jeg var pænt presset.
Og så kommer ungen glad hjem med nissen..
Det blev til et meget kort skriv, om at nissen havde set, at mor og lillesøster var syge og at den derfor havde været rigtig sød og ikke lavet ballade.
Færdig slut..
I år er det her nisse-noget i institutionen dog fuldstændigt til grin. Først droppede skolen klasse-bamsen, da den er problematisk ift. smitte og så dukker nissen op i børnehaven. På min datters stue har de en del nisser og de kan så nå i karantæne inden de skal hjem til næste barn, hvilket jo er meget smart. Det problem har den anden stue ikke, her går (stof)nisse og kuffert fint på omgang fra dag til dag.
Lykken har dog tilsmilet mig en anelse i denne eller triste december; nissen kom hjem i fars uge 😀
Åh! Så har du husket – sådan, helt tilfældigt – at nævne, hvor meget sjov, du plejer at lave med den?😈
Min nevø nægtede allerede som 3-4-årig at have nisserne med hjem fra børnehaven. “Fordi jeg ikke synes, det er sjovt, mor”, sagde det fornuftige barn – og hans kloge mor sagde nej tak til børnehaven. Det eneste rigtige, jo.
Og kæmpebonus her er, at der bare er ekstra forældrepoint for at lytte til og respektere sit barn:-D
Jeg kan anbefale Dronningen Nye Klæder (skrevet af en håndfuld CBS-typer). De tager fat om hvad de kalder ‘den danske myte om kønsdiversitet’. Bogen er ikke letlæst – og mod slutningen bliver der tærsket lidt langhalm.
Men: bogen har er en forfriskende lødig tilgang til ligestillingsdebatten. Fokus er primært på udfordringer i erhvervslivet og hvad, og ikke mindst hvorfor, firmaer skal oppe sig når det kommer til diversitet på arbejdspladsen.
Det er ingen skingre (eller sure) damer nogen steder. Personligt er jeg nu blevet bevæbnet med grundige modargumenter næste gang en i min nærhed vover at ytre sætningen ‘men vi har jo verdens bedste barselssystem i Danmark’.
Ammunition er vigtigt – tak for anbefaling. Den er bestilt.
Kunne man låne nogle af de argumenter her uden at skulle læse en bog? Jeg mangler dem nemlig tit når jeg forsøger at argumentere for at danmark ikke nødvendigvis er forgangsland ift barselssystemet/familiepolitik, men så bliver jeg mødt af din sidste sætning – og mangler modargumenterne.
Jeg har lige meget om ørerne lige nu, men jeg ser lige, om ikke jeg i et indlæg den kommende tid kan få flettet en efterlysning ind, så vi kan få samlet nogle links til gode bøger, artikler osv. <3
Skønt tak!!! Og virtuel krammer med alt det du står med lige nu
Vi har haft gang i en større renovering her hvor der har været håndværkere til at lave det. I en kombination af at vi ville tage meget tid om det, ikke måtte lave nogle af tingene/eller turde og fordi vi var i tvivl om hvad der var gjort tidligere og hvad man så kunne gøre. Jeg er flere gange blevet forbløffet og tænkt “nårh ja selvfølgelig” som du gjorde med kontakterne. F.eks. da maleren der fixede trappen og malede rummet nu hun var der spurgte om ikke også radiaoteren skulle males…og det var jo bare så tydeligt på en nymalet væg hvis der stod sådan en skrammet (ikke længere ligeså hvid) radiator. Men jeg havde o
Ikke skænket det en tanke.
I øvrigt kom jeg til at tænke på dig da jeg af en eller anden årsag forvildede mig ind på denne video på YouTube. De analyserer implicit bias i en tegnefilm men den er ret fin som illustration på virkeligheden. Og jeg endte med at se den til ende selvom det faktisk bare var et klip fra filmen jeg forsøgte at finde:
https://youtu.be/PDFI3YGhIBg
Jeg ved ikke, om der er noget jeg overser, eller om jeg misforstår konceptet, men lige præcis Zootropolis, som Frida nærmest har slidt farven af herhjemme, handler jo netop om, at vi er utrolig påvirkede af vores omgivelser og dermed de fordomme, der lever i dem, ganske uden selv at vide det. Som jeg forstår oplægget til videoen, vil de sætte fokus på de steder i tegnefilmen, hvor dem, der har lavet filmen, har indlejret deres egne bias uden at være opmærksomme på det – men de eksempler, de tager fat på, er netop de steder i filmen, hvor det er en pointe, at Judy Hops gør det samme. Er det mig, der helt misforstår hensigten med deres analyse?
Og håndværkere ftw. Jeg har faktisk idag skrevet en takkemail til tømreren, for han kunne jo sådan set bare have vendt døren, uden at foretage sig yderligere, Så havde det været mit eget problem.
Såvidt jeg kan se af de første 10 minutter: De bruger præcis de steder for at illustrere hvad implicit bias er – de postulerer ikke, at filmen ikke ved hvad den gør.
Nej, det er også det, jeg får ud af den. Jeg tror bare ikke helt, jeg forstår, hvem målgruppen er? For – og det siger jeg efter at have set filmen 3235754467 gange – det er (synes jeg) MEGET tydeligt på tegnefilmsmåden, så jeg tror bare, jeg tænker, at dem, der ikke er opmærksomme på de mekanismer, filmen illustrerer, aldrig ville ende på en side, der forklarer implicit bias?
Men for dem der er interesseret i at forstå implicit bias, er filmen jo et godt eksempel for de to herrer der prøver at forklare det. (Og som de siger i videoen “to hvide mænd = White priviledge” hvilket gør det svært at bruge en række andre film m ægte menneske karakterer.
Jeg tænkte og så det netop som et eksempler man kan bruge hvis man har brug for en anden måde at forklare det på. Filmen ved i høj grad hvad den gør, men præcis som de siger kan det sommetider være svært at snakke om fænomenet fordi folk har sværere ved at se på sig selv. Her er det tydeligt trukket op og det er lidt mere distanceret fordi det handler om dyr.
Jeg tror i øvrigt de laver analyser af forskellige mønstre mellem personer i film sådan helt generelt (at det er det der er konceptet overordnet), men jeg faldt i den der tilfældigt så jeg har ikke undersøgt det nærmere. Heller ikke deres målgruppe. Jeg tænkte selv bare som Lise skrev. Hvis nogen ikke kendte til fænomenet eller forstod det var det et meget enkelt sted at starte.
Jeg så den igen, og jeg tror bare, at jeg havde de forkerte briller på, da jeg så den første gang. Den ville være super fin til store børn eller unge, f.eks💚
Mht vaccineudviklingen så er processen speeded op fordi de har gjort flere ting samtidig. Normalt tester man en ting ad gangen, for hvis vaccinen kikser i et led, så har producenten ikke betalt for flere test end nødvendigt.
Så timemæssigt er det ikke gået hurtigere, de har bare arbejdet sideløbende frem for en ting af gangen.
Ah! Tak for dén information. Det er rart at have lidt i baghånden, når man møder de diskussionslystne…
Kunne det ikke tænkes, at drillenisserne rotter sig sammen og kun driller en gang om dagen?
De slog allerede d. 02. december pjalterne sammen. Jeg havde bare i år købt en fin løsning, hvor en kreadame havde skrevet små breve med små opgaver, som jeg syntes var et godt alternativ til de sædvanlige drillerier. Men jeg kunne godt fornemme, at det var for lidt action til ungerne, så på bundlinjen ender det nok alligevel med, at det har gjort deres oplevelse af december bedre. Og det er arbejdet værd <3