M2020, uge 49 (Madspild i julen)
Jeg har i denne uge besluttet at fravige det sædvanlige format til fordel for et tema, nemlig hvordan man kan forebygge madspild julen over.
Min tanke er ikke, at vi skal revolutionere vores tilgang til madspild med den ene hånd, mens vi kører en fuld jul med gaver og svigerfamilie på den anden. Men meget af det, jeg har set om at begrænse madspild i løbet af julen, går på konkrete forslag til opskrifter, og hvor de fleste er nogenlunde åbne for at prøve noget nyt i løbet af året, så kræver det en vis stamina at introducere linsefrikadellen juleaften.
Så. Det her er et forsøg på at forebygge madspild med små, konkrete tiltag, der ikke kræver så meget ekstra.
Inden vi kaster os over de enkelte forslag, er der dog lige en enkelt ting, jeg gerne vil adressere. For som vi tidligere har snakket om i denne indlægsrække, kan man ikke altid være idealist på alle områder samtidig. Er udenlandsk økologisk bedre en dansk ikke-øko, er CO2 aftrykket større ved at fragte små mængder af frisk frugt ift. at udnytte kapaciteten på diverse transportmidler ved at sælge mad på konservesdåser og dermed forlænge levetiden, så de kan stå og vente på et lager osv. osv.
Derfor vil jeg gerne sige, at fokus her, helt eksplicit, er på at begrænse madspild, hvilket somme tider går ud over andre parametre som f.eks. økonomi og fedtprocenter.
Det er ikke meningen, at det her skal være endnu en ting at stresse over, så tag, hvad I kan bruge, og lad resten ligge. Alle store projekter er startet med det første spadestik, og lidt er altid bedre end ingenting.
Jeg har prøvet at dele tiltagene lidt op, så det – håber jeg – bliver nemmere at overskue.
Skab plads i fryseren.
Den her er dejlig nem. Men den er også nødvendig, for hvis du skal udnytte det, der bliver til overs, så kræver det, at du har et sted at gøre af det. Så få spist noget af det, du har liggende i fryseren i løbet af de næste par uger, så der er en hylde fri.
Begynd at tænke lidt over julens madplan
Du behøver ikke lægge dig fast på bestemte retter, men projektet er dødsdømt, hvis du udskyder alle menu-overvejelser til d. 20.
Hvis I spiser and juleaften, så er det det, I gør. Uanset hvad man har af traditioner, så er det ikke værd at pille ved, hvis de mennesker, du er sammen med, synes, det er vigtigt. Det er én aften/uge om året – det går nok.
Men til julefrokosten er der måske ikke helt så mange hellige køer, og her kan du godt tænke over at vælge mad, der kan genbruges. Fiskefilet’er er der f.eks. ikke meget sjov ved dagen efter, mens frikadeller efterfølgende kan bruges både som aftensmad og pålæg.
Hvad kan holde sig længst?
Når du så har en liste med ideer til, hvad du gerne vil lave, deler du den (mentalt) i to: De ting, der ikke kan fryses og de ting, der kan.
Herefter kigger du på det, der ikke kan fryses, og overvejer, hvad der hhv. forkorter/forlænger levetiden på retten. En kartoffelsalat med en olie/eddikedressing holder sig bedre end en tilsvarende lavet på mælkeprodukter, en salat kan leve længere, hvis dressingen serveres ved siden af osv.
__________________________________________________
Nu skulle du gerne være så langt, at du har en inspirationsliste, både til det, der kan smides i fryseren og bruges enten selvstændigt eller som ingrediens i noget andet, og til det, der skal spises i løbet af juledagene. Så langt, så godt.
I takt med at vi arbejder os gennem december, justerer du den, så du plukker det, du kan overskue og kører Plejer på resten. Jeg siger det lige igen: Det er IKKE meningen, at det skal være træls og uoverskueligt, og det her år har taget kvantespring i minutintervaller, så ingen ved, hvad der er overskud til om 14 dage.
Hvad kan det bruges til?
Næste del af projektet er så at bruge en aften eller en frokostpause på at snuse rundt efter opskrifter, som dine rester kan bruges i. Tærte med tern af hamburgerryg, en salat med rester af and, good ol’ biksemad med rester af medister osv. Det er MEGET nemmere og LANGT mere oplagt at gemme sine rester, når man har en konkret ide til, hvad de skal omsættes til.
Det gør det også nemmere at pakke resterne til fryseren i passende mængder.
Halvfabrikata og mængder
Den oplagte under dette punkt er selvfølgelig at være realistisk ift. hvor meget mad, man laver. Der findes masser af gode hjemmesider, hvor man kan læse lidt om mængde/gram/stk pr. person, som f.eks. her.
Men én ting er det, der ender på bordet. Noget andet er det, der ender i (køle)skabet. For lige præcis i juledagene er der så meget, der kræver vores opmærksomhed, at de færreste har overskud til også at tænke en dl. reste-creme fraiche eller en kvart rødkål ind i madplanen.
Mange køber f.eks. et kilo grødris, hvert eneste år til jul, fordi de står for ris a la manden. Og det er fint, hvis det er altafgørende, at den laves fra bunden. Alternativet er en pølse færdig risengrød og en kvart piske, hvor alt er brugt op, når man sætter skålen på bordet – og det er fuldstændig rigtigt, at du kan lave 700 liter risengrød for det, det koster at købe én liter færdig. Men får du det gjort? For hvis du ellers *aldrig* spiser risengrød, så er det ligemeget, at literprisen, når det laves fra bunden er lavere. Det er stadig bare mad, der, år efter år, ender i skraldespanden.
Er du kartoffelsalatsansvarlig, og har besluttet, at det *skal* være mormor-versionen med creme fraiche og mayo, så overvej, om det virkelig er værd at insistere på creme fraiche 9%, som kun fåes i 500 ml. eller om du den ene gang kan leve med 18%, som kan købes i bægre med 200 ml.
Og selvfølgelig kan du koge rødkålen selv. Men der bliver edderfløjteme meget rødkål ud af et helt hoved, og får I det spist, så giv den gas. Det smager forrygende. Men hvis du alligevel kun laver af det halve hoved, eller du ender med at smide en halv grydefuld ud, så gå med fred og Beauvais.
Kan du bruge det, du har?
Her kan det være ret godt at tænke på, hvilken funktion en bestemt ingrediens har i en ret. De fleste opskrifter indeholder de 5 grundsmage (surt, sødt, salt, bittert og umami), og det kan være en stor hjælp at huske, for det hjælper dig til at vurdere, om noget i en opskrift, som du ikke har på lager, kan erstattes af noget, du allerede har. Eddike kan f.eks. ofte erstattes af citron, ketchup kan erstattes af sukker osv. Man kan selvfølgelig ikke erstatte alt, fordi noget også har betydning for konsistensen, men hvis du har i baghovedet, hvilken funktion en given råvare har, så lover jeg, at du stille og roligt begynder at bruge det, du alligevel har stående, i stedet for blindt og slavisk at følge opskriften og købe dig fattig i eddikevarianter.
Jeg har gravet lidt på nettet og fundet en fin guide med overskuelige erstatningsforslag her.
Dagen(e) efter
Luk dig ude i køkkenet med et glas vin og en god spilleliste og brug en time på at sortere, pakke og ompakke. Det er urealistisk at få gjort, når børnene er midt i en spændingsudløst nedsmeltning, og kan sagtens vente til dagen efter, men her er det så til gengæld også vigtigt, at du får det gjort. De ting, du smider i fryseren, kommer jo til at indgå i noget senere, hvor du/I formentlig ikke spiser det hele i ét ryk. Og måske har jeg tolket for mange hygiejnekurser, men jeg skal ikke bede om en 3. dags servering af noget, der også stod 3 dage, inden det blev frosset ned.
Og del ud. (Med alle covid-relaterede forholdsregler taget, selvfølgelig). Hvis du har overnattende gæster, vil de med garanti elske at få mad med hjem, og jeg lover, at den nyslåede enkemand på vejen bliver glad for lidt hjemmelavet kartoffelsalat og en frikadelle. Få knaldet en destination i røven på resterne, inden de skal spises NUNU! – så er sandsynligheden for, at de ender i maven frem for i skraldespanden langt større.
———————————————–
Jeg prøver at lave en slags opsamling på indlægget her i slutningen af december, hvor I kan byde ind med, hvad I lykkedes med, og hvad I opgav på forhånd eller undervejs. Hvis det viser sig, at alle har bøvl med at finde på noget til resterne af anden, så laver vi en ide-bank, som jeg lover at linke til til næste år.
Et skridt ad gangen, ikke?
God weekend.
4. december 2020 @ 11:51
En virkelig god guide og inspiration her Linda. Tak for den 🙂 personligt har vi meget lidt madspild, også fordi to drenge i alderen 15 og 19 år spiser godt til. Før de blev så store havde jeg en dejlig aftale med min mormor om at dele alle de store ‘ting’ – dvs. hvidkål eller rødkål og stege og de der poser med 1 kg. appelsin. Jeg købte og drønede forbi hende med halvdelen, et halvt kålhoved, en halv steg osv. Kræver selvfølgelig at man bor i nærheden af hinanden (samtidig fik jeg også hjulpet hende til at 1) købe ind og 2) planlægge bedre, hvad der var behov for, så vi undgik madspild. Min tidligere nabo og jeg havde desuden en god aftale om, at rester fra vores bord blev tilbudt hende først. Hun var alene på det tidspunkt og arbejdede i forretning. Så det var rart, at hun ikke altid kom sent hjem efter en arbejdsdag i julemåneden og skulle tænke på at lave mad. Som gengæld holdt hun en aften med glögg og æbleskiver med os som gæster.
4. december 2020 @ 22:44
Hvor er det hyggeligt og overskudsagtigt at dele mad med en travl nabo, du får et virtuelt kram herfra, for det er så fint!
5. december 2020 @ 21:19
Jeg har en genbo, hvor maden også lystigt vandrer over vejen i begge retninger. Det gør så meget godt for at begrænse madspild, og så er det bare virkelig en luksus, at man nogle søndag morgener pludselig har friskbagte boller uden at skulle gøre noget for det.
4. december 2020 @ 16:29
Dejligt med en guide.
En ide til andestegsrester:
Pulled duck i lidt hoisin sauce/sød soya/anden asiatisk sauce og så i friske forårsruller med sprøde grøntsager.
4. december 2020 @ 18:22
Uh, god inspiration! Tak.
Et tip: Hvis man laver fiskefileterne selv (rødspættefilleter, rugmel, æg, rasp, evt. m lidt revet citronskal i raspen) er de rigtigt fine også efter en tur i fryseren. Især hvis man genopvarmer på en pande …
Og jeg tror at det er rødspættesæson; Skagenfood har dem i alt fald i basis fiskepakkerne lige pt. …
4. december 2020 @ 18:39
Hov! Den var bare tænkt som almen kommentar, ikke som svar. Any who; man kan i øvrigt også lave risotto af sine grødris. Og sådan fik vi afklaret at jeg er mere om over min risalamande end over risotto …
5. december 2020 @ 21:20
@Emilie: Har lige prøvet at google lidt, og det ser super lækkert ud. Jeg tænker også, at den kombination ville egne sig godt med nudler?
4. december 2020 @ 20:39
Tak for endnu en omgang skønne tips og tricks!
Jeg vil gerne i samme runde slå et slag for at have en rulle bred malertape i køkkenskuffen med poser og madpakkepapir – det er så nemt lige at rive et stykke malertape af, skrive på det med almindelig kuglepen eller blyant og sætte det på bøtter og poser, der skal i fryseren. Ingen irriterende jagt på sprittusser, der har en tendens til altid at blive væk her i huset og desuden kun kan fjernes igen med sprit, og det er også muligt at at skrive en lidt længere note på det gemte, f.eks “kødsovs til ca. 400 g. pasta” eller “Paprikagryde – lidt stærk, skal tilsættes ca. 3 dl. vand/mælk”. Ikke fordi maden skal ligge flere måneder i fryseren, men en del går altså hurtigt i glemmebogen på et par uger, når livet bare drøner afsted.
Malertapen bliver desuden fint siddende på det frosne i fryseren og er samtidig lige til at tage af bøtten igen, når maden er spist og bøtten skal vaskes.
5. december 2020 @ 21:22
Jeg har hørt det foreslået af flere, men har aldrig tænkt, at det ikke ville fungere, netop fordi jeg havde en forestilling om, at det ville falde af, når det frøs. Så tak for brugbar uddybning. Jeg har i sidste uge været i Flugger, fordi jeg skal have malet en væg, og det malertape, jeg ikke bruger, vil jeg smide i køkkenskuffen og tænke på dig:)
7. december 2020 @ 08:39
Vi kører den samme variant og fryser konsekvent rester ned i plastposer der er sat i mælkekartoner. Der bliver skrevet på posen og der kommer en label på kartoner hvor indhold også er skrevet. Label ligger også hos os sammen med poser mv. Vi fylder ‘oven i’ på ens rester – 3 x rest af en chili con carne er pludselig nok til et fuldt måltid, men kun i én pose og én mælkekarton (som dermed skaber en stabil base for netop at fylde oveni). Mælkekartonsløsningen giver også virkelig meget plads i fryseren, da alt er frosset i ensartede blokke. Og nej, klistermærke falder heller ikke af i fryseren 🙂
7. december 2020 @ 15:39
Det der grænser til genialt. Hvor længe kan man genbruge en mælkekarton i fryseren? Altså, der er jo poser i, men bliver de “møre”?
7. december 2020 @ 18:54
Jeg ville personligt ikke bruge mælkekartoner til nedfrysning af mad. De bliver testet for evt “udsivning” af kemikalier til mælk, men kun ved de temperaturer man kan forvente (dvs formentlig 0-30 C). Da mad vil have en anden pH-værdi og samtidig komme i fryseren ved -18 grader, kan man ikke være sikker på at der ikke sker en “udsivning” under de anderledes forhold. Og der findes jo masser af beholdere godkendt til nedfrysning af mad. Jeg er uddannet laborant, og måske lidt mere hys med fødevarehygiejne end så mange andre 🙂
7. december 2020 @ 18:56
Nu ser min nedsmelte hjerne at det er i plastikposer. Så venligst se bort fra min forrige kommentar. Jeg skyder skylden på overload fra Corona. Rigtig god aften!
7. december 2020 @ 21:28
@Karen Marie:
Det er så fint <3 Vi har haft masser af ting her på bloggen, hvor jeg/nogle andre har gjort noget, og vi så er blevet klogere i kommentarfeltet, fordi der er kommet en fagperson til undsætning. Det er perfekt, så corona eller ej: Det må du aldrig stoppe med:)
7. december 2020 @ 19:31
De holder forbavsende længe, særligt hvis man husker at tage plastposen op når man tør op. Ellers kan de godt blive lidt ‘møre’ af vandet. Men med et mælkeforbrug her i huset på 4-6L/uge, så er der rigeligt at tage af, hvis de bliver trælse. Nogle gange kan man heller ikke hive posen ud fordi indholdet jo udvider sig og så må den rives i stykker 🙂
7. december 2020 @ 21:28
Modtaget – det vil jeg prøve.
9. december 2020 @ 07:14
Ej, det er jo en virkelig god idé med de mælkekartoner – og pladsen i fryseren bliver da udnyttet i højden også 🙂
4. december 2020 @ 22:55
Vi bor i England, hvor julemenuen jo er lidt anderledes (noget med kalkun, kartofler og rosenkål), og herovre er “jule sandwich” virkelig en big deal. Det er to skiver brød fyldt med alverdens rester fra julebordet, og det er virkelig en publikumsfavorit. Faktisk er de så populære, at man nu kan købe Christmas sandwiches overalt fra slutningen af november – meget sjovt at det startede som en måde at bruge rester på og nu er et helt fænomen.
5. december 2020 @ 21:23
Altså.. sådan én kunne jeg sgu da godt spise!?
Det må være lidt på samme måde, flæskestegssandwichen er opstået?
4. december 2020 @ 23:21
En smule off topic, men måske det kan sætte nogle overvejelser i gang alligevel.
Vi ser ud til blot at blive os selv (2 voksne, 2 børn) og så min far. Så jeg har bedt min 7-årige datter om, at være med til at planlægge menu og dagens gang generelt. Det var en interessant øvelse at spørge: Hvordan vil DU gerne holde jul, hvis du selv kan bestemme.
Defor er der hos os følgende ændringer i år: Vi spiser til frokost (og kan dermed få rester til aften). Vi skal have helstegt kylling (ikke and). Så danses der om træ (hvis man må det, til den tid…) og pakkes gaver ud. Derefter ris a la mande – med mandelgave til alle.
Det ville generere et enormt mad spild at lave traditionel julemiddag, når ingen af mine to børn bryder sig om det, og vi ikke er flere.
Tak for et rigtig fint indlæg med mange gode idéer til julespisning med omtanke.
5. december 2020 @ 07:05
Det er præcis det samme vi har tænkt os at gøre. Både for at undgå madspil (og unødig madlavning), og så er det fint at høre fra børnene hvad de synes der hører sig til på juleaften. Derfor har vi alle fire udvalgt vores personlige favoritter fra det danske og svenske julebord, og jeg tror det bliver ret fint 🙂
5. december 2020 @ 21:28
@Sara: Det er virkelig en fin ide.
Vi er så priviligerede at have både min søster (plus mand og barn) og mine forældre at holde med, og jeg kan godt mærke, at det trækker lidt tænder ud, at jeg er den med det yngste barn. For jeres løsning lyder som drømmescenariet – men vi bliver nok nødt til at rette lidt ind efter traditionen.
Faktisk må jeg være ærlig og sige, at jeg næsten frygter d. 24. lidt, for det er tydeligt, at nu hvor Frida pludselig er stor nok til at forstå hele konceptet, så kan hun næsten ikke være i sig selv af spænding over alting. Sidste år var der knald på, fordi hun var lille, men i år er hun meget mere bevidst om, hvad det hele går ud på, og det bliver en LANG dag for hende.
Så hvor jeg sætter utrolig stor pris på selskabet til vores jul, så er jeg stadig lidt misundelig på jeres set-up.
7. december 2020 @ 10:13
Hej Linda,
For os går dagen hurtigt, efter vi har indført en temmelig omstændig julebade tradition. Vi har alle børn i “vildmarksbad” (badebassin fra fætter Br tilføjet varmt vand) udenfor, så tager julebade snildt en time, med efterfølgende hygge foran brændeovnen..
7. december 2020 @ 15:40
Må jeg komme hjem til jer? Det lyder SÅ hyggeligt!! <3
6. december 2020 @ 08:20
@Linda: Måske kunne morgengaver være en idé? Da vi var små fik min søster og jeg altid en morgengave den 24. som f.eks. et spil, en tyk malebog og tegneting, et Lego-sæt eller en DVD-film. Det går måske lidt stramt i tråd med minimalismetanken, men med lidt held kan man velsagtens finde brugte spil eller lignende der kan afhjælpe noget af den trælse ventetid? Jeg har fundet “Hvem er Hvem?”-spillet til mine børn på 8 og 5 år, som de får den 24. om morgenen, for det kan de spille sammen, og forhåbentlig gør det ventetiden en smule mindre uudholdelig.
7. december 2020 @ 12:20
Som datter af en mor, der aldrig fik taget sig sammen (hendes egne ord, altså!) til pakkekalender, adventsgaver og nissedøre vil jeg bare sige, at julestrømpen 24/12 er det BEDSTE. For mig var det bedste ved julen faktisk at vågne før alle andre og tusse nedenunder og åbne gaver tiiiiidligt om morgenen ved siden af det tændte juletræ. Det var ikke store gaver men typisk en bog (så var læsehestene underholdt) og lidt småting. Søster og jeg var så glade for traditionen at vi selv fortsatte den og lavede strømpegaver til hinanden og vores forældre længe efter vi var blevet voksne.
Vi savnede aldrig de andre ting selv om vennerne havde det – det er sikkert anderledes i 2020, men jeg vil alligevel anbefale det som en glimrende måde at få juleaftensdag til at føles lidt kortere. Som jeg husker det, udvandede det aldrig noget at der var lidt gaver om morgenen før de rigtige gaver kom om aftenen.
7. december 2020 @ 15:57
Vi har altid kørt med morgengaver, og jeg synes også, at det er verdens bedste ide. Jeg har købt Lego til Anton og make up til Frida, så forhåbentlig kan de få bare lidt af tiden til at gå med det <3
7. december 2020 @ 19:09
Bare vær forberedt på at fortsætte til de er omkring de 25-30 og selv tager over hahaha 🙂 🙂
(Helt seriøst. Jeg tror jeg fik min sidste julestrømpe i en alder af 40. Så begyndte søster at lægge sig børn til, og så blev vi enige om at stafetten måtte videre til næste generation)
7. december 2020 @ 21:30
Jeg noterer mig dit store overskud i sætningen “- og så blev vi enige om”….
Du skulle have set min søster og jeg i ansigtet, da min mor meddelte sine meget voksne børn, at det nu var børnebørnene, der var pakker på kalenderen til.
7. december 2020 @ 17:31
Mht. rester fra julemiddagen, så lavede min farmor en fantastisk ret 2. juledag. Den kaldte vi “a la bon femme” (som den gode kone laver den).
A la bon femme
Hvide kartofler (kogte)
Resterne af anden/gåsen/flæskestegen
Den overskydende brune sovs
Et stort fad
Tænd ovnen på 200 grader
Skær kartoflerne i skiver (ligesom til flødekartofler)
Skær kødet skiver (hvis det er flæskesteg) eller pil andeskroget
Varm sovsen op og tilsæt evt. lidt vand, hvis der kun er lidt sovs tilbage
Læg nu kartoflerne og kødet i lag i fadet og hæld den brune sovs over. Sovsen behøver ikke dække det hele.
Hvis der er andeskind eller flæskesvær tilbage kan man med fordel lægge dem ovenpå det øverste lag kartofler. Lad det være i ovnen til det er gennemvarmt og sovsen bobler (det tager ca 30 min) og server 🙂
Det er sådan ca. den bedste ret og man får udnyttet virkelig mange rester fra julemiddagen til en ret, der smager suverænt. Jeg kan ikke anbefale at lægge de brunede kartofler med, men man kan jo prøve sig frem 🙂 Man kan så servere resterne af andefyldet som side dish og rødkål.
Faktisk så smager det næsten bedre end maden juleaften og hvis man har været uheldig og fået stegt anden tør, så hjælper sovsen ret meget. Det kan godt betale sig at lave rigeligt sovs juleaften for så er man sikker på at der er nok.
Prøv det 🙂
7. december 2020 @ 21:30
Det er garanteret en af dem, der ligner en naturkatastrofe på et fad, men som smager, så man nærmest besvimer. Tak for tip!