I øvrigt:

*Rensede jeg forleden min make up af, inden børnene var lagt i seng. Da jeg stak hovedet ind til Anton, veg han tilbage og udbrød skrækslagent: “Mor!! Dine øjne er helt BØJEDE!?” Og det kan da godt være, at det bliver lidt hårdt for ham i starten på den kostskole, men jeg minder igen om kronprinsessens ord: Det er en gave.

*Var jeg i Aarhus sidste weekend. Da jeg ankom, var der vejarbejde i gården, hvor jeg plejer at parkere, men umiddelbart overfor ligger en låsesmed, som var lukket. Gitter for vinduerne und alles. Bygningen ligger som et hus ud til vejen, men trukket tilbage, side om side med et par andre bygninger. Foran var 16 tomme parkeringspladser, ingen skilte, og kun én firmabil fra låsesmeden parkeret. Jeg stillede bilen, strøg afsted – og da jeg kom tilbage kl 23, havde låsesmeden – altså ham, der havde lukket og 14 ledige parkeringspladser til rådighed – fundet tid til at hente sin anden og sidste firmabil og parkere den på tværs bagved min, så jeg var spærret inde. Dick. Move. Mr. Låsesmed. Men nobody puts baby in a corner, og med 20 cm. frigang på 3 sider af bilen, kom jeg ud alligevel, mens jeg nød tanken om, at han ville komme til at sidde resten af natten og vente forgæves ved telefonen på en trone af selvretfærdig harme. No retreat. No surrender. 

*Ønsker Frida sig en “katte-hvalp” i fødselsdagsgave. Børns sproglogik er uovertruffen. 

*Ved jeg ikke, om jeg nærmest har vænnet mig til hedebølger, der starter i april, men burde det ikke være varmere, nu hvor det er rasende lyst til kl. 22 hver eneste dag?

*Kan jeg godt mærke, at vi er kravlet ind i maj. I marts føltes det som om, der var 1000 år til lønkompensationspakkernes bagkant i juni. Nu? Not so much #Stress

*Efterlyste jeg ideer til madder på fb for et par uger siden, og én foreslog ristet grovbolle med mayo, tun og ananas. Det lyder vulgært, men det er. så. godt!!

*Kommer jeg aldrig til at forstå de mennesker, der skriver en små stile i deres køb-og salg annoncer. “Jeg har været super glad for den, siden jeg købte den på Rhodos på en ferie med min søster!” “Jeg købte den til en fest hos min eksmand, men må desværre erkende, at den er for lille”.

*Er der fordele og ulemper ved at have fået sine børn alene, men noget af det, man kan glæde sig over er, at når et barn kalder på én for at at oplyse, at “Vi mangler helium” #FreshOut og 10 minutter senere har fået sig selv så eftertrykkeligt lynet ind i en trøje, at han ikke kan komme ud igen, så kan jeg selv beslutte, hvilke karaktertræk, der kommer fra mig, og hvilke der ikke gør.

*Vil jeg gerne anbefale podcasten Broken Harts. Det er en afsluttet podcast på 9 små afsnit om 2 hvide kvinder, der adopterer 6 afro-amerikanske børn, og ender med at køre ud over en klippe med børnene i bilen. Sagen er fra 2018, og normalt styrer jeg udenom nyere sager med børn, men fokus her er faktisk mere på, at den ene af kvinderne var så dygtig til at iscenesætte det perfekte liv på de sociale medier, at alle sad deres dårlige fornemmelser overhørige. Historien er tragisk, spændende og relevant, hvis man blogger eller på anden vis begår sig på de sociale medier, fordi den giver stof til eftertanke ift. hvad vi definerer som virkelighed. Både som afsendere og modtagere.

Published by

9 Replies to “I øvrigt:

  1. Hep! Stemmer også for at varmen, skal følge lyset – blæst og regn skal edderbankme på retur, indtil november, hvis det står til mig. Stemmer for bare tæer, grillkulsduft i luften, fregner på næsen og kolde øl i solen.

    1. Ja, ik!? Hvis vi ikke rigtigt må komme nogen steder, så kan vi da i det mindste bede om lidt sol at kvæle depressionen i: Vi har lige fået besked om, at spejdernes Skt. Hans er aflyst, og det har jeg super nedtur over.

      Hvis ikke verden kører igen til Halloween, ved jeg ikke, hvad vi gør…

  2. Hej Linda. Kan du mon overtales til at opdatere den fane du har med anbefalinger til også at indeholde podcasts? Kan huske, at du på et tidspunkt anbefalede Dolly Parton’s America + en til. Og nu er jeg nysgerrig efter “en til” – men kan ikke finde det relevante indlæg. Elskede den om Dolly!
    Kh Louise
    PS. Du er fantastisk! Har været fan i mange år – først fan af dine timer i fitnessdk, og siden bloggen. Tak for dig!

    1. Det må være historiens sødeste PS – TAK Louise!! Sikke nogle fine ord <3

      Jeg har faktisk selv tænkt tanken om en podcast-liste, men kom fra det igen, fordi jeg røg i My Favorite Murder fælden, og derfor kun hørte den 3 måneder i træk. Men det er en super ide, og det kan du tro, jeg vil. Jeg skal lige have tid til at sætte det op, men kigger på det i løbet af den næste uges tid.

      Kh

      Linda

  3. Hej Linda

    Har små grint så meget over den ventende låsesmed

    Finder du nogen sinde ud af hans reaktion så fortæl det

    Men beundrer endnu mere hvordan du fik bilen ud

    Kommer ikke mig ved men tog du helt rolig og pulsen blev helt på hvile stadie

    Må lige forklare dig hvad en katte hvalp er
    Så Frida får det helt rigtige. En katte hvalp er når børn vil ikke give deres forældre i dette her tilfælde hendes mor

    For mange grå hår og lignende

    Hun passer bare på dig😊

    En katte hvalp er en kattekilling og en hundehvalp😉

    1. Det kan godt ske, at det var derfor:-D Det fik mig til at tænke på, at der er et afrikansk sprog, hvor alt, hvad der bevæger sig, hedder noget, der kan oversættes til tog (mener jeg, det var). Hvor rumraket så hedder ‘måne-tog’, skibe hedder ‘vand-tog’ osv. Samme logik her: Hundehvalp = lille hund. Lille kat = kattehvalp:)

      Og ja; jeg tog det roligt. Det havde nok været noget andet, hvis det havde været højlys dag, og der havde været masser af mennesker, men jeg er vant til at parkere på de mest umulige steder, fordi jeg som tolk bliver sendt ud i alle verdenshjørner, så jeg er efterhånden god til at bevare roen, når jeg nærmest skal bære bilen ud i kinderne:)

  4. Jeg har opgivet det der makeup under corona-lock down… Tog mascara på forleden og mine børn fik et chok #møgunger
    Gad vide om jeg overhovedet kan huske at lægge rigtig makeup…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.