*Er ‘blid brus’ måske det mest vamle udtryk, jeg er stødt på i år.
*Er jeg i et anfald af dystopisk fatalisme startet forfra på The Walking Dead. Jeg tænker på det som ‘forberedelse’.
*Siger Frida, som ellers taler både flydende og meget, stadig ‘påskeniljer’, ‘vinterdækker’ og ‘kokos’, og jeg kommer ikke til at rette det.
*Var det ikke forårshaven, der kom ud af munden på hende i morges, da Anton ikke lige var klar på at agere baby. “Skal jeg smadre dit liv eller hvad!?” Så altså. Ja. Karantænen kræver sine ofre.
*Kører vi videre på vintertid, og du er velkommen til at ringe, hvis du har et problem med dét. (Så sender jeg Frida).
*Er folk i Esbjerg mere oprørte over de lukkede genbrugsstationer end dødsfald, respiratorpladser og den foruroligende travle nødhjælpshelikopter, der letter og lander 3-4 gange om dagen 1000 meter herfra. Den her by skuffer aldrig.
*Er der – apropos – i weekenden blevet slået en mand ihjel i huset skråt over for det, vi boede i, da vi boede i Vædderens Kvarter. Der er ikke rigtigt nogen, der virker overraskede.
*Har jeg fundet en løs puslespilsbrik i mit skab (wtf??) og er nu en del af den statistik, jeg selv har bandet over, af mennesker, der sælger defekte puslespil videre. Kæmpe undskyld til universet og ofret herfra.
*Skal jeg høre, om jeg er den eneste, der har bemærket, at folk kører *ekstra* råddent i de her dage? Altså, på sneglemåden? SHIT, mit temperament kan næsten ikke, mand.
*Er det skønt med engageret sundhedspersonale, og jeg kan virkelig godt forstå, at de er desperate efter at få folk til at rette ind. Men efter at have set og hørt både studerende og laboranter mene noget om alt fra neglelak til genbrug, har jeg tænkt lidt over, om vi måske var bedre tjent med at lade de officielle kilder tale, så folk faktisk hører efter, når der bliver sagt noget vigtigt?
*Har vi fået nye naboer, som har verdens mindste hund, der ikke siger en lyd. Den hedder Maggie, og jeg kommer til at have Rod Stewart på hjernen de næste 8 år.
Hold kæft hun er sjov. Jeg griner stadig.
Det gør jeg faktisk også. Men 6.000 point til mig for at skynde mig at bide i en pude, så hun ikke opdagede mit latterbrøl, da hun hvislede det. For så ved vi godt, hvad der var sket, ikke…?
Jeg elsker “I øvrigt”!
Er sikker på jeg vil komme til at bruge udtrykket “Skal jeg smadre dit liv eller hvad?” (med bløde d’er og århusiansk accent) dagligt fra nu af og er kun glad for til en afveksling at få Maggie May på hjernen efter i snart tre uger at have sunget The Knack’s My Sharona – bare med, ja, C-ordet i stedet for Sharona.
Jeg er glad for at være til tjeneste! 🙂
“Skal jeg save dit hoved af og lave dig død?!” Vi er på bølgelængde med Frida her hjemme…
😂😂😂
Min søn er mere positiv. I dag erklærede han, at spisebordet fra nu af skal være en restaurant og hedde “den gyldne kødbolle”. Og der er ingen regler om take away. Til gengæld er det obligatorisk at købe en billet til håndvaskning.
Din søn lyder væsentlig mere kalibreret end mit yngel er for tiden <3
‘Blid brus’ lyder SÅ klammo og kælent.
Brrh🙊. Somom flasken skulle indeholde en pervers massage fra bizar tantrabog, med ligelovlig svævende titler.
Ja, ik!? Sådan lidt: “Shh.. Just let it happen..” Argh!
Jeg er kæmpe fan af Frida. “Nu leger du baby, Anton, eller også smadrer jeg dit liv!” 😂
Herhjemme er min farverige og frustrerede sprogbrug begyndt at smitte af på den 2-årige, som i går sagde “ej, for helvede” (godt nok mere “ej for hævle” jeg retter hende IKKE). Det passer meget godt til hendes generelle personlighed at hun allerede nu taler som en sømand, men jeg forudser nogle hævede øjenbryn i vuggestuen. Oh well…
Altså. jeg tænker, at både du og jeg godt vidste, at vi ikke ville producere små, pastelfarvede prinsesser, men med de personligheder kan man måske godt få lidt sved i håndfladerne ved tanken om teenageårene….
Det vælger jeg IKKE at tænke på. Oh my GOD det bliver jo forfærdeligt! 😳
Og faktisk var jeg stadig så delusional at jeg troede, at jeg ville få en stille og rolig perlepladepige. Jeg tog fejl. Virkelig meget.
Vi napper sgu også lige en måned (eller hvor længe det her nu varer) mere på vintertid. Gider ikke en 5-årig med vidt opspærrede øjne og alt for mange eksistentielle spørgsmål mellem 19-20 hver aften i det alt for lyse værelse.
Nej. Det må være en af de få fordele, der trods alt er ved det her. Jeg har også diskvalificeret klokken for mig selv. “Next episode?” Ja tak. For klokken er jo i VIRKELIGHEDEN kun 22. (Det ender galt, det ved vi godt, ikke?)
Her udnytter vi at vi er hjemme til for en gang skyld at vende tiden stille og roligt…og i øjeblikket giver det mig 1/2 times ro om morgenen og det er også tiltrængt i øjeblikket. Jeg havde en kaffeaftale (bare over messenger) med to veninder i går. Det fungerede fint og det var dejligt at se dem og få snakket lidt. Selvom der jo mest sker noget ang
Corona i øjeblikket
Vi holdt fødselsdag for min veninde over facetime forleden. Det var faktisk også overraskende hyggeligt. Måske det her ender med, at vi får åbnet for nogle sociale kanaler, som vi ikke hidtil har gjort brug af. Det håber jeg.
Det tror jeg faktisk godt det kunne. Vi ses nemlig ikke så tit fordi vi bor lidt for langt fra hinanden til at det helt fungere en hverdags aften og weekenderne er tit svære at få koordineret. Og så er det her faktisk en rigtig god mulighed.
Det er virkelig en god idé at blive på vintertid. Hvis ikke min mand stadig arbejdede, som om intet var hændt, så var vi helt med.
Åh. Ja, det kan jeg godt se. Det bliver lidt svært at køre duale tidszoner i samme hjem:-/
Jeg tænker ikke at reaktionerne på de lukkede genbrugspladser, er et specielt Esbjerg-fænomen?
I øvrigt er det måske bare et udtryk for, at situationen er svær at håndtere, og så skælder man ud på noget håndgribeligt?
Men min indgangsvinkel til Esbjerg er nok også en anden: jeg flyttede hertil (ca. 1870), fordi jeg fik arbejde. Nu bor jeg her frivilligt ☺️
Og jeg har tit svært ved at genkende din beskrivelse af byen og dens mennesker.
Hej Tina.
Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal svare på din kommentar. For det er virkelig dejligt, at du er glad for at bo her, og at du oplever byen på en anden måde end jeg gør. Det er jeg oprigtig misundelig på, for jeg ville ønske, at den føltes for mig, som Aarhus gjorde. Men når jeg blogger, uanset om det er om børn, økonomi, arbejde eller bopæl, så kan jeg jo af gode grunde kun skrive ud fra, hvad jeg selv oplever – også selvom det adskiller sig fra, hvad alle andre oplever. Jeg tror måske lidt, at der er præmissen for både at skrive og læse blogs?
Mvh
Linda