I disse for vor blog så agurkeagtige tider.

Så er jeg i gang med den sidste uge af min ferie, og det har været en fantastisk en af slagsen. Modsat de sidste par år, hvor jeg har været væk en del af tiden, har jeg i år brugt alle 3 uger herhjemme, hvilket har betydet, at jeg har kunne frådse med tiden, fordi der har været så rigeligt af den. Jeg har spist morgenmad i timevis med 50 forskellige mennesker, set nye huse, forsøgt at tørlægge Baresso, grillet, besøgt dem, der bor langt væk, været til koncert, været i biografen hele TO gange (Inception: Wuhuu! Eclipse: Not so much) osv. Det har været SKØNT! Og det bedste er, at der er stadig næsten en hel uge tilbage. (Og derefter 10 uger til jeg går på barsel… Føles stadig som om, det er en anden, jeg taler om, når jeg siger det.)

Med så meget fritid på hænderne, begynde man at lægge mærke til de små ting i livet. Som f.eks.: Er vi holdt op med at gå med trusser? For den mail har jeg ikke fået. Jeg var forleden på hold med en pige, der træner i de mindste shorts i verden og ingen g-streng. Jeg ved det, for når hun strækker inderlår, holder hun af at gå i split, hvilket er mere end de små shorts kan gabe over, så der er måttekontakt 1:1. Og da jeg forleden var i bio, kom jeg ved et virkelig uheldigt uheld til at gå op af trappen bag en pige, som havde taget sit hårbånd og intet andet om røven. Kunne næsten høre missen smaske, når hun gik *forarget-smiley*. Jeg ved godt, at mænd synes, at det er superfrækt, men fri for at arve hendes aflagte sæde, siger jeg bare.

Og nu, hvor vi alligevel bevæger os rundt i den intime afdeling, kan jeg løfte sløret for endnu en ting, jeg ikke anede om at være gravid: Det indebærer en hel del ragen-sig-selv-på-brysterne. Jeg ved ikke, om det er fordi de er ved at transformere sig fra pynt til madpakker, men man har…. altså ….. langt lys på (som de siger på Teknisk Skole) det meste af tiden. Hvilket betyder, at pigerne skal arrangeres ret omhyggeligt, hvis man ikke skal ligne en, der er skeløjet på nødderne. Giver udtrykket ’at gribe i egen barm’ en helt ny betydning, ikke?

Nu tror jeg, at jeg vil læne mig tilbage og nyde de to sidste afsnit af Lost (sæson 7. The end end *snøft*), mens jeg venter på, at Politiken ringer for at fortælle, at de har ryddet forsiden i morgen til dette indlæg.