Hvor længe var jeg væk??

Verden er blevet sindssyg fra i går til i dag. Nogle af dem, der befolker den, er i hvert fald.

I går kendte man de mennesker, man tilføjede som venner på FB.

I dag tilføjer man åbenbart bare tilfældige personer, så da jeg til et friend request skrev: ”Jeg tror ikke, at jeg kender dig? Mvh Linda” fik jeg: “Jeg ansøgte dig for at få nye venner og så kender du en af mine gamle venner så derfor ville jeg også lære dig nærmere at kende via facebook” tilbage.

I går var vi voksne nok til at følge op på dates ved at skrive: ”Hej igen. Tak for en hyggelig date i går. Jeg synes, at du virker som en god fyr med meget at byde på, men da det kun er 4 måneder siden, du gik fra kone og barn (hvorfor ER det, at de mener, at de er klar til at date så hurtigt??) trækker jeg følehornene til mig. Ha det rigtig godt og held og lykke med det hele.”

I dag svarer man ikke længere ”I lige måde” eller ”Sådan har jeg det også”. I dag kan man – baseret på et 1½ times møde over en kop kaffe – udrede mig, yde psykologisk førstehjælp og sende for 10 kroner blandet terapi tilbage:

”Ja, det var hyggeligt i går, syntes også du har en masse at gi, det virkede nu på mig at du havde trukket følehornene til dig langt inden jeg fortalte at det er 4 mdr. siden at vi gik hvert til sit.

Der er nu ingen ingen ingen, chance for at vi finder sammen igen, som du har været ude for, jeg kunne mærke på dig at du stadigvæk er ramt, men det er 100000 % det rigtige valg du traf, snak om det med dine venner, eller ja en psykolog det virker om man får bearbejdet det på nye måder, og ikke kun snakker om det med en hånd fuld ryg klappere, nå det er også synd for dig…..”

Når nu al teknikken fungerer så upåklageligt, kan vi så ikke aftale, at jeg lige bliver varslet med en mail næste gang, det er International Spade Dag?