Her bor jeg. Du kan kigge ind til mig.

Jeg har spekuleret på, om der er noget i vejen med mig. Alle snakker om, hvor træls det er at bo i lejlighed – og altså: Jeg synes, at det er hyggeligt. Selvfølgelig ville det være lækkert med en kæmpe have, man kunne smide sig i, når solen skinner, men jeg er ude af stand til at holde liv i en kaktus, så jeg kan få stress ved tanken alene om, hvordan jeg skulle vedligeholde så voldsomme mængder af grønt. Jeg jubler naturligvis heller ikke begejstret, når Teknisk Skole for 4. aften i træk holder fest i baggården, og jeg skal forsøge at falde i søvn til de sprøde toner af Scooter og E-Type.

Men jeg synes, at det er hyggeligt, når min nabo gør sig klar til at gå i byen, og jeg kan daske rundt med et glas rødvin herinde og brumme med på Toto. Når nogen (og jeg skal ikke mistænkeliggøre nogle frem for andre *ho-tekniskskole-st*) smider et kanonslag i baggården kl. 5 om morgenen, og jeg står lige lodret ud af sengen af skræk, så finder jeg det betryggende, at jeg kan høre hele opgangen trisse på toilettet efter tur, som små, velafrettede dominobrikker. Min overbo er begyndt at spille guitar (hellere det, end det han spillede før….), og der er da noget rørende over en mand, der i en alder af 40 pludselig begynder at gå med omvendt kasket og gøglervåben. På kvisten bor min veninde, hvilket muliggør fællesmorgenmad og tirsdagsvin, helt uden besværlige logistik-issues. Naboen i bygningen ved siden af er en rar ældre herre, som jeg finder det er sært beroligende at sludre med, når vi sidder på vores respektive altaner og drikker kaffe, og Nabo Med Indre Jytte har fået en lille pige, hvis yndlingsret tilsyneladende er græs og jord. Det ser ret sjovt ud.

Nogle nætter spiller Teknisk Skole også Infernal.

Jeg kan faktisk ret godt lide mine bygningsroomies.