Har spam NOGENSINDE virket? For NOGEN??

Kender I de mænd, der scorer på alt med en puls, når de er i byen? Dem, der sjældent får bid, fordi de færreste hverken føler sig særligt smigrede eller udvalgte over at blive bagt på som nummer 17. Jeg antager, at disse mænd arbejder ud fra tesen om, at hvis man bare skamcremer på ALT, så vil der på et tidspunkt være en, der enten er så desperat efter opmærksomhed eller som fuld nok til, at vedkommende giver efter.

Jeg tror, at jeg ved, hvor de mænd arbejder: I reklame- og bladbranchen.

Ind imellem modtager jeg mails fra steder, der gerne vil have mig til at blogge for dem, hvilket jeg altid bliver både glad og smigret over. Indtil det efter lidt mailen frem og tilbage kommer frem, at jeg jo skal gøre det gratis. Så bliver jeg bare pissesur.

En ting er, at det er brød lige ud af munden på de mennesker, der har taget en uddannelse og stiftet studiegæld for at ernære sig ved at skrive – og den slags støder min TR-hjerte, der hjemmefra er viklet så fint ind i den røde fane, voldsomt. Noget andet er, at jeg bliver sindssygt provokeret af, at de tror, at jeg er så desperat efter læsere, at jeg glad og gerne løser opgaver, de definerer og afgrænser, gratis, for at få lov at se mit navn på tryk. Sidst jeg modtog sådan en mail, måtte jeg slette mit svar til dem 3 gange, fordi mine fingre blev ved med at starte mailen med: ”Ligner jeg en luder?”

Misforstå mig ikke: Jeg BLIVER meget glad for, at nogen derude kan lide, hvad jeg laver – det gør jeg virkelig, og jeg ville elske, hvis jeg en dag fik mulighed for at gøre noget mere med mine skriverier – men jeg synes, at der ligger en voldsom arrogance bag at antage, at du som blogger går så meget på røven over opmærksomhed, at du vil forsyne folk, der kommer til at tjene penge på det, du gør, med gratis materiale.

I dag har jeg så modtaget endnu en mail. Denne gang er der tale om et lidt andet tilbud. Et storslået et af slagsen, kan jeg forstå.

Hej Linda

Jeg skriver til dig, fordi jeg synes du har et interessant website. Derfor vil jeg tilbyde dig at blive partnere hos ******. Det giver dig mulighed for at bruge markedets bedste virale videoer på jeres site. Vi tilbyder jer en garanti for mange spændende kampagner og muligheder for god indtjening.

Det er simpelt at komme i gang! Du kan oprette en profil på www.******.com. Herefter logger du direkte ind og henter de videoer, der passer bedst til dit website og dine brugere.

Fra og med i dag kører vi en kampagne i samarbejde med Det Kongelige Teater for Tjajkovskijs ballet Svanesøen, som kører fra 15. sep. til 06. nov. 2010. Jeg mener at denne kampagne ville passe fint til dine læsere, og være et udmærket sted at starte et samarbejde mellem os og jer. Man kunne fx skrive en lille artikel om forestillingen, og lægge den tilhørende video derunder og på den måde tiltrække læserne til den. På den måde kunne du berige din blog med spændende indhold og samtidig tjene penge på det.

Jeg vil gerne give point for, at de trods alt har taget sig tid til at finde ud af, hvad jeg hedder. Det er såmænd ikke engang dem alle sammen, der har gidet det. Men resten er jo crap, for fanden. Alt den der roden rundt i dig og I/jer og påstanden om, at Svanesøen vil passe fint til mine læsere…. Jeg mener: Har de LÆST bloggen? Og hvilke læsere er det helt præcist, der vil føle sig tiltrukket af en reklamekampagne? Det skulle vist være første gang i verdenshistorien, at bjerget på den måde valgte at komme til Mohammed. Med eller uden eksplosive eller ‘berigende’ appelsiner i turbanen.

Det kan godt være, at det tager længere tid at score, når man skal bruge tid på at finde ud af, hvem der indeholder de kvaliteter, man sætter pris på. Det kan også godt være, at det koster en ekstra øl eller to, og at man ind i mellem må gå alene hjem, fordi det, der tiltrak ved første øjekast viste sig at være distanceblænderi, eller fordi kemien ikke var der alligevel.

Jeg vil bare vove at påstå, at både tid og penge er godt givet ud, for belønningen står som regel mål med indsatsten.