Nå, men jeg synes, at det er lang tid siden, I har snakket med Anton, så her kommer lige 7 hurtige om det bedste, jeg ved.
1) Jeg kan ikke huske, hvem det er, der har givet ham den forbistrede tryllestav, han for tiden slæber med overalt; i bilen, på cyklen og i sengen, men fortæl mig lige, hvordan jeg har lavet et barn, der elsker gøgl?
2) Og nu vi er ved æbler, der turbospurter væk fra stammen: Mad interesserer ham stadig ikke. Overhovedet. Han bliver det første barn i verdenshistorien, der stadig vejer 12 kilo, når han bliver teenager. Provokerende nok råber han begejstret: ”TADAAAAH!” hver gang han springer op på vægten.
3) Eneste undtagelse til den fødevaremæssige ligegyldighed er dette års nyfundne livret: Isen. Men kan han plage om en is, som andre normale børn? Nej. Han sprinter hen til fryseren, griber fat i den øverste kant, og laver en pull up. Wolla, jeg sværger: Det er ikke noget jeg finder på. En fucking pull up. Så hænger han der og brøler: ”IS!IS!IS!IS!” lige ind i lågen klokken kvart i syv om morgenen. Det er meget tæt på, at jeg er så imponeret, at jeg kvitterer med en is.
4) Motorikken fejler altså ingenting, og han er i sandhed et barn, der ikke altid kender sin egen styrke, så legen, hvor han lægger en pude for mit ansigt, og råber: ”Kuk kuk!”, er derfor ikke helt så sjov, som den har været. Hvis der pludselig bliver påfaldende stille herinde, vil jeg gerne på forhånd sige tak for alt.
5) Det er stadig lidt småt med sproget, men jeg begynder at gro en mistanke om, at det er fordi han går og samler sammen, og først vil ud med det, når han synes, der er nok. F.eks. stillede han sig forleden morgen op midt på stuegulvet og talte til 10. Just like that, helt ud af det blå. Er bange for, at jeg kom til at bøje et af hans ribben en lille, bitte smule, da jeg skovlede ham op og stolthedskrammede ham.
6) Han er også begyndt at rette mig, når vi ser, hvad jeg fejlagtigt tager for at være en traktor. ”Se, Anton! En traktor!” ”Grauku, mur.” Og selvom alle o’er udtales som u, lykkes det ham alligevel at lyde mildt uverbærende.
7) Han har 5 yndlingsfilm, som han på forbløffende kort tid har lært udenad, og opfører i forholdet 1:1, hver eneste gang, han ser dem. Hvis der grines i filmen, griner han. Hvis de hopper, hopper han. Det betyder, at det kan være en meget god ide, at man lige selv er skridtet foran, og har sat ham fra sig, når vi f.eks. kommer til den scene, hvor hovedpersonen stikker sin kammerat en lussing.
<3 <3 <3
Hahahahaaaa… Det bedste indlæg jeg til dags dato har læst på alle de blogs jeg til dagligt roder rundt på. Tak for indlevelsen og alle de billeder jeg fik i hovedet. Tak fordi jeg måtte møde og snakke med Anton 🙂
Kamille.
Jeg takker også for billederne, og de smil de frembragte <3
Så sød en dreng!
Han er også den sejeste JEG kender 🙂
Haha det er virkelig et skønt indlæg 🙂
Genialt at hans outfit lige passer til moderens sko…
Rikke
Genialt at hans outfit lige passer til moderens sko…
Rikke
Årh hvor lyder det bare som om han har det godt!
Haha, han er alt for god! 😀
❤❤❤❤❤
Hvor er det altså et fantastisk indlæg! 🙂
Ja han absolut den mest fantastiske Anton i verden ❤
Ja han er absolut den mest fantastiske Anton i verden ❤
Han er som alle andre børn.
sin mors øjensten 🙂
Herligt indlæg! Jeg selv (mor til Silke på syv måneder) glæder mig nu alligevel lidt til den alder kommer.
Iøvrigt en skøn blog, som jeg med glæde vil følge lidt med på. Du skal også være velkommen til at slå et smut forbi min ved en dag ved lejlighed; http://kickiyoung.wordpress.com.
Grinede er ikke ordet for de krampetrækninger min krop gjorde! Især ved nummer 3 og 7! 🙂 Tak for dagens (eller…ugens) grin!