Dagen hvor:
– jeg for fyrretyvende gang fandt ud af, hvor sløjt det står til med vejfinder-genet. Havde rødvinsdate. Orkede ikke at slæbe mine forpinte lunger ud i regn og modvind, så bestilte (mod bedre vidende) en taxa. Havde glemt adressen, hvilket jeg i øjeblikket ikke mente udgjorde et problem. Guidede os frem med myndig GPS-stemme. Lykkedes mig både at få os til at dreje forkert af, og derefter at blive sat af ud for forkert opgang. Jeg er uden for pædagogisk rækkevidde. Fik flashback til julen forrige år, hvor jeg skulle hente min søster og hendes kæreste. Vi havde aftalt, at de skulle stå nede foran, når jeg kom, så da jeg havde ventet 10 minutter, og der stadig ikke var skyggen af barnebrud med mælketænder så langt øjet rakte, måtte jeg ud af bilen. Hen til dørtelefon. Udelukkende polske og somaliske navne med 8 på hinanden følgende konsonanter. Mystisk… Blokken ved siden af? Hen og tjekke. Negative Sir. Øhmm… Den anden side så? Heller ikke. Gav op. Ringede. Og fik meget stram udgave af søster i røret, som oplyste, at det nu var 18 måneder siden, de var flyttet.
– to gange har fået at vide, at jeg ser bekendt ud. Gider ikke rigtigt, hvis det er fordi de forveksler mig med Trine Dyhrholm.
– opdagede, at jeg har taget fejl af en mand, som jeg har stemplet som selvfed og irriterende. Han var sød, opmærksom og tålmodig. I stand corrected.
– har mødt endnu en taxachauffør, der var helbredsmæssigt udfordret. Denne gang var problemet diaré. Jeg kan ikke sige noget til, hvis nogen tror, at mine taxaoplevelser må være et kombinationsprodukt af svampe og livlig fantasi. Ikke desto mindre er det sandt.
– for første gang så ‘The X-factor’. Jeg synes, at de der tvillinger var skideuhyggelige. Lignede en mellemting mellem Gallagherbrødrene og opvaskerne fra Riget, som de stod der og synkronmessede ind i hovedet på hinanden.
Published by