En helt almindelig fredag aften i Bruunsgade.
I dag har jeg haft besøg af lillesøsteren, og bortset fra et besøg i en skrækkelig, alternativ boghandel, hvor ejeren jagtede mig med en røgelsespind, mens han speedsnakkede om, at det var mafiaen, der stod bag mordet på Kennedy, har det været vanvittig hyggeligt.
Da jeg havde sat hende på toget, cyklede jeg hjemad, og bedst som jeg kommer kørende, får jeg øjenkontakt med en afrikansk mand på ca. 50 år. Han smiler meget insisterende og hilser.
Jeg er tolk. Jeg har gennem mit job mødt 499.876.000 mennesker, og lever i evig frygt for at komme til at ignorere nogen, som jeg burde hilse på, fordi jeg ikke vil være skyld i, at hele tolkestanden bliver stemplet som snobbet. Da han hilser, skynder jeg mig derfor at smile igen og vinke – hvilket afstedkommer følgende dialog:
Ham: “Hi!”
Mig: “Hi?”
Ham: “You’re from the university?”
Mig: (tænker: Nå ok, en lærer fra uni!) “No, I interpret there. Do I know you from the university?”
Ham: “Oh. No. I just saw your beautiful blond hair, your small eyes and your round face. Men like me thinks that girls like you are very pretty!”
Mig: (‘Round face’?! Kaldte han mig lige fed??) “Ahem…Thanks..”
Ham: “If you’re single can I give you my card?”
Mig: “I’m sorry but I’m married.” (Nå? Det var lidt overraskende.)
Ham: “Are you sure?”
Mig: (Nu lettere fornærmet på min fantasimands vegne) “Yes, I’m sure!”
Ham: “Well, you go home and tell him, that he’s a very lucky man!”
Sker den slags også for jer??
31. juli 2009 @ 21:23
Tillykke med at du er blevet gift!
Lidt skuffet over at du gjorde det i smug, og man ikke fik lov til at være brudepige i laksefarvet kjole med sløjfe.
Og ja, sådan noget oplever jeg også nogle gange.. Ikke sådan helt ordret, men helt samme anmassende stil!
31. juli 2009 @ 21:53
Oh yes, engang ved busstoppestedet Ringvejen/Viborgvej. Jeg nåede langt ud i en forklaring om, hvor konservativt min ægtemand så på at jeg overhovedet talte med andre mænd, og da den belevne charmeur midt i alle de romantiske udsagn sagde noget om Risskov sprang jeg op, pegede som en gal over på den modsatte side af vejen og sagde på værste skole-engelsk "oh no, you want zat bus, not zis bus, go there". Mig der ellers taler nydeligt engelsk og er ganske cool & ugift….. Ach du lieber Augustin
31. juli 2009 @ 23:10
Altså ham jeg mødte, var noget yngre (i starten af tyverne troede jeg, men det viste sig, at han var 40). Jeg gik med på at drikke kaffe med ham, fordi jeg synes, det var synd, at han slet ikke kendte nogen i Danmark (find mig i ordbogen under "naiv" og "lidt FOR nysgerrig"). Da jeg så dukkede op, resulterede det i et helt åbenløst tilbud om at blive min sugardaddy, hvorefter han KASTEDE sig over mig og gramsede og savlede på mig, indtil jeg ormede mig fri og galoperede ud i friheden.
Næste gang er jeg fanme også gift!!!
1. august 2009 @ 08:52
Åh ja. Rekorden er fire uindpakkede ægteskabstilbud på en times indkøbsraid i Bazar Vest, men har også mødt flere på samme måde som du beskriver det. Og som Stine var jeg også engang naiv nok til at tro, at en kop kaffe var en kop kaffe i det regi. Det foregik dog heldigvis på en café, så jeg slap for at slå mig fri og flygte.
Jeg har dog også haft en enkelt lignende oplevelse med en ganske almindelig dansk kegle fra handelshøjskolen, som var betydeligt sværere at ryste af, men det ligger noget længere tilbage. Nu bliver jeg kun antastet af engelsktalende desperadoer over 50. Akja.
1. august 2009 @ 10:03
Kombi lige mig, en venlig, naiv dansker plus en halvtredsårig something asiastisk mand, der godt nok talte vildt dårlig engelsk, men artikulerede perfekt, så man kunne forstå ham. Jeg var hans gudinde, han ville tage alle mine børn til sig (kom gående med Max) og give mig alt, LV, Gucci osv.
Skyndte mig til at sige at jeg er gift og at min mand i øvrigt er en HA.
1. august 2009 @ 13:37
Er jeg den eneste, der forbavses over, hvor mange det her egentlig er sket for? Det nærmer sig at være et udbredt fænomen 😀
1. august 2009 @ 13:39
Ha ha ha!
Afrikanske maends selvtillid og virilitet er fascinerende, isaer naar det kombineres.
KH pernille
1. august 2009 @ 14:51
åh hvor er det skønt!
1. august 2009 @ 15:20
Det er også sket for mig 🙂
Jeg bar ehelt mundlam, og endte med bare at bakke væk…
1. august 2009 @ 15:29
Altså, det er aldrig sket for mig at jeg sådan lige pludselig, spontant var gift.
– men ja, at udlændinge vil have kontakt, det sker da. Sjovt nok sker det meget sjældent med dansktalene i klart dagslys. Det ligger vel ikke til vores kultur – og er det så godt eller skidt?
1. august 2009 @ 17:09
Jeg kan huske, at jeg skræmte en sydafrikaner, der var vildt begejstret for dansk bartenderservice på Store torv (mig). Han spurgte, om han måtte give mig et knus (og det måtte han ikke, nej). Istedet for bare at bakke væk sammen med mig, kom min mund til at sige, at der var dødsstraf ved stening i Danmark, hvis kvindelige bartendere indlod sig på sligt.
Han så meget forskrækket ud.
1. august 2009 @ 21:23
Er det mig, eller er det her en facebookgruppe in spe? 🙂
2. august 2009 @ 07:54
Been there, done that. Synes at det er lidt befriende med fuldstændig utilsløret tilbedelse på åben gade. Og nu er jeg jo også gift, og jeg har også fået besked om at sige til min mand at han er er "very lucky man".
Slet ikke ringe, sålænge der ikke er fysisk tilgang til det. Der sætter min intimsfære grænsen!
2. august 2009 @ 17:31
stine det er skam et meget normalt fænomen tror kun jeg kender 2 der ikke har været udsat for det…