Er netop hjemvendt fra barnedåb af verdens nemmeste og mest hårfagre baby, Smilla.
Som det sig sømmer, var min veninde og jeg ude for at købe gave til barnet, der ifølge sin mor ønskede sig ”aktivitetslegetøj, en lille fjällräven og tøj”. Vi var på forhånd enige om, at rygsækken og tøjet var dømt ude, da begge dele formentlig ville være overrepræsenterede på gavebordet.
Derfor rykkede vi direkte i Sallings legetøjsafdeling. Et farligt sted at opholde sig, når man selv er gravid, skulle jeg hilse og sige, men jeg er stolt over, at det lykkedes mig at begrænse forbrugstrangen til en sutteklud. (Lyseblå og lavet som en lille mus *smelter*) Men også et sted, der er velegnet til at finde ud af, hvor utrolig lidt man ved om babyer og deres udvikling, for hvad fanden er ’aktivitetslegetøj’?? Heldigvis lader det til, at producenterne er opmærksomme på, at det er idioter som min veninde og jeg, der skal holde omsætningen oppe, så de fleste legesager har små mærkater på, hvor man på dansk, tysk og engelsk kan læse, hvor gamle børnene skal være for at lege med tingene, og hvad de formodes at udvikle undervejs. (Undtaget er selvfølgelig alt, hvad der produceres i Frankrig. Ze frenzsh er som sædvanligt skideligeglade med, om andre nationaliteter forstår, hvad de mener.)
Således kunne vi diskvalificere en helt fantastisk kæphest (+ 36 måneder), en Bodilelefant (+ 24 måneder) og noget med hjul under (+ 18 måneder), som vi ikke helt kunne klassificere, men som ikke desto mindre så sjovt ud.
Men så fandt vi Dukkevognen. Den røde trædukkevogn, der er så retro, at jeg næsten ville ønske, at jeg kunne købe en til mig selv. Under armen med den og op til kassen, hvor Amalies intellektuelle tvilling var blevet sat til at ekspedere.
”Er det til en dreng eller en pige?”
Først lamslået tavshed. Så – helt intonationsløst – ”En pige”, hvorefter min veninde kiggede på mig og hviskede: ”Det SPURGTE hun bare ikke om!?”
”Måske ligner vi et meget fremmeligt, lesbisk par, der ikke vil begrænse vores søn i hans udvikling og eksperimenter med identitet og kønsroller?” foreslog jeg.
”!!?! … Nå… Fair nok. Ok, det må være for, at vi kan få den pakket ind i det helt rigtige pige-agtigt papir.”
Vi fik den pakket ind i grønt papir. Som var det eneste papir, de havde.
Og bagefter kom jeg til at tænke på, at man, hvis man køber en rød dukkevogn til sin dreng, nok er riiiimeligt large i forhold til, om papiret er blåt eller lyserødt.
Tror faktisk den tvillig har arbejdet i min lokale Babysam – købte engang Bamse og Kylling træbogstaver som en lille barselsgave. Den kløgtige ekspedient spurgte så "er det til en dreng eller pige – eller ved du det ikke endnu"?…. Nej da – jeg har selvfølgelige da bare valgt 6 helt tilfældige bogstaver…
ved godt det her er en helt kedelig mor-kommentar: man må gerne købe gaver, som barnet først kan bruge flere måneder senere
: – )
ps den røde dukkevogn er super : – ) Min datter havde (har) også én og alle børn incl. drenge elsker at køre rundt med den .. med bamser, dukker, biler, klodser mv i…
Måske var det et meget dårligt forsøg på at være en god medarbejder og tale med kunderne? Så'n lissom en frisør?!
Haha Karina – jeg måtte bare skraldgrine over din kommentar.
Men man skulle fandme da tro at nogen forældre fik 6 tilfældige bogstaver i barselsgave og derefter bare gik igang med at "scrable"
Fordi det er bare HELT forkert, hvis en dreng skulle få noget ud af at lege med dukker, eller hvordan? Jeg tror ikke helt jeg forstår…
Hilsen Thea.
ha:)Louis (fra 83) ønskede sig en rød dukkevogn hele sin miniputdom. jeg tror faktisk aldrig han fik den. men han gik altid rundt med en eller andens.
senere ønskede han sig helt afsindigt en Cindydukke med cykel.
i barbiestørrelse, du ved. shit, det blev en god juleaften.
(det var før barnekønsgavestatistikken blev indført af Unicef).
Skulle det være en blå dukkevogn, hvis det var til en dreng? Eller må drenge ikke lege med dukker og dermed udvikle et omsorgsgen, der vil komme dem til gode senere i livet, når de engang selv vil have børn. Er legetøjskomfur og "jeg laver mad" legen også kun forbeholdt piger?
Haaahahahhaahahahhaahahahaaaa….
Griner stadig!
Tak for et indlaeg der er sjovt paa saa mange planer!
Hahahaha… Åh jeg vidste de ville komme de kommentarer – slap nu AF for fanden!!
Nej selvfølgelig må drenge ikke lege med dukker – TÆNK hvis de blev homo!! Gys…
Come nu lige on altså…
oh, ps: *sarkastisk-smiley* for de der ikke fattede den…
pps.: Karina – længe siden jeg har grinet så meget af en kommentar :oD
Øh, jeg tror nok jeg er med dem, der ikke helt forstår hvorfor ekspedienten var dum (bortset fra det tåbelige i at spørge til papipret, når der alligevel kun var én mulighed) Min dreng har en dukkevogn – som jeg ville have købt i rød – hvis ikke det var fordi vi arvede en inden jeg nåede det….
Sikke et blondinedumt indlæg. Hvorfor i alverden må en dreng ikke lege med en dukkevogn? Min søn har masser af dukker og elsker at lege og være omsorgsfuld over for dem. Jeg synes sgu det er sært, at vi lever i 2010 og der stadig er sådan nogle latterlige, stereotype billeder af drenge og piger.
Ps. Vi har allerede planlagt hvad han skal have i julegave: Et legekøken.
Uhhh….
Karen: Tror faktisk ikke det var for at snakke, for hun blev lettere irriteret, da vi spurgte efter en lille pose til suttekluden.
Karina: Var FLAD af grin, og har underholdt alle med historien idag.
Alle andre: Tror bare man skulle have været der…
Anonym – så nu er alle blondiner hjernedøde, eller hvordan? Tror ikke helt jeg forstår??
Lille T: Må hellere lige for god ordens skyld opklare, at det ikke er mig der er den anonyme med blondine-kommentaren, for det blev vist alligevel lidt for skrap kost 😉
Jeg spurgte Linda af oprigtig undren…
Men måske du lige skulle tænke over, hvem der i virkeligheden skal slappe af 🙂
Mvh.
Thea.
Thea – jeg er skam helt afslappet, jeg synes bare tonen pludselig blev rigtig grim herinde. Især set i lyset af, at vi jo godt ved, at Linda nok er den sidste i verden der skulle have noget i mod ligestilling i børneværelset…
Og så skrev jeg kommentaren som Forsvarer for Hele Verdens Blondine-bestand
*Miss Universe Smiley*
;o)
Jamen alletiders! Så har vi da i hvert fald det på det rene – og for lige at udglatte yderligere; jeg er enig i det med tonen.
🙂
Thea
Måske hun bare gik ud fra at du/I ikke var mennesker som placerer små børn i køns-kasser (ps. det behøver man ikke nødvendigvis være lesbisk for at forsøge at undgå).
Det er selvfølgelig muligt – men jeg vil nu alligevel ikke klæde min dreng ud i små lyserøde kjoler, med flæser, glimmer og bling – det vil jeg til gengæld RIGTIGT gerne med min datter… Så – en kønskasse lige dér, værsgo 🙂
Den første kommentar er ultrafed!
Tænk jeg troede man købte legetøj inde på internettet?
UR: Det er vist mest legetøj til voksne der købes på nettet ;o)
Lille t: tja der skal jo være plads til det hele – da børnene var yngre klædte jeg hverken min søn eller datter i lyserødt og flæser.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over de kommentarer der hentyder til at drenge udvikler deres omsorgsgen ved at lege med en barnevogn. Det er sku da for fanden ikke det der udvikler deres omsorgsgen. Jeg tror nu nok det i højere grad er forældrenes omsorgsgen der bliver ført videre.
Lykke
Åååh Karina. Jeg har stadig ondt i maven af krampelatter over den kommentar 🙂
Gitte: hahahaha 😀
Uuuuuh. No offense, men kommentarerne her er naesten sjovere end indlaegget =)