Det. Sagde. Jeg. Bare. Ikke.
På baresso med veninde. Vi sidder ved vinduet og glor på mennesker, mens vi drikker kaffe. Udenfor går ualmindelig nydelig mand forbi.
Mig: “Pæn fyr, ham der.
….
Gud! Ham har jeg sgu da været sammen med!!”
*smiley-der-skamrødmer-til-lyden-af-undertrykt-latter-fra-de-omkringsiddende*
Stilfuldt. Den kan man ligeså godt lade være med at forsøge at redde, ikke?
8. januar 2009 @ 14:38
Hahahaha… hvor stort! Nej, den kan ikke reddes. Men den kan nok grines af i mange år fremover. 😉
8. januar 2009 @ 14:57
*plump*
Nå, det var min respekt, der røg der. Egentlig ikke så stort et tab.
8. januar 2009 @ 15:34
Jo, den er god nok Linda, det sagde du..HI hi. Hvor er jeg glad for du selv satte dig til knapperne og indrømmede det:)
8. januar 2009 @ 18:20
Det er da utroligt, så mange gange du kan miste respekten for mig, Bitter. Gror den ud igen? Jeg tror, at det er den 3. kommentar af den slags, du lægger til mig.
8. januar 2009 @ 18:33
Det er da godt at høre, at der er noget, du har tal på …
8. januar 2009 @ 19:37
Hvis man kan miste respekten over sådan noget, så forstår jeg slet ikke at du har nogle læsere på din blog, Bitter ;o)
Gitte
8. januar 2009 @ 20:22
I det mindste ville jeg, hvis jeg nedlod mig til at lave et indlæg, der var så tyndt et afkog af Sex and the City, at det kunne sælges som nano-cover, arbejde med det i mere end fire et halvt sekund, have en pointe, noget tekst og i det mindste et eller andet, der kunne differentiere mig fra den overflod af elendige, kedelige pigeblogs, som bare endnu en gang bekræfter mine fordomme om, hvilket hjernedødt livsindhold, de fleste kvinder har.
Endnu større er skuffelsen, når indlægget kommer på en blog, jeg næsten var begyndt at læse ud over min egen, og som rent faktisk var begyndt at vise noget kvalitet. Men nej, nu er det tredje gang, jeg giver en kvindeblog chancen, og endnu en gang ender det i dødfødte ligegyldigheder, som umuligt kan interessere et tænkende menneske. Jeg lader jer tøser kvidre i fred i hønsegården og trækker mig væk fra det kviksand af middelmådighed, som kvindeblogs er.
Screw you guys, I’m going home.
8. januar 2009 @ 20:30
Bitter: Jeg takker for besøget og lover, at hvis det nogensinde kommer til at betyde noget som helst for mig, hvad du mener om min blog, så bliver du den første jeg ringer til.
8. januar 2009 @ 20:36
Godt vi har folk som Bitter til at trække gennemsnittet op, hva???
Gitte 🙂
9. januar 2009 @ 09:13
Bitter for president!
12. januar 2009 @ 08:25
hahaha – der er nu ingen som Bitter der kan røre salt i sår og give en god gang sadistiske, mentale pisk….undskyld Linda, ikke fordi jeg er enig med ham 😉