Det kan selvfølgelig også være, at det var sådan nogen, der gik på omgang.
Jeg var ovre i mit nye center og undervise i dag.
Egentlig ved jeg ikke, hvor længe endnu, jeg skal blive ved med overfor mig selv at referere til det som ’det nye center’, for jeg har snart undervist derovre i 3 måneder.
Nå, lige meget. Videre til historien.
Efter min time står jeg i omklædningsrummet uden en trevl på kroppen. Den eneste anden pige derinde klæder hurtigt om, og småløber ud af døren. Lige som døren smækker efter hende, kigger jeg over på hendes bænk, (man ejer den, hvis man klæder om ved den, Red.) og opdager, at hun i skyndingen har glemt sine høretelefoner.
Men altså. Man løber jo ikke efter hende ud i centret i bar røv, vel? Og der var ikke andre tilbage i omklædningen, jeg kunne bede om at stikke efter hende, så jeg besluttede mig for bare at aflevere dem i receptionen, når jeg gik.
Da jeg igen er anstændig, er der i mellemtiden ankommet lidt flere mennesker, bl.a. en nydelig dame på min mors alder, der sidder på bænken ved siden af høretelefonerne.
Jeg svinger tasken over skulderen, går over til hende og rækker frem efter hovedtelefonerne, mens jeg siger:
”Det er ikke dine, vel? For jeg..”
”Jo, det er.”
”… så.. hende … der gik.. ” (wtf??)
”Det er mine.”
Totalt med løg på, mand! Hvor gode nerver har man så!?
Nå. Men så kan jeg jo lære ikke at fremsætte mine konstateringer som spørgsmål.
7. oktober 2011 @ 19:51
Ahmen ……NEJ!! -det gjorde hun bare ikk'?!?!
7. oktober 2011 @ 20:06
Det er fandme frækt!
7. oktober 2011 @ 20:16
Tog du dem alligevel?
7. oktober 2011 @ 22:38
Måske sad hun på hende der gik's høretelefoner, og havde lagt sine egne på bænken?
Men jo nogle folk har meget lille tærskel for hvad de vil gøre sig til tyv for.
8. oktober 2011 @ 08:08
Jeg havde nok valgt at sige i receptionen, at hvis nogen kom og spurgte efter nogle høretelefoner, som var glemt, så havde hende der dem. Især når du arbejder der…
8. oktober 2011 @ 09:17
Hehe – ja undskyld, men jeg synes det er sjovt – men kun fordi at damen var ældre og nydelig! Tror faktisk der er mange ældre, nydelige hustler-damer derude….
Jonna
8. oktober 2011 @ 13:26
mon hun ikke bare var distræt? Ellers er hun da en kost!
8. oktober 2011 @ 13:50
Linda hvordan ved du, at det ikke er damens? Jeg mener, det kan jo være at det er en byttecentral i omklædningen i det nye center? Altså der kan sidde meget andet end ørevoks i sådan et par!
8. oktober 2011 @ 17:18
What?! Den havde jeg sgu ikke lige set komme. Nøj det er flabet.
8. oktober 2011 @ 18:17
@Anne. Jeg er med på din teori, og jeg jeg vil rigtig gerne høre, hvad der ellers kan sidde på sådan et par. Synes nok lige det center rykker for vildt. Børnekidnapninger, hælercentral for ældre pæne damer, og løgnagtighed….kæft, der er party i provinsen.
8. oktober 2011 @ 18:37
Der er godt nok action i det fitness center!! Børnnapning og tyveri!!
8. oktober 2011 @ 19:05
Nadia: Nej. Synes ligesom ikke rigtigt, at jeg kunne gøre det, når jeg nu havde spurgt, om det var hendes.
Pernille: Det kan ikke udelukkes. Det ville bare være et utroligt sammentræf, at de begge havde købt nogle meget specielle røde høretelefoner. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.
Kath: Da jeg kom hjem, sad jeg længe og spekulerede på, hvorfor jeg ikke havde gjort netop det. Men jeg blev simpelthen så forbløffet over, at hun gjorde krav på dem, at jeg kortvarigt kom helt i tvivl om, om jeg havde set syner.
Jonna: Tror du, at de har en slags klub med rygmærker og sår'n?:)
UR: Det håber jeg. Det ville klart være den mest sympatiske forklaring.
OA: For all I know, kunne det være mor og datter, der havde købt et par til deling. (Bvadr!)
Louis: Jeg har spekuleret på, om det er nogle af alle vores nytilflyttede rockere, der er ved at rykke i stilling til at opkræve beskyttelsespenge?
Mette: Jeg tænker med længsel tilbage på de sikre og trygge dage i fdk!
8. oktober 2011 @ 23:17
Louis hvis man kan have heroin i tarmen kan man vel også have doping i hørebøffer?
9. oktober 2011 @ 16:45
Jeg oplevede noget lignende i den butik jeg arbejde i. Gav forkert til en kunde, og da det gik op for mig spurgte jeg ham noget i stil med, kan det ikke passe at jeg lige gav dig forkert tilbage. Han svarede uden så meget som at blinke nej, men der insisterede jeg altså alligevel og krævede de ca 70 kr tilbage igen. Den situation lærte også mig aldrig at formulere den slag som spørgsmål…
Kh
9. oktober 2011 @ 18:58
Haha – flad af grin. Flabet dame!
10. oktober 2011 @ 10:18
…jeg havde spurgt pigen næste gang jeg så hende om hun manglede nogle høretelefoner. Og i så fald havde jeg så gået hen til den ældre nydelige dame og sagt at hun måske lige skulle tjekke om det nu også VAR hendes.
10. oktober 2011 @ 18:59
Nej, nej, nej…
Det var dog… nej…
Jamen…nej…