Der blev jeg godt nok glad!
Har jeg fået sagt, at jeg har verdens sødeste læsere? Nej? Nå, men det har jeg.
Faktisk føler jeg, at det kan være lidt svært at fremhæve nogle frem for andre, for det kommer hurtigt til at virke, som om jeg fisker, eller som om jeg ikke sætter pris på de trofaste læsere, der måske ikke gør så meget væsen af sig, men som har hængt på fra den spæde start. Nogle kommenterer flittigt på bloggen, mens andre sender mails eller kommenterer live. I dag fik jeg f.eks. tilbudt kvalificeret hjælp til at finde en vinterjakke af en af mine læsere i fitnesscentret – hvilket jeg er inderligt taknemmelig over. Hver eneste af jer bidrager til bloggens eksistensberettigelse; I gør den levende, og til noget, jeg bliver klogere af at skrive.
Alligevel er der en derude, som jeg har lyst til at rette en særlig tak til.
Her til aften ringede det på min dør. Udenfor stod en pige, som jeg kender perifert, og først kunne jeg slet ikke lige finde ud af, hvad hun lavede i min opgang. Troede at hun var gået forkert, faktisk.
”Jeg ville egentlig bare lige give dig den her” sagde hun og gav mig en pose (mens hun barmhjertigt lod som om, hun ikke lagde mærke til, at jeg lignede et kæmpe spørgsmålstegn.) ”Jeg læser med på din blog, og jeg er vild med den. Det havde jeg bare lige lyst til at fortælle dig.” Inden jeg nåede at sige andet end et betuttet “tak”, var hun væk igen.
I posen var der chokolade, vin og det pæneste brev, jeg nogensinde har fået, hvori hun skriver, hvorfor hun læser med på bloggen, og jeg blev simpelthen så rørt og taknemmelig. Tænk at hun har sat sig ned og formuleret, hvorfor bloggen giver mening for hende, har købt en gave til mig og – live! – er cyklet forbi for at give mig den.
Det synes jeg simpelthen er så stort.
Så Ditte – den her går ud til dig. Af hele mit hjerte: Tak!
5. oktober 2009 @ 21:27
Wow, det er stort!
6. oktober 2009 @ 04:58
AJ! For fanden – hvor er det stort. Sådan noget sker jo kun på film :o)
6. oktober 2009 @ 05:45
ja men jeg er helt enig! hvor rørende : – )
– mette
6. oktober 2009 @ 06:22
Hvor er det sødt gjort af Ditte! Det er meget rørende
6. oktober 2009 @ 07:16
Utroligt. Og det var der stadig da du vågnede her til morgen? Det er helt drømmeagtigt at der kommer sådan en god fe forbi. Fantastisk. Hurra for Ditte.
6. oktober 2009 @ 14:30
ÅRv … pis man er anonym Ellers ville det ske dagligt for mig
Eller det der.
6. oktober 2009 @ 17:49
Hvor var det sødt og sejt gjort – men du har altså også fortjent det, for din blog er mere end almindeligt god!
6. oktober 2009 @ 19:29
Det var alligevel den største cadeau til en blogger, jeg nogensinde har hørt om.
Op i røven med Femina, Radiobloggen og diverse Blog Awards.
Og til lykke!
6. oktober 2009 @ 19:32
Linda det der "jakke-noget" fra forleden…dobbelt overvej lige Canadian Goose jakken en ekstra gang.. Husk sidste vinter blev de HUGGET af folk midt på gaden i kulden her i byen .. Meen nu kan du jo godt nok karatespark mv, men alligevel ..- mette
6. oktober 2009 @ 19:36
Åhr ja – cool't
Tillykke og tak for blog.
7. oktober 2009 @ 15:40
Hvor er det sejt – flere af den slags mennesker i verden, tak 🙂
8. oktober 2009 @ 14:10
. . er det ikke sår'n lidt stalkeragtigt?
hmm
10. oktober 2009 @ 17:38
Det var det vi andre også burde gøre – sejt Linda og helt utrolig velfortjent!!