Den selektive snob; det er mig.
Da jeg for 3 uger siden var på Skanderborg Festival, så jeg en hel masse mennesker, der gik og samlede flasker. Ikke ligefrem et særsyn på festivaler, men hvor det plejer at være børn eller Den Kinesiske Mafia, der nærmest flår flasken ud af hånden på dig, inden du får taget den sidste slurk, var der i år temmelig mange af samlerne, der farvemæssigt hørte til i mit eget segment.
Når jeg ser folk på min egen alder, der vel at mærke ikke er hjemløse eller på anden måde udsatte, gå og samle flasker, kan jeg ikke lade være med at blive lidt flov på deres vegne. Jeg ville selv synes, at det var ualmindelig uværdigt at gå rundt med min snuskede Aldi-pose og flashe, at jeg egentlig ikke havde råd til at være der. Eller – og det er meget værre – at jeg var en af De Griske, der gerne sætter socialt samvær og almindelig skam i livet over styr for at være den, der tjener penge på de andre.
Sådan har jeg alle dage haft det. Penge interesserer mig ikke særligt, og jeg bliver …. utilpas, hvis andre er for åbenlyst sultne efter dem. Jeg har heller intet imod at være Den Glade Giver, med mindre jeg opdager, at modtageren kalkulerer med det, og Von And-agtigt gemmer sine egne penge i madrassen, så han har noget at rejse til Caribien for senere.
Men inde i mit soveværelse ligger der 2 poser med brugt babytøj, som jeg har fået af venner og bekendte. Poserne ligger på den børneseng, som en fyr, jeg kun kender, fordi han spinner hos mig i fitnesscentret, har været forbi med. Herfra hvor jeg sidder, kan jeg se Annes søns gamle klapvogn, og en af mine læsere har skrevet, at hun kommer forbi med en høj stol en af dagene. Under min seng står det babybadekar, min veninde har ladet mig arve, og i det er pakket dyne, pude og Voksipose, som min Føtexveninde har skaffet til special price for me.
Og så har vi ikke engang snakket om den formidable plastikblomst, der spiller jazz, når man trækker den op, som ganske fremmede mennesker på min venindes job har givet mig.
Og alt det synes jeg er fantastisk, rørende, fedt – og helt i orden. Til trods for, at alle de ting, jeg tænker om flaskesamlerne kan copy-pastes direkte over på mig og min situation. Jeg forsøger at sige til mig selv, at det naturligvis er noget HELT andet, fordi det er gaver fra folk, der gerne vil hjælpe, og ikke noget, jeg har været ude og nasse eller tigge mig til, men når jeg virkelig tænker over det, kan jeg ikke helt besvare mit eget spørgsmål om, hvorfor det skulle være anderledes.
Måske jeg bare skal begynde at øve mig i at spille det bedste svar på mor-kortene med overbevisning:
”Fordi jeg siger det!”
31. august 2010 @ 19:47
Ej, jeg synes altså ikke helt, det er det samme. Du skriver jo, at det er gaver – det er ting, som folk har haft lyst til at give dig. Det lyder ikke som om, du har været ude og kime dørklokker for at få folk til at donere ting til dig. 🙂
Jeg synes ikke helt, det kan sammenlignes heller. Folk vælger (som regel) selv, at de vil samle pant, nogle føler ikke, at det er pinligt eller noget, og det er deres sag. Her er der tale om, at du får ting, du går ikke rundt og samler dem. 😉
31. august 2010 @ 20:07
"Babyting" bruges så kort (og koster så dyrt) at det bare er god stil at sende dem videre i fødekæden (hø-hø). Så får man plads til nye børneting på matriklen og andre får god gavn af lånet. Så når du er færdig med tingene, så er det din tur til at finde værdige modtagere (bryd ikke kæden!!)
😉
31. august 2010 @ 20:11
Jeg synes altså heller ikke det overhovedet kan sammenlignes. Som du jo skriver, så er det gaver. Jeg sammenligner det lidt med genbrug eller recycling om du vil?
Dette er vist min første kommentar herinde, selvom jeg har fulgt med på sidelinjen længe. Og jeg tør gerne indrømme, at da du proklamerede din graviditet, så fik jeg lyst til at sende dig en gave. Fordi jeg synes det var skønt og modigt.Stor stor respekt til dig. (Total skørt kender dig jo ikke;-)
-Og fordi jeg har en hel skuffe i mit tidligere puslebord, propfyldt med nyt babytøj. Og jeg skal ikke selv have flere babyer…
Jeg tror forøvrigt, at de færreste som samler pant, synes det er pinligt. De fleste gør det for at få råd til den næste øl eller whatever de har brug for. Så er der de ældre og pensionisterne tilbage, og de gør det bare fordi.. Det er jo penge..
31. august 2010 @ 20:49
Synes faktisk jeg har læst noget i retning af "bliv flaskesamler for Folkekirkens Nødhjælp på Skanderborg Festival"… I så fald får det vel egentlig HELT ny betydning?! 🙂
1. september 2010 @ 04:24
Jeg synes din sammenligning holder langt hen ad vejen. Jeg forstår hvad du mener med at man nogengange kan finde det pinligt, på andres vegne, hvis de sætter andre værdier højere, og det mener jeg ikke du gør. Det er jo ikke sådan at du ikke ville være venner med giverne/undlade at købe barnevognstolblegangstativsavlesmæk, hvis ikke du fik den foræret brugt, vel?
Mht. pant, så er det jo ikke sådan at regeringen har besluttet at øl og vand skal være 1 krone dyrere end de er! Idéen med pant er jo at det kan betale sig at aflevere flasken igen, der hvor den købes. Det er ikke altid man selv gider, men hvis man efterlader den i det offentlige rum/naturen kan det betales sig for nogen. Så når Karina overhovedet ikke synes din arv kan sammenlignes med pantsamling, fordi du recycler, så fristes man til at trække lidt på smilebåndet og spørge hvad dem der indleverer pantflasker gør? Nasser?
1. september 2010 @ 05:32
enig det er ikk det samme! Tænker også tit – må jeg indrømme – at de der flaskesamlere, som ikke åbenlyst er forhutlede hjemløse o.l. er liiidtt ynkelige. Men at modtage gaver til Anton er altså langt fra det samme : – )
1. september 2010 @ 06:49
Lige en lille kommentar til overblikkets smilebånd 😉
Jeg sammenligner altså ikke os almindelige, som afleverer vores pantflasker pga. genbrug, men dem som udelukkende går rundt og samler pant. Okay!
Jeg havde sådan set opfattet indlægget, som om vi snakkede om dem som går rundt til festivaler og på gader og stræder og samler flasker i sække eller vogne…
Det har jeg så åbenbart misforstået?
1. september 2010 @ 08:50
Det er IKKE det samme!!
Gaver til babyen, er jo givet til dig, fordi man bare ved, at babyer koster og at babyting har begrænset holdbarhedstid. Jeg kender ikke mange, der har købt alt fra nyt, uanset social status!
Babyting arver man bare – og giver videre – sådan er det!
Og sammenligningen med flasker? Tjoe – hvis de samme menneesker gav dig en flaske rødvin med returpant, ville du så give dem flasken med hjem? Nej, vel?
Du ville indløse panten næste gang du stod i netto med dine andre flasker.
Så det er måden det gøres på, der er anderledes….
1. september 2010 @ 11:09
Som en anden kommenterer i forhold til dine tanker om flaskesamlere, så har det tidligere været sådan, at en del af dem, der går rundt og samler flasker på Skanderborg Festivalen faktisk er frivillige for Folkekirkens Nødhjælp. Ligesom de mange festivalgæster har mulighed for at indlevere deres flasker fra campingområdet til Folkekirkens Nødhjælp. Det er i mine øjne egentlig et meget fedt koncept – særligt når alternativet er, at de går til den kinesiske mafia…
1. september 2010 @ 11:35
Jammen du har helt ret – der er altså noget andet! Gaver er givet for at glæde og for at gavegiveren kan glæde sig over at ting der ingen verdens ting fejler stadig kan bruges… Helt uden "køb og smid væk"
1. september 2010 @ 13:58
Så fik vi lige sat lidt gang i diskussionen – dejligt:)
Hvis der har været tale om, at folk har samlet flasker ind til en velgørenhedsorganisation, så thumbs up herfra. Og for god ordens skyld, må jeg hellere skynde mig at sige, at jeg også synes, at det er fint, at der er nogen, der rydder op efter de dovne, så naturen stadig er pæn og ren. På den måde er det svært ikke at synes, at alle vinder. Recycling rocks!
Min overvejelse gik egentlig mere på min egen holdning til, at jeg rynker lidt på næsen af dem, der bliver rige på andres bekostning, når jeg i princippet selv gør det samme.
I begge tilfælde kan man sige, at 'giveren' selv har valgt at skille sig af med værdigenstanden, hvad end der er tale om flasker eller sparkedragter, og at vi er nogle, der får glæde af genbrugstanken.
Så: Vi holder stadig med naturen, gavmilde mennesker og velgørenhed. Vi øver os bare lidt i at skrue ned for dobbeltmoralen:)
1. september 2010 @ 16:50
Vi skal hjælpe hinanden, om det så er at donere en flaske eller en barnevogn same same.
Jeg synes det er cool at tingene genbruges (både flasker og babyting) det kan KUN hjælpe på vor ven miljøet og alt det der.
1. september 2010 @ 20:25
DEt morfar sagde… Og lidt af Lindass
2. september 2010 @ 07:00
Du skal bare tænke på at du genbruger, du ved, miljøet og den salgs. Din baby bliver jo nærmest CO2 neutral. Al Gore-look-a-like.
2. september 2010 @ 07:52
Hellere Al gore end George med eller uden W Bush
2. september 2010 @ 12:16
Hej,
Du har såmænd bare erfaret, at ordsproget "bytte-bytte-købmand" ikke bare er teori.
Det bliver først "flaskesamleragtigt" at modtage fra andre, hvis du – efter endt brug – sælger tingene i gul og gratis og scorer kassen på det 😉
/JH