Jeg ved, at du stadig læser med, for dit ego forbyder dig at lade være. Jeg ved, at du klikker ind for at se, om jeg skriver noget om vores møde i dag, og jeg skal ikke skuffe; det er nok, at den ene af os gør det.
Jeg håber for dig, at du er stolt af din egen reaktion. Jeg håber, at den afspejler den mand, du gerne vil være og de værdier, du gerne vil give videre til dit barn.
Jeg håber, at det gav en varm fornemmelse af fællesskab, da du lod som om, du ikke så mig, og lænede dig frem og hviskede i hendes øre. Da hun grinede hånligt ad mig, håber jeg for din skyld, at hun ikke tænker for længe over, at din adfærd siger en hel del om, hvad hun selv har i vente.
For min skyld må du gerne tro, at det handler om jalousi. For min skyld må du gerne omskrive historien i dit hoved og gøre mig til hende, der lagde for meget i det, og ville dig meget mere end omvendt. Jeg skal også til at redefinere mit billede af dig og det, jeg troede du var, så vi har alligevel den store flaske med slettelak fremme.
For min skyld må du tro, lige hvad du vil. Det betyder ikke noget længere.
Vær nu rimelig, Linda. Det er da helt naturlig opførsel for en 14-årig dreng.
…For han er da ikke ældre end det, vel? Ej, det kan han ikke være… Vel?
Nå, men han kan vel forsvare sin ekstremt pinlige opførsel med, at han er født i idiotens tegn – med røvhul i ascendant.
Jeg er stadig målløs.
Man får SÅDAN lyst til at nedkalde en forbandelse…
Eller finde voodoo dukkerne frem!!!
Gitte
MØGSVIN!!!!
Rikke
Den der ler sidst!!
– og ja, næste skridt bliver da vist blå mandag og slåskamp om den forreste vogn i tivoli!
Klapper af dit indlæg Linda, og er som Anne heller ike helt færdig med at være målløs!
Både han og den der teenagetøs, han havde med, er da begge for latterlige.
Jeg skriver med kæben hængende om knæene.