Imens jeg fejrer Anton, får I lige et resumé af mit datingliv, som det har set ud det sidste år:
Barnepigen, når jeg ringer og spørger, om hun kan komme 5 dage i næste uge, 22 timer i alt:
Når Google sender en mail med overskriften: “DER ER NOGEN, DER HAR DIN ADGANGSKODE!”
– og denne ‘nogen’ sidder i Kina:
:Når Richard Ragnvald skal til at være en stemme i den politiske debat:
Når begge børn på 4. døgn er syge, og med schweizisk urværkspræcision vækker hinanden hvert 30. minut hele. fucking. natten:
Frida, da jeg i nærmest upassende begejstrede vendinger hvine-roste de nye tænder, som var de resultatet af en særlig form for talent:
Når jeg er i mødregruppe, og går ud for at putte mit barn – og kommer ind igen 4 minutter senere, fordi hun sover:
Når jeg ovenpå sidste indlæg har lyst til at skrive om, hvor meget det SUCKS, at ugen startede med influenza til mig, og ondt i halsen til Anton:
Når Anton fortæller, at en anden dreng har smidt sten efter ham, og jeg med min mest pædagogiske stemme siger, at han skal sige “Stop” eller hente en voksen – og jeg i virkeligheden har det sådan her:
Når man løber efter (tom!) klapvogn, og knæet bare pludselig beslutter sig for at skride ud til siden – og lægen på skadestuen siger: “Åbent brud på højre storetå, og brækket skinnebensknogle på venstre ben. Det bliver nok temmelig træls at være dig, når morfinen, du fik i ambulancen, klinger af.”
(Fanden og SATAN!!)