Kære Roskildegæster.
Da det efterhånden står klart, at godt vejr på Roskilde, betyder møgvejr på Skanderborg, ser jeg mig hermed nødsaget til at henvende mig til jer med en bøn: Må vi ikke godt få vores vejr tilbage?
Efter kun 24 timer på festival er status følgende: Min krop og ALT mit tøj er marineret i mudder. Jeg har fået varig høreskade af lyden af tsunamilignende mængder af regn, der hamrer imod teltdugen. Kuglelyn har svedet spidserne af mit hår, og jeg tror måske, at jeg har mistet en trommehinde til et tordenskrald.
Vi er ikke som jer. Vi er gamle! Vi kan lide tørt fodtøj og sol på vores gigtplagede led. Hvor I har mulighed for at bruge de smarte kæder fra jeres ansigtspiercinger til at fortøje jer til master og hegn, snubler og glider vi uelegante rundt i mudderet, mens vi desperate forsøger at beskytte høreapparatet mod regnen. Hvor I ser ud til at more jer, når I iført primalbrøl og full-body-mud-wrap laver ølstaffet og nøgenløb, bliver vi helt triste ved tanken om, hvor besværligt det bliver at få skrabet mudderet ud af rynkerne igen. Når I tager i skole igen hen ad onsdag, har vi allerede henslæbt, hvad der føles som en måned foran computeren med rindende, feberblanke øjne og strepsilånde.
Jeg overgiver mig. Jeg er done. Mør. Klar til forhandling *vifter med hvidt flag*: Hvis vi får det gode vejr tilbage, får I sgu Ungeren igen.
Published by