Er kommet afsted i den falske krop i dag. Hader, når det sker. Mandag bliver hverken kortere eller mere overskuelig, når man er iført Sit Fede Jeg. Synderen er en kombination af alkohol og forbløffende mangel på bevidsthed om egen max-grænse.
Havde utrolig praktisk fredag aften, der bød på arbejde, tøjvask, tjek/slet/svar-gennemgang af indbox, forsøg på at indfange afløsere til mine timer, når jeg skal holde ferie osv. osv. Nogenlunde ligeså kedeligt som det lyder. Måske var det derfor, at det lørdag aften udviklede sig som den gjorde. Startede ellers semi-intellektuelt, med svensk film af den smalle, eksperimenterende slags. Har stadig ikke forstået hvad den gik ud på. Begyndte stille og roligt at tilte, da vi efterfølgende bestilte stærk mad og skyllede ned med tequila. Set i bakspejlet virker det uklogt at tro, at man kan følge med folk med finsk blod i årene, når det kommer til spiritus, men vi er nogen, der er så konkurrencemindede, at det nærmest burde udløse ret til handicapparkering. Så vidt jeg husker, var det mit eget forslag at tage på turne på de suspekte bodegaer i Jægergårdsgade.
Vågnede søndag ved at nogen havde deponeret en ørken i min mund og betrukket min hjerne med pigtråds-nistret uld. Syntes at kunne huske fra min ungdom, at den slags kan trænes væk, så trak i lycra og slæbte mig af sted; efter ti minutters nærdødsoplevelse, må jeg faktisk sige, at det hjalp. Nåede at være triumferende i 1½ time, før jeg forvandlede mig til utidig og rastløs teenager. Hev i ærme på ”kom-nuuuuuu” måden, til jeg blev kørt ud i noget natur, så jeg igen kunne trække vejret, og brugte derefter resten af dagen på at spise fedt, farvestoffer og e-numre.
Bliver en tung flyvetur i aften. Gad vide om BMS laver koste?
Published by