Skip to content

14 Comments

  1. lille t
    28. februar 2010 @ 17:46

    Jeg ville kede mig ihjel hvis vi kun fik den pæne side af dig på bloggen… Eller – ville nok i hvert fald bare stoppe med at læse med.
    Din blog er sjov og givende – ligesom den osse kan være sur og hade på hele verden. Jeg elsker den, og ville blive træt hvis du valgte at servere den i små mundrette, smagsfattige bidder, blot for at undgå at støde dem, der synes at de kender dig.

    Bliv ved med at give os lidt af dig – hele dig :o)

    Reply

  2. Anonym
    28. februar 2010 @ 17:50

    Nu har jeg godtnok ikke været med så længe, men jeg glæder mig altså lidt over, at du har det hele. I virkeligheden så har du lidt af det hele med selvironi og selverkendelse, og det er nok derfor, at jeg kigger forbi et par gange om ugen.
    Jeg prøver selv på at praktisere helhedssyn og være et overskudsmenneske, men jeg dummer mig også og sårer mennesker og siger noget sludder. Og så er det altså rart, at der findes nogle i blogsfæren, der også "bare" er mennesker… Jeg aner ikke, hvem du er irl, men jeg kan vældigt godt lide det, du skriver her 🙂

    -Anne

    Reply

  3. AB
    28. februar 2010 @ 18:03

    Jeg er helt enig i de to allerede lagte kommentarer, og jeg kan også godt læse at dette indlæg er en kommentar til min kommentar til dit forrige indlæg. Det er fair nok.

    Min kommentar om, at jeg ikke kunne kende dig i indlægget kom af, at jeg netop ikke synes du normalt er så hurtig til at dømme en sådan situation i dine indlæg. Når jeg skriver at jeg ikke kan kende dig, er det jo ikke fordi jeg tror jeg "kender"-kender dig, som i overhovedet ikke tror det, men blot kender den skribent der normalt skriver her på bloggen. Du spørger jo selv om vores mening i dit indlæg. På en måde er det jo det samme du gør med kvinden i din historie. Du kender jo heller ikek hende og alligevel tillægger du hende en masse motiver, som måske slet ikke er berettiget.

    Jeg føler mig ikke ramt eller truffet på en negativ måde i dit indlæg, men jeg kan da kende mig selv i det. Det tror jeg for øvrigt der er mange mødre der kan. Godt nok hedder det fikserede barn Isac, men det er vel same shit different wrapping. Jeg er nok ikke så boheme, som jeg gerne ser mig selv, men nok mere provinskedelig. Jeg er klar over, at det er hendes kommentar om at HVILE i sin beslutning du studser over, men på vej dertil for du sagt nogle ting, som jeg bare ikke er enig i. Det var egentlig bare det jeg ville sige med min kommentar.

    Og til hvorvidt hun burde råbe det ud på hele vejen. Det kan heller ikke få mine øjne til at rulle. Og dte var det du ville spørge om, ikke?

    Jeg synes stadig du er pissegod skribent og jeg nyder at læse din blog, og vil da stadig også kommentere in i mellem. Og jeg skal da klart tage din holdning til efterretning næste gang jeg lægger en kommentar.

    AB

    Reply

  4. Maria
    28. februar 2010 @ 18:15

    Jeg er også relativt ny læser,og jeg hænger på, fordi du har meninger. Det ville simpelthen være for kedeligt uden.
    Måske taber du ind imellem en fornærmet læser hist og her, men det er fedt, at du nu tager emnet op.
    Jeg glæder mig til fortsat at læse med – ligegyldigt om jeg er enig med dig eller ej.

    /Maria

    Reply

  5. Anonym
    28. februar 2010 @ 18:16

    enig med lille t : – ) (ta´den!! haha)..
    nej vi kan rigtig godt lide, at du er "som alle os andre" med både pæne og mindre pæne sider – og du er fænomenal til at spidde dig selv, andre og verden og tak for det!
    -Mette

    Reply

  6. Anne O'Manne
    28. februar 2010 @ 18:20

    Jeps, det er noget, jeg har brugt utallige frustrationsminutter på i min tid som blogger.
    For mig resulterede det i en ny blog, hvor jeg ikke giver helt så meget af mig selv. Og en holdningsændring – for jeg måtte finde mig i at miste over halvdelen af mine daglige læsere, da jeg ikke længere kun ville give, hvad der blev forventet.

    Nu kan jeg se folk forsvinde fra ”faste læsere” når jeg har glemt at være søde, milde Anne. Og min holdning er: Fint, og I behøver faktisk ikke komme tilbage.

    Jeg synes, det er sjovt at blogge. Men jeg skylder ikke nogen noget – ligesom de ikke skylder mig noget.

    Jeg er dælme glad for, at du siger fra her, for sådan skal det ikke ende for dig. Ej, sådan ville det nok egentlig aldrig ende for dig. Jeg gad godt se den person, der forsøgte at proppe dig (iført englevinger) ned i en personlighedskasse på størrelse med en skotøjsæske.

    Ok, det her er en af de der helvedeskommentarer, der handler mere om mig end om dig. Og den burde vist i virkeligheden være et indlæg på min egen blog. Vi hader mig. Den so!

    Reply

  7. Anonym
    28. februar 2010 @ 18:36

    Hey, jeg er osse ny her, og aner ikke hvordan man opfører sig i Blogland. Nu siger jeg bare lige noget jeg har tænkt på idag:

    Jeg har opdaget din blog for måske ca 14 dage siden, og føler mig så velkommen og tiltrukket, at jeg idag har brugt 3 timer på at kigge rundt i tidligere indlæg.
    Jeg er taknemmelig for at få lov at kigge ind i din verden, der både er meget, meget morsom og meget rørende og tankevækkende.

    Jeg kan godt lide kombinationen af skrap, fordomsfuld kælling og åbent og ærligt menneske. Jeg kan kende mig selv i det skrappe og fordomsfulde, og jeg synes jeg lærer noget af din åbenhed.

    Det er rigtig dejligt at læse hvad du skriver, fordi du ser så klart og bruger sproget knaldgodt. Tak for det.
    Jeg er spændt på at se om der kommer et indlæg som støder mig på manchetterne. Det kan sagtens være.

    Jeg kigger ind imorgen igen. Tak.

    /Lene K

    Reply

  8. Gitte
    28. februar 2010 @ 18:44

    Du skal bare fortsætte i samme stil – vi elsker at læse om din måde at se verden på. Måske fordi vi ser den på samme måde, men ikke kan finde ud af at formulere det så godt som dig.

    Reply

  9. Anonym
    28. februar 2010 @ 19:48

    Nu ville jeg ønske jeg havde skrevet i morges….

    For jeg sad og fnes lidt over hvor tamt det er at skrive lige netop "at man ikke kan kende dig" fordi man føler sig lidt trådt over fusserne. Den slags hører med, og man skal passe på med at tage sig selv så alvorlig at man ikke kan tåle at tingene bliver grint lidt af.
    Jeg ELSKER dine ord, nogle gange klukgriner jeg af og med dig, andre gange bringer du vandet op i mine øjne og nogen gange overvejer jeg seriøst at prøve en omgang spinning med dig bag mikrofonen.

    Du er skøn!

    Reply

  10. Anonym
    1. marts 2010 @ 10:43

    Meget velformuleret og meget præcist for, hvad det er, der er så fantastisk ved at blogge og læse blogs. Her skal intet pakkes pænt ind.

    Jeg synes din observation af den lille episode i dit forrige indlæg er rigtig fin, og dine formuleringer (altid) skønne og helt dine egne, men derfor kan jeg godt være uenig.

    Når man læser med på en blog og fornemmer ærligheden, bliver det troværdigt og man får lyst til at læse mere, men det betyder ikke, at man får en garanti for, eller patent på, hvem den person er. Godt du lige gjorde opmærksom på det.

    Reply

  11. Linda
    1. marts 2010 @ 18:02

    AB: Tak for din kommentar. Det er rigtigt, at det var din kommentar til det forrige indlæg, der udløste dagens indlæg, men når det er sagt, så er det nu ikke specielt møntet på dig, hvad jeg har skrevet. Jeg har bare oplevet at modtage flere og flere af den slags kommentarer, både her på bloggen og på mail. Det har frustreret mig, fordi jeg ikke kan lade være med at blive påvirket af dem, og jeg vil så utrolig gerne bevare min blog som et fristed, hvor jeg ikke kun må skrive, når jeg opfylder andres forventninger til, hvem jeg er.

    Men jeg skal naturligvis stadig huske, at man ikke skal spørge, hvis man ikke vil have svar:)

    Anne: Nej, vi gør ej. Vi er ret vilde med dig, uanset hvordan du er i humør og betræk. Og all shit a side, så har jeg lært rigtig meget af dig, så du er lidt en slags kultfigur for mig.

    I andre skal have mange, mange tak for jeres tilkendegivelser. Jeg sætter utrolig stor pris på, at I tager jer tid til at begrunde jeres pæne ord – det gør dem til noget konstruktivt, som jeg virkelig kan bruge til noget.

    I er de bedste!

    Reply

  12. Uden Relevans
    1. marts 2010 @ 20:46

    Det er derfor os smarte bloggere vi er så hemmelige.

    Jeg magter ikke at skulle forsvare hvert eneste komma jeg skriver over for venner eller bekendte der tror de ved alt.

    Du gør det skide godt.

    Krams Morfar

    Reply

  13. Flo's Diner
    3. marts 2010 @ 07:07

    Nogle gange kan det godt føles som om, blogland er en klub. En klub med kliker og underkliker og slyngveninder. Hvor man skal være enig med de andre, hvis ikke man vil fryses ud. Men i virkeligheden piller vi jo bare i vores egne navler – og så må dem, der gerne vil pille med, gøre det. Når man besøger nogen, påpeger man jo heller ikke, at de bor grimt, selvom man synes det. Det er simpelthen uhøfligt.

    Okay, det var måske lidt off topic, men hvoromaltinger: Du er sej og velargumenteret og sjov. Det respekterer jeg, næsegrus beundrende, uanset hvad du så mener om hvad!

    Reply

  14. Linda
    3. marts 2010 @ 19:51

    UR: Jeg kan sagtens se din pointe – jeg er bare så urimelig dårlig til at være hemmelighedsfuld. Er nærmest en slags handicap.

    Men tusind tak for opbakningen.

    Flo: Off topic? Tværtimod. Det er nok den mest lige-i-øjet agtige kommentar, jeg har modtaget i meget lang tid. Tak for den. Og for dine pæne ord.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.