Heldigt for Wozniacki, at jeg synes, hun er irriterende.

ARGH!! 6-0 til Danmark, og så sidder man her og bider negle. Ville være nemmere, hvis man kunne tænde fjerneren, og ikke bare var tvunget til at følge med på Politikens opdateringer, men jeg vil ikke ødelægge Danmarks chancer for at vinde, og det gør jeg, hvis jeg tænder.

Håndbold, fodbold, ishockey – you name it. Så længe jeg ikke er på, kan man ikke komme til for sejre, medaljer og kvalificeringer. I det sekund jeg beslutter mig for at hoppe med på the band wagon, og begynder at se med, taber de. Stort. Har godt nok ikke videnskabens ord for, at det forholder sig sådan, men ikke desto mindre VED jeg, at det gør det. Bevis? Jeg så kampen mod Tyskland *jeg-siger-det-bare-smiley*

Jeg har prøvet at narre spillerne og tv’et ved at zappe væk, når det begynder at gå dårligt. Hjælper ikke en skid. De kan mærke, at jeg kredser i periferien; at jeg går op i det og at jeg har tænkt mig at vende tilbage.

Tror faktisk, at jeg skylder Kenneth Carlsen en undskyldning. Og en karriere.